Annonce
Billund

Siv satte ny rekord og har forbedret sig med 18 sekunder i år

Siv Bertelsen efter vel overstået 1500 meter. Privatfoto
Annonce

Grindsted: Lige siden det 13-årige multitalent Siv Bertelsen fra Grindsted for mindre end et halvt år siden byttede tennisketsjeren ud med pigskoene, har hun sat rekord stort set hver gang, hun har stillet op i den stærkt forkortede coronasæson. Og i banesæsonens sidste begivenhed, 1.500 meter-stævnet i Viborg nu i efterårsferien, gjorde hun det igen. Feltets yngste løber forbedrede sin personlige rekord med tre sekunder til nu 4.52,61 min. For blot en måned siden vandt Siv DM-sølv blandt de 14-15 årige piger og har nu forbedret sig med 18 sekunder siden sin debut på distancen i fjor.

Siv var glad for det flotte punktum på sin første atletiksæson, som rummede usædvanligt få stævner og kom meget sent i gang på grund af coronaen. For med den flotte tid markerede den nykårede danske mester på 800 m for 14-15 årige, at hendes muligheder er mindst lige så store på 1.500 m.

Allerede i næste uge begynder vintersæsonen, som Siv indleder med 4 km cross i Odense som første afdeling i Dansk Atletik Forbunds genopstandne vinterturnering. Her skal hun konkurrere mod langt ældre piger i den fælles juniorrække.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Varde

Der er brug for taxa i Varde

Sønderborg

Corona aflyser udenlandske bryllupper

Annonce