x
Annonce
Kolding

Sikring af børnenes skolevej i Lunderskov må vente

Børnene på Kongsbjergskolen får ikke en mere sikker skolevej lige foreløbig. Arkivfoto: Yilmaz Polat
Kolding Kommune har næsten ingen penge på kontoen til nye vejprojekter i 2020, og et ønske om en mere sikker skolevej til Kongsbjergskolens elever kan ligesom mange andre ikke opfyldes i år. - Det har været et valg mellem pest eller kolera, mener skoleleder om politikernes prioriteringer.

Lunderskov: Skolebørnene på Kongsbjergskolen kommer til at vente længe endnu, før deres skolevej via Kirkevejen og frem til skolens port bliver mere sikker at færdes på.

Et projekt, som skulle øge børnenes sikkerhed i trafikken, er nemlig et af de mange, som ikke har fået plads på Kolding Kommunes sparebudget for 2020, hvor vej- og parkafdelingen kun har fået beskedne 8,2 millioner kroner til nye anlæg i hele kommunen.

I de to forrige år havde kommunens vej- og parkfolk tilsammen over 100 millioner at gøre godt med, men politikerne har valgt at lade vej- og parkområdet bidrage meget betydeligt til at genoprette kommunens hårdt pressede økonomi.

Den sikre cykelrute har været på tegnebrædtet i by- og udviklingsforvaltningen siden 2018, men projektet er dyrt at realisere - i alt 13,5 millioner kroner.

Derfor har det også været på tale at opdele det i mindre etaper, så en del af projektet kunne skydes i gang i år, og i den forbindelse sagde formanden for teknik- og klimaudvalget Jakob Ville (V), at "det fylder jo meget, at børnene kan komme sikkert til og fra skole. Så hvis vi har økonomi til det, så kan jeg sagtens se, at det kan blive et projekt, der kan komme med i puljen".

Annonce

Tallene

  • JV har i den seneste uge beskrevet en række kendte projekter, som Koldings politikere har valgt ikke at afsætte midler til på 2020-budgettet i forbindelse med kommunens økonomisk trængte situation.
  • Her kan du se hvor mange penge, der har været/er til rådighed på det politikområde, der hedder vej- og park i Kolding Kommune til henholdsvist almindelig drift og til anlæg:
  • 2018: Drift: 206,1 mio. kr. Anlæg: 56,1 mio. kr.
  • 2019: Drift: 167,2 mio. kr. Anlæg: 54,6 mio. kr.
  • 2020: Drift: 196,2 mio. kr. Anlæg: 8,24 mio. kr.
  • 2021: Drift: 194,5 mio. kr. Anlæg: 3,3 mio. kr.
  • De store besparelser på området ses på størrelsen af driftsudgifterne i 2019 og anlægsudgifterne i 2020/2021.

Kilde: Kolding Kommune

En skam

Men hverken det store forkromede projekt eller en lille del af det blev der råd til i år.

- Den store hurdle er broen over jernbanen, som er for smal. Hvis vi ikke får løst den, så er det vores vurdering, at vi får for lidt ud af det andet, forklarer ingeniør Steen Langhoff fra by- og udviklingsforvaltningen, som vurderer, at det vil koste 8,7 millioner kroner at erstatte broen over jernbanen med en bredere fællessti til cyklister og fodgængere.

Formanden for Lunderskov Lokalråd, Steen Sparvath, håber alligevel, at politikerne vil prioritere en del af ruten i forhandlingerne om 2021-budgettet.

- Det er en skam, at man ikke har kigget på en billigere løsning, for på strækningen på Kirkevejen fra Rugvang til Bakken, hvor der ikke er cykelsti, opfordrer forholdene til, at bilisterne ikke overholder hastighedsbegrænsningen, siger han og henviser til, at det ifølge kommunens egne beregninger vil koste 1,4 mio. kr. at lave to fartdæmpere og markere to kantbaner med rød asfalt, så bilisterne tydeligt kan se, hvor der er reserveret plads til cyklisterne.

Pest eller kolera

På Kongsbjergskolen ærgrer skoleleder Wilhelm Hallum sig.

- Som udgangspunkt ønsker vi den mest sikre skolevej, og det er ærgerligt, at projektet er skudt til hjørne, når vi samtidig kan se, at Lunderskov vækster rigtig meget, og at vi får flere elever.

- Men når det er sagt, så vil jeg sige, at vi er rigtig gode de at passe på hinanden i Lunderskov. Alle kender alle, og der bliver taget meget hensyn, og for politikernes vedkommende har det jo været et valg mellem pest og kolera at lægge budget, mener an.

Jakob Ville konstaterer om dette som om flere andre anlægsprojekter, der ikke er blevet råd til.

- Det er ærgerligt, at vi ikke har pengene til de projekter, vi rigtig gerne vil fremme, men vi kan ikke leve for lånte penge, siger han.

- Vi er rigtig gode til at passe på hinanden i Lunderskov. Alle kender alle, og der bliver taget meget hensyn, siger skoleleder Wilhelm Hallum. Arkivfoto: Søren Gylling
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

JV mener: Pressemøde var en mavepuster til Danmark

To måneder uden indtægter. Mindst. Det ser ud til at blive virkeligheden for tusindvis af forretningsdrivende. Det er blandt andet frisører, massører, cafeer, restauranter, biografer og mange butikker, som tidligst kan åbne igen 11. maj. Endnu længere skal oplevelsesbranchen og de store arrangementer vente, da de bliver ramt af, at denne sommersæson til og med august er aflyst. Det var noget af en mavepuster, statsminister Mette Frederiksen (S) mandag aften gav Danmark med sine meldinger om en meget langsom og gradvis genåbning af samfundet. Hun gav på pressemødet ganske vist udtryk for, at Danmarks økonomi er sund. Men det er den ikke i meget store dele af det erhvervsliv, vi alle skal leve af, enten direkte eller indirekte. Mange virksomheder gisper efter vejret, og de får brug for flere økonomiske respiratorer end dem, der er vedtaget i de foreløbige hjælpepakker. Ellers dør alt for mange danske virksomheder, hvilket koster både værdifulde arbejdspladser og skatteindtægter. Det er enormt positivt, at den hidtidige nedlukning af Danmark ser ud til at få den ønskede effekt. Vi har heldigvis foreløbig undgået de uhyggelige scener fra Italien og Spanien, hvor sundhedsvæsenet ikke kan følge med. Men vi skal have gang i økonomien igen, og hvis det skal ske uden, at epidemien eksploderer, kræver det både noget af den enkelte borger og af myndighederne. Vi skal hver især følge reglerne og blive ved med at holde afstand, selv om det kan have store menneskelige omkostninger. Men vi skal også kræve af myndighederne, at de i forbindelse med genåbningen af samfundet, i første omgang daginstitutioner og dele af skolerne, gør deres til at holde smittespredningen under kontrol. Det skal blandt andet ske ved, at der omsider kommer styr på noget så fundamentalt som, at der er værnemidler nok til frontlinje-medarbejderne i sundheds- og plejesektoren. Og at der gennemføres mange flere test end hidtil, så man så vidt muligt undgår, at smittede medarbejdere går på arbejde med måske fatale følger.

Danmark

Liveblog: Disse børn og ansatte skal ikke i skole eller børnehave efter påske

Annonce