Annonce
Indland

Sigtelse: Tre mænd affyrede 30 skud og ramte mand i hovedet

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
En dommer har fængslet en tredje mand i en sag om et seks år gammelt drabsforsøg i København.

I en seks år gammel sag om et drabsforsøg på åben gade er en 28-årig mand fredag blevet varetægtsfængslet af en dommer i København.

Manden er sigtet for at have deltaget, da en dengang 19-årig mand blev skudt i hovedet 11. april 2013 på Lundtoftegade på Nørrebro i København.

I alt blev der affyret mindst 30 skud.

Skudofferet overlevede mirakuløst.

Den sigtede nægter sig skyldig.

To andre mænd har siden mandag siddet fængslet i sagen. De er 29 og 38 år. Den tredje sad i forvejen varetægtsfængslet i en anden sag, hvilket er grunden til, at han blev fremstillet fredag.

De tre mænd er sigtet for i forening og efter fælles forudgående aftale at have affyret mindst 30 skud og i den forbindelse at have ramt den 19-årige.

Tilbage i 2013 - efter næsten tre måneders efterforskning i sagen - oplyste politiet, at man sigtede to mænd, der dengang var 22 og 32 år gamle. I den forbindelse blev det oplyst, at de to mænd var fra banden Brothas.

Men mændene blev løsladt igen, og sigtelserne blev frafaldet på grund af manglende beviser. Nye tekniske beviser og afhøringer har dog styrket mistanken, og derfor blev de to anholdt igen.

Efter skuddene i 2013 kom det frem, at det 19-årige offer bar skudsikker vest og en walkie-talkie. Derfor mente politiet, at han var ude på en slags vagttjeneste, da han blev skudt.

På det tidspunkt havde der været flere skyderier i området, og nogle af sagerne blev knyttet til et opgør om hashhandel.

Efter skyderiet 11. april 2013 flygtede fire mænd i en sort Audi stationcar, som kort efter blev fundet i brand på en parkeringsplads i Søborg.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce