Annonce
Biler

Sikkerhedsudstyr giver falsk tryghed

Nye biler har masser af avanceret sikkerhedsudstyr. Men hvis der opstår fejl på systemerne, er meldingerne til føreren ujævne. Foto: FDM
De avancerede sikkerhedssystemer i nye biler advarer ikke ved fejl og giver falsk tryghed. Det viser stor test fra FDM, der ønsker bedre fejlmeldinger og fælles standarder. Trafikråd vil også mere klarhed.

Det er blevet meget mere sikkert at køre bil i takt med, at udstyr som automatisk nødbremse, vognbaneassistent, skiltegenkendelse og adaptiv fartpilot har vundet indpas.

Der er bare ét stort proble: Hvis der er fejl i systemerne, bliver føreren ikke advaret godt nok, og det giver falsk tryghed. Sådan lyder advarslen fra FDM, som har testet de avancerede systemer på 14 bilmodeller for at vurdere, hvordan de reagerede ved en defekt. I langt de fleste tilfælde gav bilerne ingen eller først meget sent en fejlmelding.

Lone Otto, som er leder af FDM’s tekniske rådgivning, ser med stor alvor på resultatet.

- Det giver en utryghed, når man ikke ved, om systemerne lever op til det, som de lover. Det er bekymrende. De nye assistentsystemer er afgørende for sikkerheden for både bløde og hårde trafikanter. Derfor er det ikke godt nok, at man som bilist ikke advares, hvis systemerne ikke virker. Det er helt afgørende, at man kan stole på dem, siger Lone Otto.

Ved testene, som er beskrevet i det nye nummer af bladet Motor, havde FDM blandt andet dækket kameraer og sensorer over. Et typisk eksempel er en Mazda3, hvor testholdet kørte fem kilometer med en automatisk nødbremse, som ikke var aktiv, uden at få en advarsel, mens man kørte 20 kilometer, hvor den adaptive fartpilot ikke virkede, uden at få besked om dette.

Et tilsvarende mønster viste sig i en række af de andre testede biler, hvor fejlmeldinger i nogle kom oven i hinanden, mens de i andre kom i en vilkårlig rækkefølge. Her var Suzuki Swift dog en af de mest effektive, som reagerede allerede efter to meter med tildækket kamera.

FDM konstaterer, at fejl på systemerne ikke er til at undgå. Men at problemerne opstår, når man som bilist ikke bliver orienteret om problemerne hurtigt nok - det skal samtidig ske på en måde, som ikke er til at misforstå.

Annonce

Sikkerhed i bilen

De fleste nye biler har i dag en række ADAC-systemer, hvor forkortelsen betyder, Advanced Driver Assistance Systems. Det gælder blandt andet:

AEB (Autonomous Emergency Brake) automatisk nødbremse: Kan bremse for et stillestående objekt og i nogle tilfælde også fodgængere og cyklister. Det sker for nogles tilfælde op til 30 kilometer i timen andre med op til 100 kilometer i timen.

ACC (Adaptive Cruise Control): Den adaptive fartpilot kan holde en given afstand til den forankørende. Nogle virker helt ned til stop og kan starte igen og kaldes køassistent.

LDW (Lane Departure Warning): Med en linjevogteralarm advares bilisten, hvis man nærmer sig de hvide kantlinjer. Men vognbaneassistent (Lane Keeping Assistant) holdes bilen i vognbanen, med en aktiv vognbaneassistent centreres den også.

TSR (Traffic Sign Recognition): Skiltegenkendelse. Bruges mest til at aflæse farttavler. Nogle systemer kan også indstille fartpiloten efter dem, mens andre kan aflæse andre typer skilte.

Kilde: FDM

Uforståelige forbehold

Selvom systemerne de senere år er blevet stadig bedre, viser undersøgelsen, at bilproducenterne i instruktionsbøgerne tager en lang række uforståelige forbehold for, hvornår et system som bilens nødbremse ikke virker. Det kan for eksempel være på våd vej, hvis bilen foran er snavset, fodgængeren er dårligt gående, eller køretøjet foran kører uregelmæssigt. Men der er også forbehold ved faldende dæktryk, kørsel ned ad bakker, eller hvis man kører i områder med metalgenstande, for eksempel ved vejarbejder.

Selv om assistentsystemerne i princippet virker ens, er der stor forskel på dem, ligesom de hedder noget forskelligt fra bilmærke til bilmærke - ligesom fejlmeldingerne. Derfor efterlyser FDM fælles retningslinjer for systemer og fejlmeldinger.

