Annonce
Danmark

Sidste dag i rigsretten: - Vi gik til grænsen. Men ikke over

Ingen fotografer fanger svagheden i Inger Støjberg - heller ikke på den sidste dag i rigsretten. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
På den sidste dag i rigsretten valgte Inger Støjbergs forsvarer at bruge hendes Venstre-fortid som et argument for, at hun aldrig kunne drømme om at gøres sig skyldig i noget, der kan føre til en dom. Inger Støjberg tog selv scenen som den sidste. Avisen Danmarks Kasper Løvkvist var blandt publikum.

Den sidste dag i rigsretten. Den sidste dag, hvor den anklagede, Inger Støjberg, skulle sidde fra klokken ni morgen til 15 eftermiddag og lytte, lytte, lytte (denne dag blev det dog til klokken 16.30). Sidste dag, hvor hun skulle ankomme før retsmødet, stoppe foran kameraerne og sige en ny version af det samme. Sidste dag, hvor hun skulle forlade retsmødet, stoppe foran kameraerne og sige en ny version af det samme.

"Hjem" til kontoret på Christiansborg og hente den sorte labrador Ludvig, der efterhånden må kende hundepasserne i Dansk Folkeparti lige så godt som sin ejer. Giv den en luftetur i de aftenmørke gader omkring Christiansborg sammen med en PET-vagt. Tilbage på kontoret og være med til at producere aktuelt indhold til til hjemmemediet Inger.dk.

Hele tiden skal Inger Støjberg holde facaden. Hele tiden holde omverdenen ude, mens hun smiler åbent og effektivt skjuler alle tegn på, at det, der ville have ødelagt de mange og sendt de fleste ind i en hvirvlende spiral af selvmedlidenhed, på ingen måde rammer hendes personlige kerne. Aldrig - aldrig! - vise tegn på svaghed.

Annonce

Måske ser hendes nærmeste svagheden. Inger Støjbergs mor sad på første række den sidste dag i rigsretten. Vi andre ser den ikke - med undtagelse af Politikens bladtegner Roald Als, der rigsretten igennem har siddet med sin blok og tegnet skrøbelige, disede og grå blyantsportrætter af Inger Støjberg helt renset for smilende, solbrun overflade. Tegninger, der muligvis er lige så sande som fotografernes billeder.

Dagen inden den sidste dag havde anklagerne i proceduren forlangt fire måneders fængsel til Inger Støjberg. Skrællet lagene af sagen og var nået frem til at både den ene, den anden og den tredje lov og konvention var blevet brudt af udlændingeministeren Inger Støjberg, da hun satte alt ind på at skille alle flygtningepar ad, hvor den ene part var under 18 år. Og at lov og konventioner blev brudt med forsæt eller i det mindste grov uagtsomhed.

På den allerførste dag i rigsretten for måneder siden havde anklagerne fortalt om en dom fra 1918, hvor en sørgmodig snedker havde stået i sit værksted og bukket under for et ulykkeligt tankemylder skabt af konens utroskab. Han tændte en pibe tobak, kastede tændstikken ned i spånerne og savsmuldet på værkstedsgulvet, sagde "ske, hvad der vil" og traskede af.

Den sørgmodige snedker blev dømt for brandstiftelse, og anklagernes argument i rigsretten er, at Inger Støjberg ved at insistere på et udsende en pressemeddelelse, der i embedsværket blev opfattet som en ordre om at handle uden for grænserne for lov og konventioner, kastede en tændstik, hvor hun burde vide, at det kunne føre til brand.

På denne sidste dag var det forsvarets tur til at procedere. Advokaten Nicolai Mallet argumenterede længe for, at Inger Støjberg aldrig havde givet nogen ordre, tjenestebefaling eller instruks til at overskride loven eller konventionernes grænse, men at alle omkring Støjberg formentlig havde oplevet hende som usædvanligt stædig og irriterende (det rettede han til insisterende).

- Og mig bekendt er der ingen andre end anklagerne, der opfatter en pressemeddelelse som instruktion, sagde han.

Mallet havde slået op i Nudansk Ordbog og fundet ud af, at definitionen på en instruks er "en ordre om, hvordan man skal bære sig ad." Nudansk Ordbog ophørte med at udkomme i 2010. Nu slår man i stedet op i "Den danske ordbog - moderne dansk sprog" på ordnet.dk. Her forklares instruks sådan:

"Kortfattet og præcis besked om, hvad man skal gøre (i en bestemt situation)".

Her har i hvert fald minkavlere og embedsværket under Inger Støjberg i hendes ministertid en fælles sag i, at de har en tendens til at opfatte offentlig, politisk kommunikation som en besked om, hvad man skal gøre i en bestemt situation.

- Kommunikation er vigtig i politik. Det kan gøres på mange måder. Inger Støjberg gør det på sin egen måde, der taler til store dele af den danske befolkning og provokerer andre. Der er så dele af det, der egner sig rigtigt dårligt til at blive forstået i en juridisk kontekst, sagde Nicolai Mallet.

Den anden forsvarer Rene Offersen tog over midt på eftermiddagen. Han havde et argument med, som meget let kan vise sig at have en hurtig udløbsdato.

Dansk Folkepartis stifter Pia Kjærsgaard sad på forreste række et par stole fra Inger Støjbergs mor. Måske for bare at være der. Måske for at lægge bare et bittelille strå mere i bunken, der taler for, at Inger Støjberg skal gå direkte ud af rigsretssdøren, ind i Dansk Folkeparti og tage den formandspost, hun kan få, hvis hun vil have den. Pia Kjærsgaard hørte Rene Offersens argument.

