Annonce
Sport

Alaphilippe viser svaghedstegn i ny Yates-triumf

Gonzalo Fuentes/Reuters
Britiske Simon Yates vandt for anden gang i Tour de France, da han søndag sejrede i Pyrenæerne.

Simon Yates kan kalde sig dobbelt etapevinder i dette års Tour de France.

Mitchelton-Scott-rytteren kronede søndag en dag i udbrud med en sejr, da han kørte først over målstregen på toppen af kategori 1-stigningen Prat d'Albis, der var det sidste af fire bjerge.

Yates vandt også 12. etape.

Indehaveren af den gule trøje, Julian Alaphilippe, viste for første gang svaghedstegn og tabte tid til flere af de øvrige klassementshåb, men kan også tirsdag iklæde sig løbets førertrøje.

Han har nu 1 minut og 35 sekunder ned til Geraint Thomas på andenpladsen. Steven Kruijswijk fuldender top-3 med 1 minut og 47 sekunder op til Alaphilippe.

Lørdagens vinder, Thibaut Pinot, viste sig igen som den stærkeste lige nu blandt favoritterne. Franskmanden, der sluttede som nummer to på etapen, angreb og kørte fra de andre i overbevisende stil.

Jakob Fuglsang kom i mål som nummer 14. Danskeren tabte blandt andet 32 sekunder til Geraint Thomas og ligger nu nummer ni i det samlede klassement med 5 minutter og 27 sekunder op til den gule førertrøje.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Indland

Henriette Zobel er død 

Leder For abonnenter

Hemmelighedskræmmeri er uhyrligt

Danfoss beviser endnu engang en familieejet virksomheds styrke i forbindelse med sagen om den voldsomme forurening på Himmark Strand på Als. Her dumpede Danfoss med myndighedernes tilladelse årligt tonsvis af flydende industriaffald i 1950’erne og 1960’erne. Man vidste dengang ikke bedre, og Danfoss kan juridisk ikke gøres ansvarlig for udledningen. Jura og moral er imidlertid vidt forskellige ting. Og det moralske ansvar tager Danfoss på sig. Derfor er koncernen frivilligt gået i spidsen for det arbejde, som efter planen skal gøre området giftfrit senest i 2023. På egen hånd har Danfoss desuden iværksat den forundersøgelse, der skal afdække problemet. Sådan handler et firma, der skeler mere til anstændighed end bundlinje. Storsind i den målestok kan man udvise, når ejerne ikke er udenforstående aktionærer med et fuldt legitimt ønske om det maksimale udbytte af deres investering. Her har vi i stedet at gøre med familien Clausen, der ved denne og talrige andre lejligheder har bevist deres engagement i lokalsamfundet. Samme redelighed kunne man ønske sig fra Sønderborg Kommune. Her er der imidlertid spillet med beklageligt fordækte kort i denne sag. En aktindsigt afslører, at kommunaldirektør Tim Hansen forsøgte at mørkelægge et møde om forureningen mellem kommunen samt repræsentanter for Danfoss og regionen sidste år i oktober. Penge var motivet til hemmelighedskræmmeriet. Et udviklingsselskab var langt fremme med planerne for ferieområdet Nordals Ressort. I den forbindelse ville det være særdeles ubelejliget, hvis pressen begyndte at skrive om en kraftig forurening kun godt en kilometer fra ferieparadiset – mente altså kommunaldirektøren. En række eksperter vurderer samstemmende, at kommunaldirektøren hermed groft har overtrådt reglerne. Hvis det er tilfældet, må det naturligvis have konsekvenser. Men allerede nu kan der faktisk fældes en dom over Tim Hansen: Sådan handler en kommunal topchef, der skeler mere til bundlinjen end anstændigheden.

Annonce