- Det er ikke gennemsigtighed, og det hele er lidt en pærevælling, hvor man for eksempel ikke får beskrevet forskellen på de forskellige typer nødbremser. Det er også vigtigt, at bilsælgerne er klædt bedre på og forklarer kunderne, hvornår systemerne virker - og hvornår de ikke gør, siger Lone Otto.

Hurtigere besked

Det arbejder FDM sammen med de europæiske bilklubber for at få ændret.

- I samarbejde med de øvrige bilklubber arbejder vi på at påvirke lovgivningen, så assistentsystemerne giver en fejlmelding med det samme, hvis de ikke virker. Desuden skaber det forvirring, at bilproducenterne kalder systemerne noget forskelligt. Også det arbejder vi på at ændre, så man får fælles navne for og beskrivelse af assistentsystemerne. Det vil gøre det nemmere for forbrugerne at gennemskue, hvilke sikkerheds- og assistentsystemer deres nye bil har, siger Lone Otto, som også forestiller sig, at den del kan blive en del af kravene i fremtidige Euro NCAP-sikkerhedstest.

Sensorer

ADAC -systemerne virker ved tre typer sensorer:

Kameraer: Er typisk placeret i bakspejlet ved forruden. Kan genkende for eks. dyr og mennesker og måle afstand og hastighed samt beregne retning.

Lidar (Light detection and ranging): Kan bedømme afstand ud fra højfrekvente laserimpulser og de reflektioner, som kommer tilbage til en sensor.

Radar: Kan måle afstand og hastighed på andre objekter omkring bilen. Bruger radiobølger og er bedre egnet over længere afstande end lidar.

Kilde: FDM

Trafikråd: Krav om klar besked

Netop det, at man skal kunne stole på sikkerhedssystemerne, er af afgørende betydning, lyder meldingen fra Mogens Kjærgaard Møller, som er adm. direktør for Rådet for Sikker Trafik.

- Overordnet set er det godt med de nye hjælpesystemer. Men det er åbenlyst, at man skal kunne fæstne lid til, at systemerne virker, siger Mogens Kjærgaard Møller og fortsætter:

- Vi vil komme til at se ulykker, hvor folk har sat deres lid til systemerne, og det er farligt. Hvis man har tillid til, at en vejstribealarm virker, og det ikke er tilfældet, kan det blive fatalt.

- Der må være et krav om, at man kan få besked om, hvorvidt systemerne virker. Derfor lyder FDM’s krav om hurtige og klare fejlmeldinger og fælles standarder rimelige, og så må det være op til bilproducenterne at få det til at virke, siger Mogens Kjærgaard Møller.

Han peger på, at ansvaret i sidste ende altid ligger hos føreren, selv når systemerne fungerer, som de skal.

- Man må ikke læne sig tilbage og sige, at det går nok. De helt sikre systemer er endnu ikke opfundet endnu, det er stadigvæk understøttende systemer. Det er derfor vigtigt, at man fastholder opmærksomheden og er årvågen, siger Mogens Kjærgaard Møller.

På trods af udfordringerne anbefaler FDM dog stadig, at man køber en bil med de nye sikkerheds- og assistentsystemer, da de over en kam giver en bedre trafiksikkerhed. Men opfordrer også til, at man som bilejer sætter sig grundigt ind i, hvornår systemerne virker, og hvornår de ikke gør.

Test af sikkerheden

FDM testede 14 bilerne over flere uger i efteråret 2019. Det skete på FDM Sjællandsringen og en 18 km lang rute med by-, landevejs- og motorvejskørsel.

De blev testet: Audi A6, Ford Focus, Hyundai i30. Mazda3, Mercedes E-Klasse, Nissan Qashqai, Skoda Fabia. Suzuki Swift, Toyota Aygo, Volvo V60, Volvo XC40, Volvo XC60, VW T-Roc, VW Up.

Kameraerne ved bakspejlet er afgørende for den automatiske nødbremse, og som tekniker Peter Sahl og afdelingsleder Lone Otto fra FDM her diskuterer. Foto: FDM
Når radaren i kølergrillen er blokeret med aluminiumsfolie, burde bilen advare om dette. Men det skete i mange tilfælde for sent. Foto: FDM
Et kamera i forruden er sensibelt, hvis det f.eks. blokeres af et blad eller lignende. Foto: FDM
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Voldsom bilbrand vækkede beboere

Erhverv

Klar melding: Tyskland byder inden for hos Poetzsch og Calle fra 15. juni

Annonce