Annonce
Danmark

Simon Emil Ammitzbøll-Bille er blevet opereret for kræft

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Den tidligere økonomi- og indenrigsminister blev torsdag opereret for testikelkræft.

Simon Emil Ammitzbøll-Bille er torsdag blevet opereret for testikelkræft.

Det fortæller folketingsmedlemmet fra partiet Fremad på sin Facebook-profil.

Sygdommen blev opdaget i sidste uge.

- Kræft er altid en uvelkommen og ubehagelig følgesvend, men lægerne siger, at der heldigvis er rigtigt gode chancer for, at jeg bliver rask igen, skriver han.

- Sygdommen sætter selvfølgelig en masse tanker i gang. Jeg har jo selv været nærmeste pårørende til en kræftsyg ægtefælle, der mistede livet efter seks et halvt års kamp.

- I dag er jeg blevet opereret på Rigshospitalet, og jeg håber, at jeg snart kan vende tilbage til hverdagen igen.

- Den kommende tid vil jeg bruge på at blive frisk sammen med min gravide kone og vores lille datter, skriver den tidligere økonomi- og indenrigsminister.

I 2016 mistede Simon Emil Ammitzbøll-Bille sin mand, Henning Olsen, der døde efter lang tids kræftsygdom.

Ammitzbøll-Bille blev i 2017 gift med Kristine Rishøj Bille, og parret fik året efter en datter.

Simon Emil Ammitzbøll-Bille var økonomi- og indenrigsminister fra november 2016 og frem til juni sidste år.

Ved folketingsvalget 5. juni sidste år måtte hans daværende parti, Liberal Alliance, sammen med Venstre og De Konservative afgive regeringsansvaret til Socialdemokratiet.

I oktober sidste år meddelte Simon Emil Ammitzbøll-Bille, at han forlod Liberal Alliance, og i november stiftede han partiet Fremad.

Det skete blandt andet sammen med den tidligere Liberal Alliance-kollega Christina Egelund.

Partiet arbejder i øjeblikket på at samle underskrifter nok til at kunne stille op til næste folketingsvalg, der senest skal afholdes i juni 2023.

Simon Emil Ammitzbøll har også siddet i Folketinget for De Radikale. Efter en periode som løsgænger stiftede han i januar 2009 partiet Borgerligt Centrum, inden han senere samme år sluttede sig til Liberal Alliance.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Nordtyskland

Lagerhal gik op i flammer

Leder For abonnenter

Stor ståhej for ingen krænkelse

Det er fastelavnstid og dermed højsæson for det at klæde sig ud, og hvis du tror, at det er sjov og ballade, har du sovet i timen. Udklædning tager man ikke let på i dag. Der er vildt mange hensyn, der skal tages. En god udklædning skal ikke bare være flot, sjov, vellignende eller godt tænkt. Den skal være politisk korrekt. Ve dig, hvis du begår en fejl. TV2-vært Mette Helena Rasmussen, mest kendt fra programmet Nybyggerne, tog et muslimsk tørklæde på og lagde et billede af sig selv på Instagram. Klar til fest. Så stod hun ellers for skud. Som var hun selve tønden til en fastelavnsfest, haglede slagene ned over hende. Hun blev kaldt racist. Hun blev kaldt dum. Hun skyndte sig at undskylde. Det er den typiske reaktion i sådanne sager. En hurtig undskyldning. Det var også sådan Canadas premierminister, Justin Trudeau, i efteråret, krisehåndterede, da et gammelt billede fra en udklædningsfest i 2001 dukkede op. Det viste ham som Aladdin med ansigtet malet brunt. Undskyld. Undskyld. At man tyr til undskyldning og tilbagetog, når uvejret rejser sig, er forståeligt. Kritikken er ofte overvældende, og stemplet Racist er voldsomt. Det ville dog være befriende om nogen turde møde larmen med et: Ti dog stille. Det er så uhyre let at blive krænket, og mange lever tilsyneladende deres digitale liv i en evig på jagt på sager, der kan stimulere raseriet, og det var lige præcis en sådan gruppe tapre netsoldater, som for i flint i kommentarsporet, da Mette Helena Rasmussen havde lagt sit billede på nettet. Programmet ”Kulturen på P1” undersøgte sagen, talte med en række muslimske kvinder – ikke en var provokeret eller krænket. Alle var derimod forbløffede over hele affæren. Det vil tynde så dejligt ud i krænkelsesdebatterne, hvis vi hver især nøjes med at blive krænket på egne vegne. Føler vi os alligevel draget til at tage en minoritet i forsvar, det behov kan opstå, vil det klæde engagementet, om vi sikrer os, at vores hjælp og indsats faktisk er efterspurgt af dem, vi har tænkt os at agere talsmænd for. Og er den ikke det: Så ti dog stille.

Annonce