Annonce
Esbjerg

Sidste års sparekniv rammer byråd i nakken

Der kommer gang i diskussionerne i de politiske grupper i Esbjerg Byråd, når politikerne skal beslutte, om de kan godkende de besparelser eller effektiviseringer, som den kommunale direktion har forelagt økonomiudvalget. Arkivfoto.
Opgaven med at få det kommunale husholdningsbudget i overensstemmelse med virkeligheden må vente. Økonomiudvalget så mandag på de forskellige effektiviseringsforslag fra direktionen, og nu tager de politiske grupper i byrådet debatten internt.

Esbjerg Kommune: Effektiviseringer eller besparelser.

U-kært barn har også flere navne i det interne, politiske sprog i Esbjerg Byråd, hvor de i alt otte partier nu skal finde fælles fodslag ovenpå sidste års budgetforlig. Som tidligere omtalt i JydskeVestkysten pålagde de otte partier den kommunale direktion at pege på "effektiviseringer" bredt over alle områder på én procent stigende til to procent i budgetperioden 2019-2022 - i alt 315 millioner kroner over fire år. Og hvis disse forslag til effektiviseringer udløste serviceforringelser, skulle de forelægges økonomiudvalget.

Det er nu sket i form af fem sager - lige fra Hjertings havpools fortsatte beståen til besparelser på skoler, daginstitutioner, voksenhandicap-området og ældreplejen. En beslutning er der dog ikke truffet.

Ifølge formanden for økonomiudvalget, borgmester Jesper Frost Rasmussen (V), er hele den samlede pakke sendt til behandling i de politiske grupper.

Annonce

Hovedtal fra budgettet

  • Esbjerg Kommune har et netto-driftsbudget på årligt 7,3 milliarder kroner.
  • Den samlede ramme af besparelser og omprioriteringer er på i alt 315 millioner kroner, der skal lægges ned over hele kommunens drift over budgetperiodens fire år - første år 45 millioner kroner, de næstfølgende 90 millioner kroner.

Flere lag

- Hvis vi godkender sagerne, så er vi i mål med de 45 millioner kroner stigende til 90 millioner kroner årligt, som vi havde givet direktionen - og også os selv - i opdrag at fjerne fra budgettet. Nu har vi fået en samlet afrapportering fra direktionen, og den drøfter vi i de politiske grupper. Om formentlig 14 dage træffer vi en beslutning, siger Jesper Frost Rasmussen.

Han erkender, at der åbenlyst er effektiviseringer, der giver serviceforringelser:

- Der er flere lag i det, kan man sige. Der er effektiviseringer, som egentlig er strukturændringer og sammenlægning af ledelsesopgaver internt i kommunen, og som borgerne ikke vil opdage. Faktisk er nedlæggelse af forskellige, primært administrative, stillinger, der forsvinder ved naturlig afgang og som ikke genbesættes, en stor del af effektiviseringerne. Og så er der de områder, hvor der ikke er fastsat et egentligt politisk serviceniveau, men hvor borgerne vil opleve det som en forringelse. Men nu har vi et samlet overblik at forholde os til, siger Frost Rasmussen.

Næste kapitel

Formentlig bliver det ikke nogen let sag at nå til enighed internt i de politiske grupper - undtaget velsagtens de partier, der kun har én folkevalgt i byrådet. Som tidligere omtalt i JydskeVestkysten har det eksempelvis givet anledning til høje mislyde i internt i den socialdemokratiske gruppe, at partiet gik med i et budgetforlig, hvori der, som kritikerne kaldte det, indgik en "rammebesparelse". Partiet plejer nemlig at sky den slags besparelser, hvor det er embedsværket og ikke politikerne, der udpeger de steder, der skal gøre ondt, som pesten.

Den socialdemokratiske trio - Søren Heide Lambertsen, Karen Sandrini og John Snedker - forklarede dog over for gruppen sagen med, at der ikke var tale om en decideret, klassisk rammebesparelse, men derimod effektiviseringer, fordi partierne i forligsteksten slog fast, at besparelserne kun kan foretages, hvis de ikke medfører serviceforringelser for borgerne. Dermed er der lagt op til et interessant kapitel to i jagten på besparelser i det kommunale budget her blot tre-fire måneder før, Esbjerg Byråd går ind i budgetforhandlingerne for de kommende fire år.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Kan vi i det mindste få ærlig kommunikation?

Det lover simpelt hen ikke godt for regeringens troværdighed. I ni ministerier har man skiftet kommunikationschef efter valget. I syv tilfælde er der blevet ansat en kommunikationschef, der træder ind ad døren med et cv præget af tætte personlige eller politiske relationer til den socialdemokratiske minister, der netop har sat sig til rette i ministerkontoret. Der er tale om tidligere personlige rådgivere, valgkoordinatorer og politisk frivillige i valgkampe. Det er dog et tilfælde, insisterer regeringen. Et helt ufatteligt tilfælde, fristes man til at tilføje. Alt er gået rigtigt til. De bedste er valgt, i hvert eneste tilfælde. Og ministrene har overhovedet ikke blandet sig. Hedder det sig. I Danmark er embedsmandskorpset ikke politisk udpegede. Der er godt nok en tendens til, at politikere omgiver sig med flere og flere rådgivere, men kommunikationschefer i ministerier er ikke rådgivere. De er embedsmænd, de arbejder for staten og dermed for borgerne. De får løn af statskassen. De er ikke socialdemokrater eller noget andet - de er upolitiske. Det er derfor, at ansættelserne af de syv kommunikationschefer stikker sådan ud. Det er derfor oppositionen - ført an af Ole Birk Olesen, Liberal Alliance, i en stadig mere og mere kontant retorik insisterer på at få svar fra ministrene på spørgsmålet: Er alt gået rigtigt til? Man forstår den stigende irritation, som bortforklaringerne fortsætter. Det er en dybt beklagelig udvikling. Det er muligt, at politikere har brug for mere og mere politisk rådgivning, og derfor har behov for politiske rådgivere. I så fald er det rådgivere, de skal ansætte, og det skal selvfølgelig ske transparent for alverden. Stå ved det, tag det efterfølgende politiske slagsmål i Folketinget, for ærligt talt vil det være en kamp, der er til at klare. Uanset hvad der siges lige nu på tværs af folketingssalen, vil den næste regering formentlig ansætte endnu flere politiske rådgivere, end denne har gjort. Sådan er trenden. Men vær dog ærlig. Drop skuespillet. Hellere politisk udvalgte kommunikationschefer end fordækte udnævnelser, der skaber tvivl om afsenderen på de budskaber, som vil komme ud af samtlige ministerier de kommende år.

Kolding For abonnenter

Piger på Frørupskolen til ansat: - Jeg slår dig ihjel

Annonce