Annonce
Tønder

Silas Holst: Man skal ikke gå ned på livskvalitet, fordi man er syg

Onsdag aften bød den professionelle danser Silas Holst pårørende til demente op til dans i Klosterhallen i Løgumkloster. Han var kommet for at sætte fokus på demens og fortælle om, hvordan dans kan hjælpe personer med lidelsen. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Over 300 deltagere var onsdag aften samlet i Klosterhallen, da den professionelle danser Silas Holst bød pårørende til demente op til dans. Med en far, der selv er ramt af sygdommen, har han på nærmeste hold oplevet, hvad dans kan gøre for demente.

LØGUMKLOSTER: De fleste kender ham fra tv fredag aften, hvor der i fine glimmerkjoler og velstrøgede habitbukser bliver konkurreret om, hvem der kan fremføre den fornemmeste dans. Men Silas Holst, der lige nu er aktuel i programmet "Vild med dans", har også en anden side, som han bærer rundt på. Det er en mere dyster en af slagsen. Silas Holst lever nemlig med en far, der har Alzheimers, der er den hyppigste demensform.

Onsdag aften lagde Silas Holst vejen forbi Klosterhallerne i Løgumkloster for at fortælle om, hvordan det netop er at være pårørende til en af de omkring 89.000 personer i Danmark, som Nationalt Videnscenter for Demens estimerer, lever med lidelsen demens. Og for at sætte større fokus på demens.

Selvom det var et mindre behageligt emne, der skulle tales om, fik Silas Holst alligevel de mere en 300 deltagere til at grine af de anekdoter, som han kunne berette om.

- Min far begyndte stille og roligt at rode rundt i mig og mine søskendes navne. Det kan også være svært, når vi hedder Silas, Milas og Nikolas. Men jeg kunne se, at der var ved at ske noget med ham, fortalte Silas Holst, om sin far, der i dag bor på plejehjem i Vordingborg.

Annonce

Hvad er forskellen for demens og Alzheimers?

Demens dækker over en lang række sygdomstilstande, der alle har det til fælles, at de leder til en vedvarende svækkelse af hjernens funktioner.

Der er mange forskellige former for demens. Alzheimers Foreningen estimerer, at der findes omkring 200 sygdomme, der kan ledsages af demens eller kognitive forstyrrelser i hjernen.

Alzheimers sygdom er langt den hyppigste og bedst kendte demenssygdom, så det er ofte den, der bliver fremhævet, når man taler om demens. Men der findes altså også mange andre sygdomme, der kan være årsag til demens.

Alzheimers sygdom viser sig ved hukommelsesbesvær og problemer med at finde ord. Det er især korttidshukommelsen, der bliver dårlig.

Kilde: Alzheimers Foreningen

Pårørende

Silas Holst oplevede, hvordan han nærmest måtte umyndiggøre sin egen far, da han måtte tage bilnøgler fra ham, fordi myndighederne ikke har den autoritet. Hvordan det var svært, fordi han følte sig som en skurk, når han måtte fortælle sin far, at det ikke længere var ansvarligt, at han kørte bil. Eller hvor svært det er, når man ikke længere har far-og-søn tid sammen, men pludselig bliver koordinator for sin far i stedet for.

- Jeg kom på et tidspunkt ud til min far, der fortalte, at han havde besøg af tre demens-koordinatorer. Der måtte jeg fortælle ham, at det havde han altså ikke. Jeg styrer jo hans kalender, og der skulle ikke komme nogen demens-koordinatorer på besøg. Da jeg kommer ind i køkkenet, sidder der tre fra Jehovas-vidner. De var glade for at komme indenfor, men min far anede ikke, hvad de snakkede om, fortalte Silas Holst, mens han fik hallen til at grine.

Men han måtte også understrege, at på trods af, at det i dag er en sjov historie, så er det hårdt at se sin far falde sådan hen.

Men selvom der har været mange svære situationer med sin far, ved Silas Holst også, hvor vigtigt det er at holde fast i, at man skal have livskvalitet, selvom man er syg. Som han selv siger, er det et indgreb af værdigheden, hvis der ingen livskvalitet er tilbage. Og livskvalitet er der særligt en ting, der kan give.

Dans og demens

Udover at selv have en far, der er dement, valgte Silas Holst at sig ja til at blive ambassadør for Folkebevægelsen for et Demensvenligt Danmark, fordi han selv har set, hvad dans kan gøre for demente.

Det er videnskabeligt bevidst, at dans kan gøre demente gladere, og til en vis grad kan få de demente til at huske gamle mindre. Det oplevede Silas Holst selv på nært hold.

