Annonce
forside

Sidste kamp reddede Aabenraa i 2. division

Badminton, Nedrykningsspil 2. division: Aabenraa - Holbæk 6-7

Aabenraa: Det var alt eller intet. Et enkelt point skulle bruges, hvis Aabenraa skulle have en forhåbning om at forblive i 2. division til næste sæson. Det kunne dog blive svært, for modstanderne Holbæk spillede for det samme.

Efter to forrygende damesingler og en enkelt sejr til mixdoublerne førte hjemmeholdet 3-1, men derefter løb de mod en mur.

Hele tre ud af de fire herresingler tabte overraskende, og pludselig havde Holbæk udlignet til 4-4.

Nu spidsede det til, og tilbage var kun dame- og herredoublerne.

Damedoublerne vandt en kamp, og dermed skulle herredoublerne også vinde en kamp, som ville betyde redning.

Nerverne sad ude på tøjet, og det kunne mærkes. Aabenraa gik hen og tabte de to første herredoubler og var nu bagud med 5-7. De skulle dermed vinde den sidste herredouble.

De to rutinerede Jesper Thomsen og Jonas Eilskov Jessen spillede en forrygende kamp og vandt sikkert. Aabenraa bliver dermed i 2. division.

- Det har været fedt at følge spillernes udvikling igennem hele sæsonen og nu også få en god ende på den, sagde en lettet træner, Jonas Lyskær, efter den nervepirrende afslutning.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Sydjylland

134 klager på fem måneder: Tolkefirma har spændt ben for politiet i Syd- og Sønderjylland

Annonce