Annonce
Rejser

Sissel-Jo Gazans guide til Berlin

Guidebøger er heldigvis ikke ens. Nogle har brug for den lille rappe, der kan opbevares i en inderlomme, andre vil have én, der giver masser af baggrundsinformation i leksikal form, og så er der den mere personlige.

Sissel-Jo Gazans "Vi elsker stadig Berlin" er i sidste kategori og med en vægt på trekvart kilo ikke én, man tager med rundt i byen, men for enhver Berlin-rejsende er den tæt på et must. Ikke blot er den spækket med tip til steder at besøge, den giver også en større forståelse for livet i Berlin og berlinerne. Og så er den flot illustreret og underholdende skrevet, hvilket ikke bør overraske, når man tænker på, at Gazan har skrevet flere romaner med international succes.

Et eksempel på stilen, så man ved, hvad man kan forvente:

"Og nu, vi taler om bar. Nu er tiden kommet til, at du tager en blyant frem og tager meget nøjagtige noter, for nu kommer århundredets cocktailbar-Geheimtip. Baren hedder Buch & Breck, og du ville aldrig have fundet den uden mig. Jeg fandt den nærmest ikke selv.

Buch & Breck er blevet kåret som Berlins cooleste bar og verdens nummer 16 mest coole bar af akademiet "The World's 50 Best Bar", og jeg må lægge mig fladt ned: Den er virkelig cool, ikke mindst fordi jeg elsker hemmeligheder og idéen om hemmelige indgange a la Narnia igennem klædeskabet, og Buck & Breck er virkelig hemmelig.

Here goes forhistorien: I årevis gik jeg forbi et mærkeligt udseende butiksvindue på Brunnenstrasse 177 ..."

Her følger så historien om, hvordan Sissel-Jo Gazan ved en blanding af held og kølighed fik adgang til det forjættede land. Nu er adressen afsløret, og så er det op til den enkelte læser at finde ud af, om man også kan få foden indenfor. Dog ikke, hvis man køber bogen, for hun afslører, hvordan hun kom ind.

Den aktuelle Berlin-guide er en opdatering af "Vi elsker Berlin", som udkom i 2015 på forlaget Lindhardt & Ringhof. Nyt er blandt andet, at Sissel-Jo Gazans ældste datter, Lola på 17 år, bidrager med sine yndlingssteder og tips til yngre læsere.

Sissel-Jo Gazan: Vi elsker stadig Berlin, Politikens Forlag, 416 sider, 250 kroner (vejledende udsalgspris). /thor

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fortsæt nu endelig bare det gode arbejde

Det har siden september kostet et velfortjent klip i kørekortet, hvis politiet opdager, at du roder med din mobiltelefon, mens du kører bil. 6814 bilister har følt konsekvensen af den strammede lovgivning. Det er mange, men det er ikke en eneste for mange. Tvært imod. Det var på høje tid, at konsekvensen for åbenlyst uopmærksom adfærd i trafikken blev takseret hårdere. Politiet anslår, at op mod 30-35 procent af uheld og ulykker i trafikken skyldes uopmærksomhed. Mennesker kommer alvorligt til skade. Nogen kære dør. Fordi andre mener, at det er nødvendigt at læse en sms, kigge på Facebook, skrive en besked i Messenger, lede efter musik på Spotify. Mens bilen tordner afsted gennem landskabet. Det tager ikke meget mere end fire sekunder at læse en sms og besvare med et thumbs up, en smiley eller et hjerte. Mange af os har gjort det. Men fire sekunder er knap 60 meter hen ad vejen ved skolen. Det er knap 90 meter på landevejen. Og næsten 125 meter på motorvejen, hvor fartbegrænsningen er 110 kilometer i timen. I blinde. Det er livsfarligt, og selvfølgelig skal den slags ligegyldighed med andres liv og helbred koste noget mærkbart. Leder af færdselspolitiet ved Syd- og Sønderjyllands Politi, Knud Reinholdt, havde forventet, at flere ville lade mobilen ligge, da klippereglen trådte i kraft i september. Det forventede han med afsæt i erfaringer, fra dengang hastighedsforseelser begyndte at koste klip. Sådan er det desværre ikke gået. Der er ikke noget i antallet af klip, der tyder på bedring. Der er ikke noget i færdselspolitiets oplevelser, der tyder på det. I virkeligheden er det nok ikke så overraskende. Vi - og det vi gælder altså næsten os alle - har fået et helt utroligt tæt forhold til vores mobiltelefoner, og vi sætter den over venner, familie, koner og børn i masser af sociale sammenhænge. Der er det dog ikke strafbart, blot tankevækkende. I trafikken derimod skal vi ikke acceptere det. Det tog tid med alkohol og det at føre bil, men det blev dog med tiden totalt uacceptabelt. Vi må samme vej med mobilen, og vejen går over en række klippede kørekort. Klø på, kære politi. Vi trænger tydeligvis til kollektiv opdragelse, og den må være lidt hårdhændet. Hver og en af dem I klipper har fortjent det.

Annonce