Annonce
Sport

Simon Kjær ringede vikarspillere op før Slovakiet-kamp

Det var et dansk landshold med ene af debutanter, der i sidste uge gik på banen i Slovakiet og tabte 0-3. Vikarspillerne stillede op for Danmark, så landsholdet og DBU kunne undgå internationale sanktioner.

Landsholdsanføreren havde personlig fat i flere af de danske vikarspillere, før de gik på banen i Slovakiet.

Der blev i sidste uge lagt stort et pres på de vikarspillere, der stillede op for det danske landshold i Slovakiet.

Da de normale landsholdsspillere, Spillerforeningen og Dansk Boldspil-Union (DBU) ikke kunne blive enige om en ny landsholdsaftale, valgte en flok vikarer at træde til for at afværge en mulig sanktion fra Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa).

Anfører Simon Kjær havde personlig fat i nogle af vikarerne, inden de gik på banen i Slovakiet.

Det fortæller futsalspilleren Rasmus Johansson til BT.

- Han ringede og forklarede situationen, men det var ikke fordi, at han direkte prøvede at tale os fra det.

- Vi fra futsal-landsholdet talte også vores sag, og vi forklarede, at vi frygtede, at det kunne gå ud over holdet, hvis vi ikke stillede op til kampen mod Slovakiet.

- Det kunne han jo godt se, og der var egentlig ikke så meget mere i det, siger Rasmus Johansson til BT's hjemmeside.

Futsal-landsholdets målmand Christoffer Haagh, der vogtede det danske mål i 0-3-nederlaget i Slovakiet, bekræfter desuden opringningen fra Simon Kjær til gruppen af futsalspillere på vikarlandsholdet.

Efter nederlaget i Slovakiet lykkedes det DBU og Spillerforeningen at indgå en midlertidig aftale, så det normale landshold kunne spille søndagens kamp mod Wales i Nations League i Aarhus.

Efter 2-0-sejren over waliserne var Simon Kjær på ingen måde taknemmelig over, at vikarerne var trådt til i Slovakiet.

- Man tager en side i en konflikt. Jeg kan læse, at de forventer en tak. Men vi kan ikke takke dem, for det var ikke vores side, de tog.

- At de sagde ja til at spille, gjorde at vi ikke kunne komme på banen. Havde de sagt nej, kunne det være, vi kunne have fundet en løsning, sagde Simon Kjær til tv-stationen 6'eren.

Efter kampen i Aarhus har DBU, Spillerforeningen og landsholdet genoptaget forhandlingerne for at nå en aftale, inden landsholdet i midten af oktober møder Irland og Østrig.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Nordtyskland

Flensborg får supersygehus

Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce