Annonce
Sport

Simon Kjær ringede vikarspillere op før Slovakiet-kamp

Det var et dansk landshold med ene af debutanter, der i sidste uge gik på banen i Slovakiet og tabte 0-3. Vikarspillerne stillede op for Danmark, så landsholdet og DBU kunne undgå internationale sanktioner.

Landsholdsanføreren havde personlig fat i flere af de danske vikarspillere, før de gik på banen i Slovakiet.

Der blev i sidste uge lagt stort et pres på de vikarspillere, der stillede op for det danske landshold i Slovakiet.

Da de normale landsholdsspillere, Spillerforeningen og Dansk Boldspil-Union (DBU) ikke kunne blive enige om en ny landsholdsaftale, valgte en flok vikarer at træde til for at afværge en mulig sanktion fra Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa).

Anfører Simon Kjær havde personlig fat i nogle af vikarerne, inden de gik på banen i Slovakiet.

Det fortæller futsalspilleren Rasmus Johansson til BT.

- Han ringede og forklarede situationen, men det var ikke fordi, at han direkte prøvede at tale os fra det.

- Vi fra futsal-landsholdet talte også vores sag, og vi forklarede, at vi frygtede, at det kunne gå ud over holdet, hvis vi ikke stillede op til kampen mod Slovakiet.

- Det kunne han jo godt se, og der var egentlig ikke så meget mere i det, siger Rasmus Johansson til BT's hjemmeside.

Futsal-landsholdets målmand Christoffer Haagh, der vogtede det danske mål i 0-3-nederlaget i Slovakiet, bekræfter desuden opringningen fra Simon Kjær til gruppen af futsalspillere på vikarlandsholdet.

Efter nederlaget i Slovakiet lykkedes det DBU og Spillerforeningen at indgå en midlertidig aftale, så det normale landshold kunne spille søndagens kamp mod Wales i Nations League i Aarhus.

Efter 2-0-sejren over waliserne var Simon Kjær på ingen måde taknemmelig over, at vikarerne var trådt til i Slovakiet.

- Man tager en side i en konflikt. Jeg kan læse, at de forventer en tak. Men vi kan ikke takke dem, for det var ikke vores side, de tog.

- At de sagde ja til at spille, gjorde at vi ikke kunne komme på banen. Havde de sagt nej, kunne det være, vi kunne have fundet en løsning, sagde Simon Kjær til tv-stationen 6'eren.

Efter kampen i Aarhus har DBU, Spillerforeningen og landsholdet genoptaget forhandlingerne for at nå en aftale, inden landsholdet i midten af oktober møder Irland og Østrig.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce