Annonce
Esbjerg

Sirenesang fra masterne lokkede tusindvis til sejlskibsfest

Kajerne ved de store sejlskibe var fyldt om med tusinder af mennesker, da The Tall Ships Races 2018 onsdag blev skudt i gang i Esbjerg. Foto: Lars Stokbro

Med besætningen i masterne satte den norske skoleskib Statsraad Lehmkuhl gang i åbningen af The Tall Ships Race 2018 i Esbjerg. Fire dage tætpakket med liv på kajerne og om bord på skibene, musik på to store scener og masser af boder og gøjl på de mange havnekajer og i Esbjergs centrum.

Esbjerg: Esbjerg Havn genlød af sang - måske sirenesang - der lokkede tusindvis af gæster til Esbjerg Havn og åbningen af det store sejlskibs-træf, The Tall Ships Races 2018. Endelig efter mange måneders forberedelse blev det store arrangement officielt åbnet. Og det blev en kanonstart. Med et brag fyrede Esbjerg Marineforening de fire maritime dage med hundredetusinder af gæster i gang i Esbjerg.

Og det blev en spektakulær åbning med det tremastede skoleskib Statsraad Lehmkuhl med hele besætningen i riggen, mens de sang for fuld hals. Det hele var ikke skønsang, men mere opildnende kommandoråb fra dækket og svar fra folkene i riggen. Og de fem-titusinder af tilskuere på kajen stemte højlydt i og råbte med, jublede og klappede, da kæmpe sejlskibet lagde til lige for fødderne af dem onsdag eftermiddag i strålende sol.

Annonce

DET SKER TIL TALL SHIPS RACES

21.30: Dodo andTORSDAG:10-23: Havnen er åben: Trafikhavnen, Dokhavnen

10-14: Besætningerne dyster i sjove aktiviteter: Tværkaj/Containerkaj, Beach & Activity

15-16 Crew Parade: Esbjerg City

16-17: Prize Giving: Torvet

19: Karl Willian: Store Scene, Havnen

21.30: C.V. Jørgensen

FREDAG:

10-23: Havnen er åben

10-18: Åbent skib: Trafikhavnen, Dokhavnen

10-22: Late Night: Esbjerg City

17.30: Minds of 99: Store scene, Havnen

21.30: Dodo and the Dodos: Store scene

23: Festfyrværkeri, Trafikhavnen

LØRDAG:

10-15: Havnen er åben

10-12: Åbent skib

13: Parade of Sail: Trafikhavnen, Dokhavnen

En veloplagt borgmester Jesper Frost Rasmussen (V) glæder sig til - sammen med alle esbjergenserne - at vise sin by frem for de mange gæster på havnen i Esbjerg. Foto: Lars Stokbro

Fire dage for fuld musik

En glad og veloplagt borgmester Jesper Frost Rasmussen foretog den officielle åbning og bød alle skibene velkomne.

Han glædede sig i sin tale over det fantastiske syngende skib, der anløb Esbjerg som det sidste.

- Jeg vil gerne fremhæve skibet Caroline af Sandness, som med sine 133 år er kapsejladsens ældste og så godt som jævnaldrende med Esbjerg Havn, sagde han i sin

Både havn og by fejrer i disse dage 150 års jubilæum.

- Vi vil gerne dele historien om Esbjerg Havn og Esbjerg by, landets ubestridte energimetropol, med alle de besøgende under Tall Ships Races. Denne begivenhed er uden sidestykke den bedste måde at vise Esbjerg frem på, sagde Jesper Frost Rasmussen.

Esbjerg Havn og by er trukket i det gode festtøj og vil give den gas de næste fire dage med et tætpakket program på havnen med de op mod 60 skibe, masser af musik på to scener, strandbarer og et nærmest sydlandsk havne- og cafémiljø på de mange havnearealer.

Til slut forberedte Jesper Frost Rasmussen publikum på en kanonfest de kommende dage: Og få sekunder senere rungede en kanonsalut over Esbjerg Havn, og festen er i gang.

Formiddagen var blæsende og med skyer, men over middag onsdag klarede det op, og vejret blev perfekt til åbningen af den store folkefest på havnen i Esbjerg, hvor over 500.000 gæster ventes af besøge havnen. Foto: Christer Holte
Der er en nærmest sydlandske stemning på havnearealerne i Esbjerg ved det store sejlskibstræf og kapsejlads. Foto: Torben Meyer
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Når de yngste skoleelever må vente urimeligt længe på bussen

Det skulle være så godt alt sammen, da den tidligere regering tilbage i begyndelsen af året foretog en justering på folkeskoleområdet sammen med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, SF og Radikale Venstre. Justeringen handlede blandt andet om at gøre skoledagen kortere for eleverne i indskolingen – altså på klassetrinene 0. – 3.-klasse. Med aftalen blev partierne på Borgen enige om at skære to timer og et kvarter af skoleugen for eleverne, der er i alderen fra seks til ni år. Med den kortere skoleuge blev der skabt mere frihed og også større faglighed. Lød det fra politikerne. For nogle elever rundt på en del af Vejen Kommunes folkeskoler er det dog så som så med de gode intentioner. I hvert fald halter det noget, når det gælder friheden, som vi beskriver på forsiden af denne sektion. Virkeligheden på mange skoler er blevet en helt anden. For det kan godt være, at flere af skoledagene er blevet kortere. Men det er i hvert fald ikke ensbetydende med, at eleverne så også kan nyde friheden – slet ikke hjemme. Et sted mellem 40 og 70 skoleelever rundt i kommunen kan nemlig slet ikke komme hjem, når det ringer ud ved 13.15-tiden. De må i stedet vente helt op til en time på, at bussen ruller op foran deres skole. Og med en vis transporttid er nogle af eleverne klar til at stille skoletasken hjemme i privaten lidt før klokken 15 – altså en time og tre kvarter senere. - Det synes jeg ikke, at vi kan være bekendt. Jeg mener, at busafgangene bør tilpasses skolens ringetider, lød det fra det socialdemokratiske byrådsmedlem, Elin Winther, på byrådsmødet tidligere på ugen. Og S-politikeren har en pointe. Rigtig mange politikere fik via de nyinstallerede mikrofoner i den nye byrådssal tildelt ordet. Og selv om der var forståelse for problematikken med ventetiden, så besluttede et stort flertal, at der ikke bliver ændret på forholdene. Dels fordi det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at ændre på bustiderne, og dels fordi det vil koste Vejen Kommune omkring 900.000 kroner årligt at tilpasse busserne de ringetider, som der er på de pågældende skoler. Flertallet har talt. Og sådan er demokratiets spilleregler. Men det rokker ikke ved, at Udvalget for skoler og børn med rimelighed godt kan kigge på problematikken engang til. Altså en ommer. Er der da virkelig ingen mulighed for at foretage et eller andet indgreb, der kan løse op for den urimelighed, som disse skoleelever oplever? Indrømmet; Nu er det ikke sådan, at de oplagte svar bare blæser i vinden. Men ventetiden synes altså at være for lang for disse seks til niårige. Intentionerne i justeringerne på folkeskoleområdet var i hvert fald en ganske anden. GOD 3. SØNDAG i advent

Annonce