Annonce
Vejen

Shoppen for kæledyr har fået ny adresse i byen

Indehaver af Kæledyrsshoppen i Vejen Lene Skaarup, har flyttet shoppen til en bedre placering nærmere byens centrum. Foto: Søren Dippel
Kæledyrsshoppen i Vejen er flyttet til en bedre placering nærmere bymidten. Første åbningsdag efter al flytterodet er fredag den 31. juli.
Annonce

Vejen: Hvis du kan finde på at give din hund en ekstra godbid, skal du ikke nødvendigvis gøre som grisehandler Larsen, der gav sin elskede hund en frikadelle. Der findes nemlig andre og mere sunde godbidder til hunde. Bare spørg indehaveren af Kæledyrsshoppen Lene Skaarup. Fredag slår hun døren op til shoppen på en ny adresse: Nørregade 50, hvor Zjoos tidligere havde til huse.


Med den ny adresse er butikken kommet nærmere bymidten. Det er en langt bedre placering

Lene Skaarup, forretningsdrivende


I 12 år havde Kæledyrsshoppen adresse længere ude ad Nørregade og så langt ude, at kunderne  gentagne gange har opfordret Lene Skaarup til også at lade Kæledyrsshoppen deltage i Vejen Handelsstandsforening Open by Night-arrangementer.

- Det får jeg så mulighed for nu, for med den ny adresse er butikken kommet nærmere bymidten. Det er en langt bedre placering, siger Lene Skaarup.

Kæledyrsshoppen har mange forskellige slags foderblandinger til dyr: hunde og katte, fugle og fisk og mange forskellige gnavere.

- Vi gør meget i at vejlede kunderne omkring foder. Vi har dog ikke levende foder. Til gengæld har vi foder med råt kød på frost og også kødben på frost, siger Lene Skaarup og fortæller, at shoppens kunder også kan ringe og bestille foderblandinger til udbringning.

Foruden foder og et væld af forskelligt tilbehør til kæledyr, har Kæledyrsshoppen en afdeling med legetøj til børn.

Annonce

Afdeling i Holsted

Lene Skaarup er eneejer af Kæledyrsshoppen i Vejen, men shoppen har også en afdeling i Holsted.

- Det hele begyndte for 18 år siden i Holsted, hvor jeg selv bor. I fem år havde jeg også en afdeling i Bramming, men den besluttede jeg at lukke og flytte til Vejen, siger Lene Skaarup.

- I de første år handlede jeg også med levende dyr så som marsvin, kaniner og fugle. Men så kom der nye regler for handel med levende dyr. Det var alt for besværligt, og derfor stoppede jeg med det, siger Lene Skaarup.

Hun er selv hundeejer med kat - en minicollie og en sheetland sheepdog. Dertil kommer datterens kæledyr: undulater, marsvin og kaniner.

- Men jeg savner den schæferhund, jeg havde tidligere, den var altid med mig i kæledyrsshoppen, siger Lene Skaarup.

Helt alene er hun nu ikke, for Kæledyrsshoppen har også to ansatte: Søren Rasmussen og Susanne Müller.

Kæledyrsshoppen

Indehaveren af Kæledyrsshoppen Lene Skaarup åbnede sin tid dyrehandel i Holsted.

Afdelingen i Holsted driver hun stadig.

Senere åbnede hun også en afdeling i Bramming, hvor kæledyrsshoppen havde adresse i fem år.

Afdelingen i Bramming blev lukket og flyttet til Nørregade 108 i Vejen, hvor den har haft adresse i 12 år.

Nu har shoppen igen fået ny adresse: Nørregade 50, Vejen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding

Lige før sæsonstart: Ligaspiller i Kolding er testet positiv for corona

Danmark For abonnenter

Bekymret statsminister vil udsætte åbning af nattelivet og varsler mundbinds-påbud

Annonce