Annonce
Varde

Efter LA-ballade: Nu er Steen Holm Iversen skiftet til Konservative

Under seneste kommunalvalg var Steen Holm Iversen spidskandidat for Liberal Alliance. Hvis de konservative medlemmer bakker op, så vil han gerne være spidskandidat for Det Konservative Folkeparti ved næste valg. Arkivfoto: André Thorup
Efter folketingsvalget i juni meldte Steen Holm Iversen sig ud af Liberal Alliance, som han ellers havde været spidskandidat for. Nu melder han sig ind i Konservative. Han stiller sig til rådighed som spidskandidat til næste kommunalvalg, og han har stadig folketingsambitioner, fortæller han.

Varde: Steen Holm Iversen er blevet konservativ og indtræder i den konservative byrådsgruppe i Varde.

Steen Holm Iversen har i et halvt års tid været partiløs, men var inden da medlem af Liberal Alliance. Han var endda spidskandidat ved folketingsvalget i juni, men efter valget brød en strid ud med folketingsmedlem Henrik Dahl (LA), og det endte med, at Steen Holm Iversen meldte sig ud. Indtil nu har Steen Holm Iversen altid understreget sit liberale sindelag, og han har ofte understreget, at han ønsker mere frihed til borgerne.

Hvordan kan det være, at du nu skal være konservativ?

- Jeg må indrømme, at jeg ser ikke de store modsætninger i det. Det Konservative Folkeparti går også stadig ind for individets frihed og mindst mulig statslig regulering. Men det er klart, at Det Konservative Folkepartis værdisæt og det politiske program, som jeg nu tilslutter mig, er et andet end det politiske program, som Liberal Alliance stod for, siger han.

Annonce

Steen Holm Iversen

  • 55 år.
  • Bor i Varde.
  • Gift med Dorthe Holm Jacobsen.
  • Er i 2014 med til at stifte Liberal Alliances Varde-afdeling. Stiller hurtigt efter op til folketingsvalget og bliver 1. suppleant.
  • Spidskandidat for Liberal Alliance til kommunalvalget i 2017 og bliver valgt som den eneste fra partiet.
  • Spidskandidat ved folketingsvalget i 2019. Bliver ikke valgt, men det gør Henrik Dahl, der er længere nede på listen, til gengæld.
  • 11. august 2019 forlader han partiet.
  • Bliver nu en af to konservative byrådsmedlemmer i Varde.

Spidskandidat?

For nyligt meddelte Niels Christiansen (K), at han stopper som spidskandidat for Konservative ved næste byrådsvalg. Det finder Steen Holm Iversen interessant, fortæller han. Han kan måske være et bud på en ny spidskandidat:

- Jeg stiller mit kandidatur til rådighed, og så må vi se, om medlemmerne bakker det op, siger han.

Indtil videre er det dog Niels Christiansen, der fortsætter som Konservatives gruppeformand i Varde Byråd. Den konservative byrådsgruppe har haft det svært ved de seneste valg. Sidste gang blev kun Niels Christiansen valgt ind.

Folketinget?

Steen Holm Iversen har stillet op til Folketinget to gange for Liberal Alliance. På spørgsmålet om, hvorvidt han vil være folketingskandidat for Konservative, svarer han:

- Mine ambitioner om et folketingskandidatur er ikke nødvendigvis blevet mindre. De er der stadigvæk, og det er klart, at det har også været en del af drøftelserne. Men jeg har ikke taget endelig stilling til, hvorvidt jeg genopstiller, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding

Se billeder og video fra luften: Kolonihaver totalt oversvømmet

Leder For abonnenter

Forløb om udligning er uskønt

Selvom Danmark er et lille land, er der betydelig forskel på de økonomiske vilkår i de enkelte lokalområder. Derfor er det sund fornuft med kommunal udligning, så borgerne kan få i hvert fald nogenlunde ens levevilkår, uanset om de bor i et velhaverområde nord for København eller i en kommune, der for eksempel er udfordret af mange ældre, plejekrævende borgere og lave husstandsindkomster. Ordninger af denne karakter vil nødvendigvis skabe splid. Nogle kommuner vil føle, de skal aflevere for meget, mens andre oplever at modtage for lidt. Men for at acceptere ordningen er det i det mindste nødvendigt, at man lokalt kan forstå den. Her er det tilsyneladende gået helt galt med regeringens udspil til en udligningsreform. Flere borgmestre erkender, at de ganske enkelt ikke begriber resultaterne, selv om regeringen lidt efter lidt er rykket ud med flere detaljer og regnestykker. De frustrerede borgmestre får opbakning fra professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh, der kalder forløbet rodet og kaotisk. Bedre bliver det ikke af, at der undervejs havde sneget sig en regnefejl på 200 millioner kroner ind i udspillet. Fejlen er erkendt, undskyldt og rettet. Men ellers mener Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, at alt er i bedste orden. Processen har været som ved foregående udligningsreformer, og ingen tal bliver holdt hemmelige. Per Nikolaj Bukh mener til gengæld, at informationerne er kommet for langsomt og kun afleveret under pres. Han foreslår derfor, at den store reform bliver sat på pause. Ligefrem at standse et så omfattende projekt midt under forhandlingerne er nok at gå en kende for vidt. Men det ville klæde regeringen at erkende, at håndteringen har været uskøn, hvilket da også har fået De Konservative og Liberal Alliance til at forlade forhandlingsbordet på grund af manglende informationer, mens Venstre kun tøvende mødte op – ligeledes fordi partiet, følte de på forhånd vidste for lidt.

Kolding

Se læsernes vilde billeder af oversvømmelserne: Her plejer folk at gå og cykle

Annonce