Annonce
Sport

Silkeborg-boss åbner for salg af profil til AGF

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Silkeborgs sportschef, Jesper Stüker, afviser ikke at sælge profilen Mads Emil Madsen til AGF.

Da Silkeborg IF søndag hentede sæsonens første sejr med 4-3 ude over AGF, var det med midtbaneprofilen Mads Emil Madsen i startopstillingen som så mange gange før.

Tidligere på ugen skrev B.T., at den unge midtbanegeneral er i søgelyset hos AGF og FC Nordsjælland, og sportschefen i Silkeborg, Jesper Stüker, er heller ikke afvisende over for at sælge til AGF.

- Det skal man da ikke afvise, men vi vil gerne beholde ham i lang tid, siger Stüker.

Sportschefen er dog opmærksom på, at 21-årige Mads Emil Madsen med tiden kan tiltrække endnu mere interesse fra andre klubber.

- Hvis han fortsætter sin udvikling, så er der sikkert også andre end AGF og FC Nordsjælland, der vil være interesserede, fastslår han.

Madsen har spillet samtlige superligaminutter for Silkeborg i denne sæson bortset fra søndagens opgør, hvor han blev udskiftet efter 64 minutter.

Selv er han ikke meget for at kommentere på interesse fra andre klubber.

- Jeg skal være bedre end mod AGF, hvis der fortsat skal være interesse for mig, men lige nu har jeg kun fokus på Silkeborg, siger Mads Emil Madsen efter søndagens opgør.

Silkeborgs kontrakt med den unge midtbanespiller udløber ved udgangen af 2022, og derfor kan Silkeborg med god grund afvise bud i den nærmeste fremtid, mener Jesper Stüker.

- Jeg tror ikke, vi er klar til at sælge ham allerede til januar, for vi har en lang kontrakt på ham og skal bruge ham i denne sæson i forsøget på at undgå nedrykning, lyder det fra Stüker.

Det var ikke muligt at få en kommentar fra AGF-sportschef Peter Christiansen om interessen i Silkeborg-profilen.

Mads Emil Madsen og resten af Silkeborg-mandskabet skal næste søndag til Hobro og jagte sæsonens anden sejr i 3F Superligaen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Når de yngste skoleelever må vente urimeligt længe på bussen

Det skulle være så godt alt sammen, da den tidligere regering tilbage i begyndelsen af året foretog en justering på folkeskoleområdet sammen med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, SF og Radikale Venstre. Justeringen handlede blandt andet om at gøre skoledagen kortere for eleverne i indskolingen – altså på klassetrinene 0. – 3.-klasse. Med aftalen blev partierne på Borgen enige om at skære to timer og et kvarter af skoleugen for eleverne, der er i alderen fra seks til ni år. Med den kortere skoleuge blev der skabt mere frihed og også større faglighed. Lød det fra politikerne. For nogle elever rundt på en del af Vejen Kommunes folkeskoler er det dog så som så med de gode intentioner. I hvert fald halter det noget, når det gælder friheden, som vi beskriver på forsiden af denne sektion. Virkeligheden på mange skoler er blevet en helt anden. For det kan godt være, at flere af skoledagene er blevet kortere. Men det er i hvert fald ikke ensbetydende med, at eleverne så også kan nyde friheden – slet ikke hjemme. Et sted mellem 40 og 70 skoleelever rundt i kommunen kan nemlig slet ikke komme hjem, når det ringer ud ved 13.15-tiden. De må i stedet vente helt op til en time på, at bussen ruller op foran deres skole. Og med en vis transporttid er nogle af eleverne klar til at stille skoletasken hjemme i privaten lidt før klokken 15 – altså en time og tre kvarter senere. - Det synes jeg ikke, at vi kan være bekendt. Jeg mener, at busafgangene bør tilpasses skolens ringetider, lød det fra det socialdemokratiske byrådsmedlem, Elin Winther, på byrådsmødet tidligere på ugen. Og S-politikeren har en pointe. Rigtig mange politikere fik via de nyinstallerede mikrofoner i den nye byrådssal tildelt ordet. Og selv om der var forståelse for problematikken med ventetiden, så besluttede et stort flertal, at der ikke bliver ændret på forholdene. Dels fordi det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at ændre på bustiderne, og dels fordi det vil koste Vejen Kommune omkring 900.000 kroner årligt at tilpasse busserne de ringetider, som der er på de pågældende skoler. Flertallet har talt. Og sådan er demokratiets spilleregler. Men det rokker ikke ved, at Udvalget for skoler og børn med rimelighed godt kan kigge på problematikken engang til. Altså en ommer. Er der da virkelig ingen mulighed for at foretage et eller andet indgreb, der kan løse op for den urimelighed, som disse skoleelever oplever? Indrømmet; Nu er det ikke sådan, at de oplagte svar bare blæser i vinden. Men ventetiden synes altså at være for lang for disse seks til niårige. Intentionerne i justeringerne på folkeskoleområdet var i hvert fald en ganske anden. GOD 3. SØNDAG i advent

Erhverv

Erhvervsforening efterlyser svar om havnens fremtid: Usikkerhed er gift for virksomheder og investorer

Annonce