Annonce
Billund

Sidste udkald...

Billund er ikke altid så erhvervsvenlig, som den bryster sig af, mener Ulrich Kristensen. Arkivfoto: Christer Holte.
Annonce

Læserbrev: Vi ønsker udvikling i kommunen, og vi siger, vi er så erhvervsvenlige - endda opnået priser for det - for mig klinger det bare lidt hult.

Grindsted midtby er udfordret, år tilbage husker jeg drøftelser om "Grindsted Midtpunkt" - men det blev ved snakken...

Vi håber alle på nye butikker/iværksættere, men de bremses i min optik af virkeligheden - og de manglende ambitioner og konkret handling.

Kommunen ejer ikke den eksisterende bygningsmasse, og derfor kræver det en utrolig tæt dialog omkring renovering/fornyelse/ændringer med disse ejere, i forhold til krav, som de forskellige udvalgsbutikker måtte have + en masterplan for området/byen generelt.

Denne masterplan efterlyser jeg ligeledes for Billund by, og det er allerede nu snart i 11. time er den bliver lavet!

Billund Byvision findes, og den indeholde rigtig mange fine ting, men den tager altså heller ikke højde for virkeligheden i alle forhold.

Jysk vil gerne til byen, i august får de afslag af et åbenbart enigt økonomiudvalg, til at gå videre med nogle planer for opførsel af butik på Søndre Elkærvej - da de betegnes som en udvalgsbutik.

En større eksisterende forretning på Vejlevej i byen, står nu i samme dilemma - en indstilling fra forvaltningen til det kommende møde i Teknik- og Miljøudvalget i uge 49, lægger op til at den skal flyttes - da området er til pladskrævende butikker/virksomheder/industri - og denne betegnes som en udvalgsbutik.

Mit spørgsmål er blot, hvor skal de gå hen?

Jeg ønsker også midtbyer med liv, og det tror jeg såmænd, vi har opnået i Billund - ikke mindst (igen) takket være vores gavmilde bidragsyder Kirkbi og Lego familien.

Vi skal bare samtidig også være realistiske i forhold til butikker, som kræver x antal kvm i butikslokaler, lagerplads og ikke mindst P-pladser - forhold som ikke kan løses i den nye bymidte her og nu, så hvad er planen?

Jysk kræver i min optik præcis samme muligheder for p-plads som f.eks. Jem & Fix på Sdr. Elkærvej - og havde passet perfekt som nabo hertil.

Til gengæld giver man lov til, at der opføres helt traditionelt erhverv ved siden af Jem & Fix. Hvorfor ikke skabe et område med butikker, som er pladskrævende? Både i areal indenfor og krav om p-pladser og med et løbende flow af kunder?

Skal vi i førertrøjen, kræver det en helt anden tilgang - styret af et politisk miljø som tager ansvar.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Sydjylland For abonnenter

Kristian og Tina investerede millioner i topmoderne minkfarm: Nu drømmer børnene om at forvandle den til kæmpe legeland

Aabenraa For abonnenter

Juristen Ali fra Sønderjylland blev nævnt som rollemodel af Ellemann på direkte tv

Danmark

Tre personer anholdt for afbrænding af statsministerdukke: En mistænkt er stadig på fri fod

Annonce