Annonce
Tønder

Sigtet for trusler: Mand fængslet i fire uger

En mand er nu anholdt og sigtet for trusler. Arkivfoto: Hans Christian Gabelgaard
En 38-årig mand, der er mistænkt for at have truet kommunalt ansatte i Tønder Kommune, blev søndag fængslet fire uger. Han nægtede sig skyldig og kærede fængslingen.

TØNDER: En mand, der angiveligt er kommet med trusler mod navnegivne ansatte hos Tønder Kommune, er blevet anholdt. Han blev søndag klokken 12.30 fremstillet i et grundslovsforhør ved Retten i Sønderborg.

Manden er sigtet for trusler mod personer i offentligt tjeneste.

- Han har nægtet sig skyldig, men er varetægsfængslet i fire uger, fortalte Kasper Nygaard, senioranklager ved Syd- og Sønderjyllands Politi, efter søndagens grundlovsforhør.

Ifølge Kasper Nygaard er den varetægtsfængslede en 38-årig syrisk statsborger, der er bosiddende i Tønder Kommune. Manden valgte at kære fængslingen - han er nu fængslet indtil landsretten har taget stilling i sagen. Det forventer Kasper Nygaard sker enten mandag eller tirsdag.

- Landsretten kigger på papirerne og den forklaring, han har givet i retten i dag (søndag red.), og så træffer de afgørelse på baggrund af det, lyder det fra Kasper Nygaard.

Annonce

Sikkerhedsmæssige tiltag

Tønder Kommune iværksatte efter truslerne mod personalet sikkerhedsmæssige tiltag, som skulle garantere sikkerheden for både personalet og alle besøgende på de relevante kommunale adresser.

- I sådanne situationer trækker vi på det beredskab, vi har. Konkret vil der på Tønder Rådhus være en sikkerhedsvagt i forhallen. I bedste fald vil borgerne slet ikke opdage det, oplyste kommunaldirektør Klaus Liestmann.

- Som medarbejder og borger i Tønder Kommune skal man altid kunne føle sig tryg. Hellere lidt ekstra sikkerhed, end for lidt sikkerhed, fastslog kommunaldirektøren.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding

Naboer frygter at blive nabo til gigantisk solcelleanlæg: Miljøformand vil undersøge alternative muligheder

Annonce