Annonce
Vejen

Signes store dag som midtpunkt

Hovedpersonen glædede sig til at modtage 66 gæster senere på dagen, og hun viste ivrigt journalisten rundt i det pænt pyntede festlokale. Foto: Anders Davidsen
Lørdag formiddag var al opmærksomhed i Vejen Kirke rettet mod Signe Hansen, som fik sin helt egen konfirmationsceremoni.
Annonce

Sønder Hygum: Ved en landejendom på Ribevej et par kilometer udenfor Sønder Hygum blafrede Dannebrog hele dagen i vinden for familien Hansens ældste barn Signe, som skulle fejres.

Hovedpersonen glædede sig til at modtage 66 gæster senere på dagen, og hun viste ivrigt journalisten rundt i det pænt pyntede festlokale. Foto: Anders Davidsen

Hun går til dagligt i specialcentret ved Østerbyskolen i Vejen, og fordi andre på hendes årgang enten ikke ville konfirmeres eller foretrak deres helt lokale kirke, var Signe Hansen den eneste, som præst Else-Marie Hoffmeyer skulle konfirmere denne lørdag.

- Præsten ringede til os i forvejen og spurgte, hvad vi sagde til det, men Signe har ikke noget imod at være midtpunkt, og samtidig gav det os mulighed for at invitere alle vores gæster med i kirke, siger hendes mor Karina Hansen.


Præsten ringede til os i forvejen og spurgte, hvad vi sagde til det, men Signe har ikke noget imod at være midtpunkt, og samtidig gav det os mulighed for at invitere alle vores gæster med i kirke.

Karina Hansen, mor til Signe


Hovedpersonen selv er udfordret i forhold til at gøre sig talemæssigt forståelig, men hendes kropssprog viste tydeligt, at hun var meget på linje med sine forældres pointer hjemme i stuen kort før turen gik videre til Vejen Kirke med start klokken 10.

Signe Hansen, som er 13 år, kunne også have valgt at blive konfirmeret i sin lokale kirke i Sønder Hygum, men det gav mere mening for hende at vælge Vejen.

- Hun har aldrig gået i skole andre steder end i Vejen, og det er også her, der har været konfirmationsforberedelser, siger mor Karina.

Annonce

Hjemmefejring

Der er dog stadig en del lokalt islæt over lørdagens fejring. Maden er således fra køkkenet i Sønder Hygum Forsamlingshus, hvor de bringer ud af huset, og festen foregår i et stort lokale på deres egen matrikel, som ligger klos op ad selve beboelsesbygningen.

- Vi kan godt lide at holde fester herhjemme, når vi nu har pladsen til det, selvom det selvfølgelig giver noget ekstra arbejde med at skaffe borde, stole og service, siger Karina Hansen.

I god tid kørte familien nordpå til Vejen Kirke, hvor alle gæster til festen var inviteret med, og herefter vendte de altså retur til selve festen derhjemme.

- Vi havde håbet på godt vejr, hvor gæsterne kunne 'sive' lidt rundt i haven, og det kan da være, vi får lidt opholdsvejr. Uanset hvad satser vi på en afslappende og hyggelig dag, siger mor Karina, mens Signe både nikker og siger ja.

Familien Hansen var i god tid og i overskud til en konfirmationssnak, inden de skulle være i Vejen Kirke klokken 10. Signes mindre søskende Marie og Jakob havde også fundet pænt tøj frem til den særlige lejlighed. Bagerst er det forældrene Karina og Jesper Hansen. Foto: Anders Davidsen
Signe Hansen havde gavebordet klar fra morgenstunden, og hun håbede på, at nogle af gaverne ville indeholde noget elektronik som en Ipad eller Iphone. Foto: Anders Davidsen
Oprindeligt skulle Signe Hansen have været konfirmeret Store bededag sidst i april, men hun måtte på grund af nedlukningen vente et par måneder med at blive konfirmeret af Vejen-præst Else-Marie Hoffmeyer. Foto: Anders Davidsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Spærring af rute 11 i Ribe påvirker lastbiltrafikken: Lastbiler uden ærinde skal ud på den store omkørsel

Trekantområdet

Tre ledere er udpeget: I morgen bliver hele løsningen for hjemmeplejedistrikt præsenteret

Annonce