Annonce
Danmark

Simon Emil Ammitzbøll-Bille melder sig ud af LA

Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix
Liberal Alliance blev decimeret ved valget, og nu melder tidligere minister og partiprofil sig ud af partiet.

Simon Emil Ammitzbøll-Bille har meldt sig ud af kriseramte Liberal Alliance efter uenighed i folketingsgruppen om de politiske værdier.

Det siger den tidligere økonomi- og indenrigsminister tirsdag aften. Dermed fortsætter krisen for partiet efter valgnederlaget i juni.

- Jeg forlader partiet, fordi jeg ønskede at trække det i en mere værdiliberal retning med åbenhed overfor verden, fokus på frisind og retssikkerhed samt en udlændingepolitik, der er en anden end Inger Støjberg-linjen. Det har der ikke være opbakning til, siger han.

Han har endnu ikke gjort op med sig selv, om han vil være løsgænger og fortsætte i Folketinget, eller om han måske vil melde sig ind i eller starte et nyt parti.

Trods spørgsmål om, hvorvidt han skylder vælgerne eller Liberal Alliance at fortælle, om han vil beholde sit mandat, svarer han ikke. Han har først lige truffet beslutningen om at melde sig ud, lyder forklaringen.

For nylig stod han frem med den erkendelse, at partiet havde taget fejl i EU-politikken.

Det er dog ikke en linje, der var afstemt med folketingsgruppen eller hovedbestyrelsen, som har været uenig i hans linje.

Det blev ikke Simon Emil Ammitzbøll-Bille, der blev leder af partiet, der gik kraftigt tilbage ved folketingsvalget i juni fra 13 til kun fire mandater.

I stedet blev det den 27-årige Alex Vanopslagh.

For nylig meldte den tidligere toppolitiker Christina Egelund sig også ud af partiet, efter at hun ikke opnåede genvalg ved folketingsvalget i sommer.

Der har været spekuleret i, om hun forsøgte at blive ny landsformand for partiet uden at kunne samle opbakning.

Simon Emil Ammitzbøll-Bille vil ikke komme ind på, hvorvidt han overvejer at stifte et parti med Egelund.

- Det er naturligt, at der foregår diverse spekulationer. Men i dag har jeg truffet beslutningen om at forlade Liberal Alliance, og det er der, jeg er, siger han.

Simon Emil Ammitzbøll-Billes udmelding kommer efter internt pres fra partitoppen.

Partiet har været i krise siden valgnederlaget i juni.

Grunden til, at han ikke bliver i partiet og kæmper, er frygten for fløjkampe. Han henviser til borgerkrige i Fremskridtspartiet, De Konservative i 1990'erne og SF forud for regeringskollapset i 2014.

Dermed består partiets folketingsgruppe nu af Alex Vanopslagh, Henrik Dahl og Ole Birk Olesen.

Da folketingsgruppen er nede på tre medlemmer, går Liberal Alliance glip af en gruppestøtte på knap 300.000 kroner.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Naturligvis har bro følger

Før etableringen af den faste forbindelse over Storebælt var den ingen ende på bekymringerne. Fisk, fugle og pattedyr ville blive truet, måtte man dengang forstå. Efter hensynet til samfundets interesser samt følgerne for flora og fauna blev holdt op mod hinanden, blev bro og togtunnel alligevel bygget. Som bekendt gik verden ikke under. Nu foreligger en rapport om de naturmæssige konsekvenser af en bro mellem Als og Fyn. Vurderingen blev udarbejdet i januar, men er først nu offentliggjort. Forklaringen på forsinkelsen er ukendt, men måske har Vejdirektoratet slet og ret skammet sig over konklusionens banalitet. Broen vil medføre uoprettelig påvirkning af natur og dyrelivet både i anlægs- og driftsfasen. Naturen vil blive påført skader, der ikke kan gøres om, vurderer specialisterne således. Og ja, det er givetvis korrekt. Sådanne konsekvenser ligger i anlægsarbejders natur. Selv en mindre cykelsti forandrer landskabet for bestandigt. Musereder bliver ødelagt, frøer fordrevet og regnormene kan ikke længere komme op. Men skulle man af den grund undlade at sikre børns liv og førlighed på skolevejen? Svaret giver vist sig selv. Naturligvis er sammenligningen sat på spidsen og konsekvenserne af et brobyggeri ulig større end følgerne af en cykelsti. Men der kan alligevel drages nogenlunde ens konklusioner. Fordele og ulemper skal afvejes. Vi skal passe på vores miljø – ikke mindst når der er tale om et sårbart område som farvandet mellem Als og Fyn. Vil byggeri og drift have katastrofale konsekvenser for naturen, må planerne opgives. Broen skal heller ikke etableres, hvis det ikke giver overordnet mening økonomisk og samfundsmæssigt. Til gengæld skal der bygges, hvis hensynet til vores fælles bedste taler for det, og der ikke er udsigt til virkelig alvorlige skader på omgivelserne. Vi må ikke ende samme sted, som vores naboer mod syd, hvor naturklager kan forsinke etableringen af vigtig infrastruktur i år eller nogle gange ligefrem årtier.

Sydjylland

Små handelsskoler risikerer at miste udkantstilskud: Nu står flere til at gå i minus

Annonce