x
Annonce
Vejen

Sigurd synger og fortæller om Genforeningen

Sigurd Barrett gæster Lintrup Aktivitetscenter med sin fortællekoncert om Genforeningen. Pressefoto
I anledning af 100-året for Genforeningen er alle foreningerne i Lintrup gået sammen om at invitere til Sigurd Barretts fortællekoncert om Genforeningen i Lintrup Aktivitetscenter.

Lintrup: - Når foreninger i fællesskab går sammen, så kan de løfte rigtig meget. Det er dejligt at se, at det også kan ske i 2020.

Sådan siger Jens Christian Andersen, der er tovholder på det store arrangement, som alle foreningerne i Lintrup er gået sammen om - nemlig den populære fortællekoncert med Sigurd Barrett, hvor han sætter fokus på Genforeningen.

- Det er jo oplagt, at lige præcis et sogn som vores skal have sådan en koncert, siger Jens Christian Andersen.

Fortællekoncerten, der henvender sig til hele familien, foregår onsdag den 18. marts klokken 19.30 i Lintrup Aktivitetscenter.

Annonce

Sigurd Barrett

Sigurd Barrett er pianist, entertainer, komponist og forfatter.

Hans musik spænder over mange musikalske stilarter, og med sine optrædender i scener over hele landet og i særdeleshed i en række tv-udsendelser er han en markant person i dansk musikliv.

Han har endvidere som forfatter opnået status som historiefortæller, idet han formidler store og vigtige kulturbærende historier for både store og små, altid tilsat egne sange.

Han har blandt andet komponeret fire musicals - "En Skærsommernats Drøm," "Valhalla," "Sigurds Danmarkshistorie" og "Juleevangeliet."

Sang og fortælling

I år markerer Sigurd Barrett 100-året for Genforeningen med sin fortællekoncert.

Indtil 1920 var området syd for Kongeåen som bekendt en del af Tyskland og præget af nationale konflikter. Men i 1920 resulterede en internationalt overvåget folkeafstemning i, at den daværende grænse blev flyttet 50 kilometer sydpå, hvor den ligger i dag. Dermed blev Sønderjylland genforenet med Danmark. Det blev fejret i hele landet, hvilket man den dag i dag kan se fysiske beviser på over hele landet i form af 584 genforeningssten. Langt de fleste blev rejst af lokale for egne midler.

Grænseforeningen og Sigurd Barrett vil formidle historien om Genforeningen i et nutidigt perspektiv i hele Danmark gennem koncerter med Sigurd Barrett, en bog og nye sange.

Genforeningen er et vigtigt stykke danmarkshistorie, som Sigurd fortæller om i sin veloplagte, humoristiske og oplysende fortællestil - og som altså kan opleves i Lintrup Aktivitetscenter den 18. marts.

Billetter til koncerten kan købes på Lintrup-hjerting.dk/billet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sydjylland

Farvel til Tønder Festival, Vorbasse Marked, genforeningsfest, ringridning og alle de andre

Tønder

Tønder Festival 2020 er aflyst

Danmark

Live efter statsministerens pressemøde: Få overblikket over planerne her

Annonce