Annonce
Vejen

Silje giver koncert på hjemmebanen

Silje Holtan giver koncert i Vejen den 25. september. Pressefoto
Den lokale sangerinde Silje Holtan giver koncert på sin gamle hjemmebane Studio 73 i Vejen.
Annonce

Vejen: Med hele to P4 hits og to album i eget navn har den lokale sangerinde Silje Holtan de seneste år charmeret sig ind i både publikum, radioværterne og anmeldernes hjerter.

Fredag den 25. september klokken 20 spiller hun koncert på sin gamle hjemmebane Studio 73 i Vejen.

For endelig er det lykkedes at hendes turné går forbi den gamle hjemby, hvor hun i sine teenageår stod på de selvsamme skrå brædder. Denne gang medbringer hun sine egne sange og sin trio, der udover hende selv også består af de to guitarister og multiinstrumentalister Kennet Lauridsen og Mads Jørgensen.

Hvis man har hørt radio, har man ikke kunnet undgå at lægge mærke til Silje Holtans to radiohits "On And On" og "I've Got The World On A String."

Den første single blev udvalgt som "Ugens Hit-tip på P4," og sangen var endda det mest spillede nummer på P4 i hele 14 dage.

Annonce

Anmelderrost album

Silje Holtan har desuden udsendt det anmelderroste album "Picture Me," spillet support for internationale kunstnere som Katie Melua og Suzanne Vega og været på turné rundt i landet med sit band, bestående af musikere der blandt andet har spillet med Hush, Poul Krebs, Pernille Rosendahl, Mathilde Falch og Søs Fenger.

Silje Holtan er uddannet på musikkonservatoriet i Esbjerg og bor i dag i København. Til efteråret tager hun på en større danmarksturné med kunstnere som Dicte, Bobo Moreno, Jimmy Jørgensen, Bjørn Fjæstad og Kira Skov.

Koncerten den 25. september er støttet af Slots- & Kulturstyrelsens Sommeraktivitetspulje, og netop derfor koster entréen kun 50 kroner plus gebyr.

Annonce

Begrænset antal billetter

Der er samtidig kun et begrænset antal billetter til rådighed, da koncerten lever op til alle covid-19-retningslinjer omkring forsamlinger og afholdelse af koncertarrangementer.

Man kan ifølge arrangørerne derfor trygt købe billetter på www.billetexpressen.dk.

For Silje Holtan glæder sig til at spille i Vejen.

- Sommeraktivitetspuljen er netop skabt for at give nogle kulturoplevelser til danskerne i en helt særlig tid, hvor rigtig mange koncerter og andre kulturoplevelser er blevet aflyst. Som musiker synes jeg, at det er vigtigt at være med til at vise folk, at vi trygt kan gå til koncert igen. Vi har behov for koncerterne, og det de giver os og fællesskabet. Og så synes jeg, det var oplagt at benytte lejligheden til at give noget tilbage til min gamle hjemby, hvor jeg har slået mine første musikalske folder. Jeg glæder mig til at synge en koncert i Vejen igen – og så endda med mine egne sange, lyder det fra Silje Holtan.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Coronavirus

Live:  Rekordmange smittede plejehjemsbeboere døde sidste uge

Annonce