Annonce
forside

SIF Ansager møder Vejle på hjemmebane i vigtig kamp

SIF Ansager skal helst vinde i søndagens hjemmekamp mod Vejle, der kan blive afgørende for resten af sæsonen. Arkivfoto: Jørn Deleuran

Efter et nederlag til Team Esbjerg HK 2 er der nu pres på SIF Ansagers håndboldkvinder i 2. division. En sejr i weekendens kamp mod Vejle HK kan sende dem op i tabellen.

Tre hold med seks point er realiteten i bunden af håndboldkvindernes 2. division. Et af de hold er SIF Ansager, der mandag tabte til bundproppen, Team Esbjerg HK 2. Der er derfor pres på SIF Ansager i holdets kamp søndag mod Vejle HK. Cheftræner, Jens Ole Matthiesen er bevidst om kampens betydning. - Vi kan overhale Vejle i tabellen og lægge lidt afstand til bunden igen, hvilket gør kampen rigtig vigtig. Det er samtidig utrolig vigtigt for os at komme tilbage på ret kurs, efter en dårlig præstation mod Esbjerg, siger Jens Ole Matthiesen.

Annonce

Godt forberedt

Vejle ligger blot to point foran SIF Ansager i tabellen, så det er to jævnbyrdige hold, der støder sammen. Sidste gang de to hold mødte hinanden endte det med en sejr til Vejle på 18-15. SIF Ansagers cheftræner føler sig bedre forberedt denne gang. - Der er ikke noget ved Vejle, som kan overraske os. Vi kender dem godt nu og har en del data på dem, så vi er rigtig godt forberedt. Vi skal lægge et hårdt pres på dem og løbe dem ud af banen, siger Jens Ole Matthiesen.

Kampen fløjtes i gang søndag klokken 16:00 i Skovlund/Ansagerhallen.

Annonce
Forsiden netop nu
112

Udendørs designerlampe revet ned og stjålet

Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce