Annonce
112

Shoppingformand: Vi mærker ikke noget til visitationszonen

Der er indført visitationszone i midtbyen. På nuværende tidspunkt har det ingen betydning haft for byens butikker, oplyser formand for Fredericia Shopping, Ole Mortensen. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen
Byens butikker mærker ikke til, at politiet tirsdag indførte visitationszone i blandt andet midtbyen.
Annonce

Fredericia: I forbindelse med skuddrabet i Korskærparken mandag har Sydøstjyllands Politi indført visitationszone i blandt andet midtbyen.

Det påvirker dog ikke den daglige handel, er meldingen fra byens butikker. Formand for Fredericia Shopping Ole Mortensen oplyser, at bestyrelsen holdt møde onsdag morgen - et ganske almindelig planlagt bestyrelsesmøde - ikke på baggrund af skuddrabet. Her var visitiationer heller ikke et punkt på dagsordenen.

- Vi har ikke mærket til det overhovedet. Vi har ikke oplevet en eneste kunde, som har nævnt det, og vi har heller ikke set nogen blive visiteret, fortæller Ole Mortensen, som er indehaver af tøjbutikken Miami, og fortsætter:

- Bestyrelsen holdt møde her til morgen, og her var der heller ingen, der nævnte noget om, at de havde oplevet noget, fortæller han.

Vi har ikke mærket til det overhovedet. Vi har ikke oplevet en eneste kunde, som har nævnt det, og vi har heller ikke set nogen blive visiteret.

Ole Mortensen, Shopping-formand

Annonce

Visitationszoner gælder en måned

Politiinspektør Michael Weiss fra Sydøstjyllands Politi forklarede da også til Fredericia Dagblad tirsdag, at den almindelige borger ikke skal forvente at blive visiteret.

Foruden midtbyen er der oprettet en visitationszone i Korskærparken.

Ifølge Sydøstjyllands Politi gælder visitationszonerne en måned.

Ole Mortensen forventer ikke, det kommer til at få betydning for byens shopping-gæster.

- Jeg tror ikke, vi kommer til at mærke noget til det. Det er nok mere i aftentimerne og nattelivet. Vi har i hvert fald ikke set, hørt eller mærket noget som helst, siger han.

- Har I de seneste dage set mere politi på gaden, end I plejer?

- Nej, vi har ikke set mere politi, svarer Ole Mortensen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Stor tøjkæde lukker butik i Ribe

Regionalt For abonnenter

Diskoteksejer frygter tomme dansegulve året ud: - Vi skal kunne give fuld gas, ellers giver vi ingen gas

Annonce