Rene Offersen mente ikke, at der overhovedet er nogen grund til at tro, at Inger Støjberg skulle have "forbrudt sig mod alt, hvad hun antages at stå for. Inger Støjberg er født ind i Venstre og dermed i værdien om, "at man aldrig skal gå på akkord med uretten"."

Det sidste er en af de grundsten, Venstre bryster sig af at have i fundamentet. Det er et citat, der tilskrives Christen Berg, der i 1870 samlede partiet Venstre (dengang Det Forenede Venstre). Man taler om Christen Berg som den første, der gav bondebevægelsen ånd og en stemme, og han bliver regnet som den oprindelige høvdingeskikkelse i Venstre.

Mens Inger Støjberg skal holde facaden og vise, at hun i hvert fald ikke dør bare den mindste smule af at gå gennem en rigsret, skal hun så også finde plads i tankemylderet til at overveje, hvor meget Venstre, hun kan tage med ind i Dansk Folkeparti, hvis hun vælger den vej, eller om der skal pumpes noget høvdingeånd ud af hjertet, hvis der også skal være plads til Dansk Folkeparti derinde.

Inger Støjberg tog selv ordet til allersidst. Smed den koksgrå cardigan og rejse sig på de sorte stilletter iført en kortærmet, lysende lilla kjole og var en opsigtsvækkende farveeksplosion i alt det grå, sorte og brune. Støjberg havde skrevet en tale, hun såmænd godt kunne holde på det ekstraordinære årsmøde i Dansk Folkeparti til januar, hvor der skal vælges ny formand.

Hun havde allerede holdt talen mindst én gang, inden hun holdt den i rigsretten. I samme øjeblik Støjberg havde udsagt de sidste ord fra papirerne, lå talen tilgængelig på video på Inger.dk, og alle abonnenter fik samtidig en mail med instruksen, nej opfordringen til at gå ind og se den.

Det var en tale med ét budskab: Jeg har ikke gjort noget galt.

Her kommer et koncentrat af de 14 sider med ord, som blev de sidste i rigsretten mod Inger Støjberg, inden dommen falder:

"Jeg kommer ikke til at sige undskyld."

"Jeg kommer ikke til at bøje nakken."

"Jeg kommer ikke til at bortforklare."

"Derfor gjorde jeg, hvad jeg mente, jeg havde pligt til."

"Som vi har set igen og igen, fører massiv indvandring altid kultursammenstød og utryghed med sig."

"Jeg hører ikke til dem, der kan vende det blinde øje til og tænke: Herregud, de stammer jo bare fra en anden kultur."

"Tiden er løbet fra en række af de konventioner, Danmark gennem tiderne har skrevet under på."

"Vi kan ikke lukke alle ind."

"Det er heldigvis ikke en forbrydelse at have en holdning - endnu."

"Vi gik til grænsen. Men ikke over."

"Jeg vil spare rigsretten for mit syn på det tommetykke hykleri, der driver ned af væggene på Christiansborg."

"Jeg kan helt klart sige, at jeg alene gjorde det for pigernes skyld."

"Alle har retten til at leve deres liv i frihed."

"Der er ikke en sprække i mit panser."

Det sidste sagde hun ikke, men sluttede med "tak for ordet".

Man klapper eller buher ikke i en retssal. På forreste række sad en lyshåret kvinde, der havde nikket hele vejen igennem talen, og slog sine hænder sammen i et enkelt lydløst klap. Pia Kjærsgaard smilede til kvinden.

16 år efter høvdingen Christen Berg samlede Venstre, blev han i øvrigt dømt i en speget sag, hvor en politimester var blevet adskilt fra en talerstol med tvang. Berg fik "seks måneders fængsel på sædvanlig fangekost". Fængselsopholdet svækkede ham. Han fik sukkersyge og endte sine dage som en uligevægtig og ubehersket mand.

På mandag starter dommerne i rigsretten med at votere. Det ventes de at være færdige med torsdag. Derefter skal dommen skrives. Den falder mandag 13. december klokken 13.

Mig bekendt er der ingen andre end anklagerne, der opfatter en pressemeddelelse som instruktion

Nicolai Mallet, forsvarer

"Jeg vil spare rigsretten for mit syn på det tommetykke hykleri, der driver ned af væggene på Christiansborg."

Inger Støjberg
Sidste dag med den rituelle ankomst og afgang fra rigsretten. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Pia Kjærsgaard (DF) var blandt tilhørerne på rigsrettens sidste dag. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix



Annonce
Annonce
Erhverv

Kolding får endnu et kviktestcenter - det åbner torsdag nord for bymidten

Erhverv For abonnenter

Gigantisk byggeri har indhentet forsinkelse: Viking Link når milepæl med 15.000 m2 under tag

Sønderborg

Læsere undrer sig: Må varebiler køre i begge retninger på gågaden

Varde For abonnenter

Rollator-bande på tur: Den ældste er 95 år – og nu overvejer rollatordamerne at besøge et værtshus

Løvkvist: Messerschmidt kæmper for at vriste magten ud af døende hænder

Esbjerg For abonnenter

Hård kritik af Fanøs Plejecenter: Vores demente far lå hjælpeløs på gulvet

Podcast

Lyt: Døden ville ikke give slip, men 69-årige Bodil klagede aldrig

Esbjerg

Ni elever i samme klasse smittet på ni dage: Hvorfor bliver årgangen ikke hjemsendt og testet?

Skoleleder om mulig Omikron-variant: Der er så mange ansatte, der skal testes, at vi ikke kan tage imod elever

Aabenraa For abonnenter

Mennesket bag monarken: Forfatter gav indblik i dronningens liv med op- og nedture

Haderslev For abonnenter

Poser med kokain og heroin blev smidt ud af lejlighed på 2. sal, da politiet sparkede døren op

Nordtyskland

Så er byggeriet af den faste forbindelse startet i Tyskland

Annonce