Annonce
Esbjerg

Siemens Gamesa flytter renovering af franske møller fra Bremerhaven til Esbjerg

Siemens Gamesa rykker aktiviteter med blandt servicering og renovering af naceller fra tyske Bremerhaven til Esbjerg Havn. Arkivfoto: REUTERS/Fabian Bimmer

Fransk datterselskab under fusionen mellem Siemens og Gamesa blev lidt til overs. Nu flyttes servicering af de franske offshore-møller fra tyske Bremerhaven til Esbjerg Havn.

Esbjerg: Siemens Gamesa, en af verdens største vindmølleproducenter, samler nu servicering og renovering af større komponenter i den såkaldte Adwen 5.0 MW-mølle på havnen i Esbjerg.

Adwen, der oprindeligt var et joint venture mellem Gamesa og franske Areva, blev i forbindelse med fusionen mellem Siemens Wind Power og Gamesa til overs på grund af tyskernes egen havvindmølle. Det blev ligeledes sidste år meldt ud, at Adwen-fabrikken i Bremerhaven lukkes ned frem mod 2020.

Imidlertid har Siemens Gamesa haft nogle udfordringer med Adwen-møllens hovedleje under høj vind i Nordsøen, og det er således besluttet, at disse problemer skal udbedres på Esbjerg Havn.

- Vi samler Bremerhaven og Esbjerg serviceopgaverne på et sted - i Esbjerg - og opnår god synergi ved det, oplyser Siemens Gamesa.

I alt har serviceafdelingen i Bremerhaven givet beskæftigelse til omkring 35 teknikere, men i første omgang kommer der ifølge Siemens Gamesa ikke til at ske nyansættelser i Esbjerg, når aktiviteten ventes indledt omkring uge 12.

Annonce

Det er en dejlig nyhed for mig, byen og havnen, at Siemens Gamesa samler disse aktiviteter i Esbjerg. Det understreger Esbjergs position som energimetropol og havnens meget centrale rolle som førende havn for udskibning af vindmøller.

Jesper Frost Rasmussen (V), borgmester, Esbjerg Kommune

Håbefuld borgmester

Aktuelt beskæftiger Siemens Gamesa omkring 160 mand ved operationen i Østhavnen. Det drejer sig blandt andet om samling af 7.0 MW naceller, som ankommer til havnen i tre dele bestående af en bagende, generator og nav. Aktiviteten på havnen består desuden af simulationstest af nacellen, klargøring af vingerne og tårne til udskibning.

Udviklingen med flytningen af aktiviteten fra Bremerhaven til Esbjerg kommer efter, at Siemens for halvandet år siden droslede ned på Esbjerg Havn og tilbageleverede lejede arealer på op mod 200.000 kvadratmeter.

Forklaringen var dengang blandt andet, at Siemens havde åbnet nye produktionsfaciliteter flere forskellige steder udenfor Danmark, herunder i Cuxhaven, men nu sendes der altså også aktivitet den anden vej.

Borgmester Jesper Frost Rasmussen (V), der også sidder i Esbjerg Havns bestyrelse, glæder sig over den nye aktivitet i Østhavnen.

- Det er en dejlig nyhed for mig, byen og havnen, at Siemens Gamesa samler disse aktiviteter i Esbjerg. Det understreger Esbjergs position som energimetropol og havnens meget centrale rolle som førende havn for udskibning af vindmøller. Man kan også håbe, at det vil være med til at skabe endnu flere arbejdspladser på vores havn, siger borgmesteren.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce