Annonce
Danmark

Sikkerhedsbranche klar til mere intelligent overvågning

Rune Evensen/Ritzau Scanpix
Branchedirektør kalder melding fra statsminister om øget overvågning for et paradigmeskifte.

Der er masser af muligheder for at øge overvågningen og gøre det på en mere intelligent måde.

Det siger Kasper Skov-Mikkelsen, direktør i SikkerhedsBranchen, efter at statsminister Mette Frederiksen (S) i Berlingske har bebudet nye tiltag på området.

- Teknologi til ansigtsgenkendelse har nået en kvalitet og et prisleje, der gør, at den efterhånden kan bruges mange steder.

- Der er også software, der kan give en alarm, hvis mange personer er samlet bestemte steder og begynder at slås.

- Eller hvis en ting er blevet efterladt og har stået der længe, siger Kasper Skov-Mikkelsen.

SikkerhedsBranchen er en interesseorganisation for virksomheder, der beskæftiger sig med blandt andet videoovervågning, indbrudssikring og terrorsikring.

Direktøren glæder sig over meldingen fra landets statsminister.

- Det lyder i mine ører som lidt af et paradigmeskifte.

- Nu har man i mange år haft en diskussion om, hvad der er vigtigst: Beskyttelsen af privatlivet eller bekæmpelse af kriminalitet.

- Det lyder for mig, som om at Mette Frederiksen tydeligt går ud og siger, at det er kriminalitetsbekæmpelsen, der er vigtigst, siger Kasper Skov-Mikkelsen.

Der findes omkring halvanden million overvågningskameraer i Danmark.

Regeringen vil ifølge Berlingske opsætte yderligere 300 flere kameraer og gøre det obligatorisk for alle private og offentlige myndigheder at registrere tv-overvågning i politiets register POLCAM.

Desuden skal politiet og Politiets Efterretningstjeneste i "ekstraordinære situationer" have mulighed for at overtage al tv-overvågning i hele Danmark og overvåge i realtid.

Men selv om regeringen vil skrue op for overvågningen, bør man ifølge Kasper Skov-Mikkelsen også stille krav til branchen.

- Man kan godt indbygge nogle garantier og stille krav til mine medlemmer om, at de skal leve op til et vist kvalitetsniveau.

- På den måde kan man sikre, at man ikke bare slipper det fuldstændig løs derude, siger Kasper Skov-Mikkelsen.

For selv om branchen er i rivende vækst og omsætter for over en milliard kroner om året i Danmark, skal udviklingen ikke forceres, mener han.

- Vi vil meget gerne have en afbalanceret udvikling, så vi ikke pludselig står i den situation, at alle er blevet meget trætte af tv-overvågning, og vi så skal til at pille det hele ned igen, siger Kasper Skov-Mikkelsen.

Regeringen præsenterer ifølge Berlingske sin sikkerhedspakke torsdag.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tunnel bliver en klar gevinst

Tysklands rigsrevision, Bundesrechnungshof, har kørt tunnellen under Femern Bælt gennem et regneark og fundet ud af, at den faste forbindelse ikke nødvendigvis kan betale sig set fra den tyske side af grænsen. Revisionen har kalkuleret, at det vil koste omregnet godt 26 milliarder kroner at gennemføre den nødvendige udbygning af veje og jernbaner. Den udgift står muligvis ikke mål med gevinsterne fra en fast forbindelse, mener man. Dette har skabt fornyet røre om projektet blandt tyske politikere. Her har De Grønne hele tiden været skeptiske og kræver nu, at planen tages op til fornyet overvejelse. Set med danske briller minder det om den debat, der udspandt sig før byggeriet af Storebæltsbroen. Den var helt overflødig, det var så hyggeligt at drikke dårlig kaffe på DSB’s færger, og brobyggeriet kunne ødelægge vandmiljøet, lød nogle af argumenterne dengang. I dag ville næppe nogen undvære broen, der ikke kun fysisk, men også mentalt har bundet Danmark meget bedre sammen. År for år sætter trafikken rekord, og investeringen på over 26 milliarder frem mod åbningen i 1998 bliver derfor tilbagebetalt noget hurtigere end de 37 år, der oprindelig blev budgetteret med. Ganske det samme vil formentlig ske for tunellen under Femern Bælt. Naturligvis skal den slags megaprojekter gennemtænkes grundigt. Alle aspekter i forbindelse med såvel økonomi som økologi må tages i betragtning. Ikke desto mindre er der ikke nogen grund til dommedagsscenarier, viser erfaringerne fra Storebælt. Naturligvis er det en indlysende fordel for såvel Danmark som de øvrige, nordiske land, at der bliver nemmere fysisk adgang til det vigtige, tyske eksportmarked. Derfor er Danmark også villig til at finansiere tunnelbyggeriet. Men det handler ikke kun om penge. Vi har meget tilfælles med vores tyske nabo og kan inspirere hinanden til gensidig gavn. Det ved vi i det dansk-tyske grænseland. Samme oplevelse fortjener det grænseland, hvor indbyggerne indtil videre er adskilt af vand.

Annonce