- Jeg skulle på et tidspunkt danse med en familie, der var pårørende til Grete, der var dement. Jeg kunne se, at der skete noget helt magisk, da mor og datter skulle danse sammen. Det kan godt være, at Grete kun var klar i to minutter, men det var to magiske minutter. Det var vidunderligt at se.

Derfor skulle der selvfølgelig også danses efter oplægget fra danseren selv.

- Det her er ikke sat sammen for, at I skal være klar til Vild med Dans på fredag. Det er sat samme til, at man som pårørende kan danse med dem, man er pårørende til. Fungerer armen ikke den dag, så bruger man bare den anden, sagde han.

Op ad stolene kom de 300 deltagere, som fik svinget både arme og ben til musikken. Og der blev endnu engang grinet i hallen.

- I friske øjeblikke kan min far og jeg danse sammen. Måske er det kun halvandet minut, han er der. Men det var stadig det bedste minut, og det er det, man skal holde fast i. Det er det, jeg vil huske, når han ikke længere er her mere.

Dans og demens

Mange mennesker har som børn gået på danseskole, ligesom det for de flestes vedkomne, har været almindeligt at danse i foreningslivet, på særlige dansesteder, til koncerter eller ved private fester. Der er derfor mange gode minder forbundet med dans. Mennesker med demenssygdom har ofte relativ god hukommelse for episoder, der ligger tilbage i tiden. Dans kan hjælpe med at frembringe disse mindre og bringe hukommelsen tilbage.

Kilde: Alzheimerforeningen

Der var stor opbakning hos de pårørende af demente til at lære nogle dansetrin, som de kunne tage med sig hjem. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
300 var mødt op i Klosterhallen i Løgumkloster for at høre foredraget med Silas Holst. Ifølge danseren selv var det det højeste antal tilskuere, han havde haft til et af sine foredrag om dement. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Silas Holst har selv en far med alzheimers, som er den mest hyppige form for demens. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Selvom det var alvorlige ting, der blev talt om til foredraget, kom Silas Holst også med sjove anekdoter fra sit eget liv med en far med demens. De fik folk i hallen til at grine. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejen

Problemer med telefoner hos Vejen Kommune

Leder For abonnenter

Digte fra voldsmanden: Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl?

JEG SAGDE SMUT/MEN HAN FORFULGTE MIG I HALVANDET MINUT/OG ENDTE MED AT BLIVE SKUDT/DET HAR JEG IKKE FORTRUDT/SELV OM DET ER FORBUDT/AT PRUTTE MED KRUDT. Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl fra Yahya Hassan, der fra sin tidsubestemte psykiatriske anbringelse sender "Yahya Hassan 2" på gaden? Anmelderne på dagbladsredaktionerne i København er ikke i tvivl. Stjernerne vælter ned over lyrikeren. "En overrumplende karakterfuld og kanongod bog", mener eksempelvis anmelderen i Weekendavisen, der brugte hele sin forside på et interview med digteren, som chefredaktør Martin Krasnik i sagens anledning personligt udførte. Andre uden for den kulturelle indercirkel er uenige i, at den dømte voldsforbryder er en befriende stemme fra den kulturelt så berigende ghetto. Den tidligere krimireporter på Ekstra-Bladet, Dan Bjerregaard, siger til journalisten.dk, at Hassan har "chikaneret folk, han har truet folk, og han har skudt en mand i foden. Han har et voldsomt forbrug af narkotika, han flasher våben, og jeg mener, at man skal overveje det meget nøje, hvis man gerne vil bidrage til det liv." Og det mener Bjerregaard, medierne gør ved at lade Hassan fylde så meget, og at danskerne gør, hvis de køber hans "banale børnerim". At medier beskæftiger sig med værk nummer to fra en skribent, hvis første bog for seks år siden solgte over 100.000, er kun naturligt. Så lader man sig nok let rive med, men det er altså ikke i sig selv en adgangsbillet til omtale og hyldest, at man er af anden etnisk afstamning, opvokset i en ghetto, notorisk voldsforbryder og indsat på retspsykiatrisk afdeling. Produktet må være det afgørende. Der er kun én konklusion: Danskerne må vurdere, om det er stor kunst eller ubehjælpsomt ævl, så vi slutter med endnu et citat fra den nye "karakterfulde og kanongode bog": "JEG HAR HAFT SKUDSIKKER VEST PÅ UNDER JAKKEN/SIDEN ÅR 2013/TRO MIG JEG ER TRÆT AF DEN/DENS LUGT ER BLEVET LED SOM OKSESVED/OG JEG ER BLEVET EN JAGET GED". Versalerne er forfatterens valg.

Annonce