Annonce
Indland

Sigtelse: Mand købte stjålne tupilakker for millioner

Jakob Dall/Ritzau Scanpix
En dommer har onsdag besluttet at varetægtsfængsle en mand i fire uger i en sag om groft hæleri.
Annonce

En 55-årig mand er onsdag blevet varetægtsfængslet i en sag, hvor han er sigtet for groft hæleri.

Det er sket, efter at politiet under en ransagning tirsdag hos manden i Randers fandt en stor samling grønlandske tupilakker, som blev stjålet på en adresse i Thy i 2010.

Samlingen vurderes til at have en værdi på omkring 2,5 millioner kroner.

Det fremgår af døgnrapporten fra Østjyllands Politi.

På grønlandsk betyder ordet "tupilak" en forfaders sjæl eller ånd. Der er tale om små figurer udskåret i tand, ben eller sten.

Mandens bolig blev ransaget i forbindelse med en anden sag. Det vides ikke, hvad den sag handler om.

Grundlovsforhøret blev afholdt for lukkede døre. Manden nægter sig skyldig.

En dommer besluttede, at han skal sidde varetægtsfængslet i mindst fire uger.

/ritzau/

Døgnrapporten fra Østjyllands Politi
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark For abonnenter

Efter astmaanfald på Varde-fabrik: Arbejdstilsynet overvejer nye påbud

Regionalt

Tidligere JydskeVestkysten-chef giver ledelsen en ordentlig kindhest: - I bør overveje at lukke avisen, inden det bliver pinligt

Annonce