Annonce
Varde

Sigrid og Niels Jørgen fik et festligt farvel på Strandhotellet

Niels Jørgen Frandsen med Marie Høgh Rasmussen fra Stjerne Camping (tv) og Helga Høj Madsen. - Jeg har så mange gode minder herfra. Jeg har gået i skole med deres yngste datter og er kommet her, fortæller Marie Høgh Rasmussen.- Jeg er her for at sige pænt farvel- Jeg har solgt fisk til Niels Jørgen, og han er altid med på at prøve noget nyt. Jeg kommer til at savne, at han ringer om morgenen, siger Helga Høj Madsen.Foto: Chresten Bergh

Der var musik, sang, tårer og kram ad libitum, da Niels Jørgen og Sigrid Frandsen sagde farvel til flere hundrede gæster på Strandhotellet i Vejers.

Annonce

Vejers: Officielt begyndte afskedsreceptionen for Sigrid og Niels Jørgen Frandsen på Strandhotellet i Vejers klokken 13 lørdag, men allerede 20 minutter før strømmede gæsterne til, så parkering blev en udfordring.

I døren stod Niels Jørgen Frandsen for at sig goddag til alle gæsterne, og de blev mødt med en hjertelig velkomst.

- Vi har besluttet, det skal være en glad dag, siger Sigrid Frandsen.

- I dag har jeg hejst mine tre flag for sidste gang, siger Niels Jørgen Frandsen.

Parret havde valgt at sige farvel med en reception, men deres farvel står i skyggen af, at de ikke selv har valgt det. Det er staten, der ikke har forlænget lejekontrakten og vil sælge grunden, hotellet står på.

Det er vemodigt, men godt

Sigrid Frandsen

Strandhotellet

Er bygget i 1926.Siden 1957 har familien Frandsen drevet Strandhotellet. Før parret var det Niels Jørgens mor Aase Frandsen.

Grunden har familien lejet af Naturstyrelsen.

Frandsens lejemål ophører den 31. marts 2018, da overgår grunden og bygningerne til staten ved Freja Ejendomme, der skal sælge grunden.

Bandet Revl og Krat var et festligt indslag, men da de sang "er det dem jeg vil savne, dem jeg vil have i erindingens dybe lag", kom tårerne frem. Foto: Chresten Bergh
Annonce

Vært i forklæde

At det var en dag med blande følelser afspejlede sig også i gæsternes hilsener, der blandt andet lød: - Skal man sige til lykke eller kondolere?

Men som Niels Jørgen Frandsen gentog - sådan er det jo.

Han bød velkommen iklædt sit forklæde.

- Sådan kender I mig jo, siger han, der havde været i køkkenet hele fredagen for at lave mad til gæsterne, der både fik koldt og lunt.

Til at hjælpe på dagen var tidligere personale mødt op.- Det kan kun lade sig gøre at drive et strandhotel, hvis man har et homogent hold til at hjælpe sig, siger Niels Jørgen Frandsen.

Folketingspolitiker Christian Raabjeg Madsen (S), der gik ind i sagen om Standhotellet, var også med. Foto: Chresten Bergh
Annonce

Familiens sted

Der var omkring 400 gæster til receptionen, og blandt dem var mange, der har et forhold til hotellet og værtsparret.

Det var blandt andre Ulla og Christian Ankersø, som fejrede deres bryllup på Strandhotellet for 25 år siden.

- Min oldefar og morfar startede hotellet, så de hænger på væggene, fortæller Ulla Ankersø der har mange minder fra hotellet. Derfor synes hun også, der er vemodigt, det lukker nu.

Familien har jævnligt holdt familiefester på Strandhotellet.

- Min mormor blev 105 år, og festen blev også holdt her, fortæller Ulla Ankersø.

Parret har stadig en tilknytning til Vejers, da de har sommerhus i byen.

Jacob Iskov fra Vejle havde selv kreeret denne pris til Niels Jørgen og Sigrid Frandsen. Han er kommet på hotellet siden 70'erne. - Når man først har været i Vejers, bliver man verliebt, og så kommer man igen, siger han, der især har været glad for Niels Jørgen og Sigrids uhøjtideligs stil. Foto: Chresten Bergh
Inge Vad Wodskou, der har butik i Vejers, kom også for at hilse på. Foto: Chresten Bergh
Der blev hils på og snakket med alle gæsterne. Foto: Chresten Bergh
Forpagterne af Strandhotellet i Vejers Sigrid og Niels Jørgen Frandsen siger farvel. Hotellet lukkes efter 91 år. Foto: Chresten Bergh
Sigrid og Niels Jørgen Frandsen kunne ikke holde tårerne tilbage, da der blev sunget for dem. Foto: Chresten Bergh
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce