Annonce
Esbjerg

Signalforvirring: Lange bilkøer giver kaos ved Esbjerg Havn

Udsigten til Byparkens træer og Musikhuset Esbjerg fejler ikke noget, men trafikanternes tålmodighed er sat på en prøve på Østre Havnevej i disse dage. Foto: Lars Stokbro
Et alt for hurtigt lyssignal har givet lange køer ved Østre Havnevej og Estrupvej ved motorvejstilslutningen til havnen i Esbjerg. Køerne har flere gange strakt sig helt op i byen.
Annonce

Esbjerg: Seks sekunder med grønt lys, og så er det slut - rødt lys igen. Vente, vente, bom, bom.

Trafikken på den store færdselsåre til og fra Esbjerg Havn stod flere gange i stampe onsdag. Fra Østre Havnevej strakte en lang kø af biler sig hen forbi Jernbanegade, så der også til tider opstod kø helt op mod Broen Shopping.

Meget tyder på, at det er ferie- og anden sommertrafik, der skaber ekstra tryk på biltrafikken ind til Esbjerg. Det er især trafikken fra øst mod vest og ind på Adgangsvejen til den gamle del af havnen, Esbjerg Strand og længere ud til Fiskeri- og Søfartsmuseet, der bliver bremset i krydset ved Estrupvej.

Det er dette kryds nær Sanistål, der volder problemer med ferietrafikken. Trafikken fra øst (højre på kortet) holder i lange køer i disse dage. GoogleMaps
Annonce

Ikke en fejl

Selvom de meget hurtige lyssignal flere gange har resulteret i trafikkaos, er der ikke tale om en fejl. Signalet er en del af en grøn bølge gennem alle lyskrydsene på Østre Havnevej og Adgangsvejen. Men Esbjerg Havn og Esbjerg Kommune har sammen besluttet at prioritere trafikken ad Estrupvej til og fra motorvejen. Det gør man for at undgå trafik ad Østre Havnevej og østpå ad Gammelby Ringvej ud af byen - den trafik skal i stedet ad Estrupvej til motorvejen eller sydpå mod Ribe. Det forklarer civilingeniør Rasmus Ager, Esbjerg Havn.

Timingen af den grønne bølge er koordineret ud fra trafiktællinger. Rasmus Ager mener derfor, at det er ferietrafikken, der spiller ind og giver længere køer.

At trafikken til og fra Estrupvej har konstant grønt til at dreje - og trafikken fra øst ad Østre Havnevej samtidig har konstant rødt, når der ikke er biler mod havnen, betyder ikke noget for køerne. Når der kommer biler fra øst sikrer en radar bilisterne de seks sekunders grønt lys, når det passer ind i den grønne bølge.

Ifølge Rasmus Ager har man ikke fået klager fra trafikanter, men samtidig arbejder man sammen med kommunen på at få intelligente lyskryds på havnen. Dette system indretter lysskiftene efter trafikken på det givne tidspunkt, så bilisterne får maksimalt grønt lys. Det nuværende system er programmeret ud fra et gennemsnit af morgen-, myldre- og aftentrafik.

Det nye system ventes indført i år eller næste år.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aabenraa For abonnenter

Afstandskrav er lempet: Skolerne er klar til næsten normale skoledage

Annonce