Annonce
Indland

71-årig flugtbilist sigtet for soldats død ved flyvestation

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
71-årig mand troede, at han påkørte et dådyr den 7. oktober ved flyvestationen Karup, hvor en mand omkom.

En 71-årig mand er blevet sigtet for uagtsomt manddrab i forbindelse med en trafikulykke tidligere på måneden ved Flyvestation Karup. Her blev en 22-årig værnepligtig dræbt, hvorefter bilisten kørte væk fra stedet.

Midt- og Vestjyllands Politi mener nu at have fundet frem til flugtbilisten.

I en pressemeddelelse oplyser politiet, at man har sigtet den 71-årige mand for at være skyld i soldatens død ved ulykken.

Han blev anholdt mandag eftermiddag, men er siden blevet løsladt, da der ikke er grundlag for fremstilling i et grundlovsforhør. Manden har i forbindelse med afhøringen erkendt sig delvis skyldig.

Den 71-årige mand har til politiet forklaret, at han troede, at han påkørte et rådyr om aftenen den 7. oktober.

Det var optagelser fra et videokamera i Sunds 16 kilometer fra stedet, som fik politiet ledt på sporet af bilisten.

På en video kunne man se en Volkswagen Up, der kunne være identisk med flugtbilen, som cirka et kvarter senere kunne ses på en optagelse fra Flyvestation Karup.

Billederne fra Sunds viste en påsat streamer på bilen. Streameren kunne kobles til en virksomhed, som ledte politiet videre i efterforskningen.

På den 71-åriges bopæl blev flugtbilen fundet med skader på front og forrude. Bilen skal nu undersøges nærmere af politiets teknikere.

Ved ulykken den 7. oktober blev den 22-årige værnepligtige mand dræbt ved indgangen til Flyvestation Karup omkring klokken 20.40.

Soldaten befandt sig ud for indkørslen på Herningvej. Trods forsøg på genoplivning fra blandt andet Forsvarets personale, stod den unge mands liv ikke til at redde.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Nye tegn på jødehad er skændige

I disse dage er det 81 år siden den uhæmmede ondskab blev sluppet løs, da nazisterne og deres medløbere angreb jødiske synagoger, forretninger og hjem. Cirka 600 værgeløse mennesker blev myrdet i perioden mellem den 7. og den 13. november, mens omkring 30.000 blev sendt i koncentrationslejre som optakt til en forfølgelse, der senere blev uendelig meget værre med seks millioner myrdede jøder i den tysk kontrollerede del af Europa. Men en af de sørgeligste og mest tåbelige fordomme, nemlig antisemitismen, lever stadig – også her i Danmark. Således kan Randers Amtsavis berette, hvordan flere end 80 gravsteder på byens jødiske begravelsesplads natten til søndag blev skændet med maling og klistermærker i form af gule davidsstjerner med påskriften ”Jude”. Denne stjerne blev forfølgelsens symbol for ofrene, der var tvunget til at bære tegnet på deres religiøse tilhørsforhold fra 1941 og indtil deres død eller for de få heldiges vedkommende frem til krigens afslutning. Samme afskyelige klistermærke er også blevet placeret på postkassen foran en jødisk families bopæl i Silkeborg. Blandt antisemitismens mange fædre er uvidenhed, fordomme og banal trang til at gøre andre mennesker ondt. For rationelt tænkende mennesker er fænomenet derfor uforståeligt. I Danmark har der levet jøder i hvert fald siden 1600-tallet og måske endnu længere tilbage. Siden 1814 har jøderne haft nøjagtig de samme rettigheder som alle deres øvrige danske landsmænd og er en fuldt integreret del af vores fælles fædreland. Naturligvis har jødiske danskere ydet enorme bidrag til dansk kultur, videnskab og økonomi. Men reelt er der ingen grund til specielt at fremhæve den dansk-jødiske histories stjerner. Vores indbyggere med jødisk baggrund bidrager uanset deres position til vores samfund ganske som alle andre danskere. Og uanset religiøs baggrund har alle danskere ret til et liv i frihed og tryghed. Disse fornyede tegn på jødehad er ganske enkelt skændige.

Annonce