Annonce
Esbjerg

Vild flyvetur: Redningsfolk kæmper for at redde paraglider ned fra 15 meter højt grantræ

En paraglider blev fanget af vinden og blæst op i et træ, så redningsfolk fra Sydvestjysk Brandvæsen måtte kæmpe for at redde ham ned lørdag over middag. Fotoet her er ikke fra den aktuelle episode. Arkivfoto: Paul Turkowski/Panthermedia/Ritzau Scanpix
Brandfolk i gang med usædvanlig højde-redning kort efter middag lørdag ved Ho Bugt nord for Esbjerg. Paraglideren sidder uskadt filtret ind i et grantræ i 15 meters højde.
Annonce

OBS: Tidligere fremgik det af artiklen, at der var tale om en kitesurfer. Sydvestjysk Brandvæsen har dog efterfølgende rettet det til en paraglider.

Esbjerg: Blæsevejret sendte kort før middag lørdag en paraglider på en vild flyvetur ved kysten langs Ho Bugt. Personen og udstyret er endt i et træ, så der er slået alarm og tilkaldt hjælp fra redningsfolkene fra Sydvestjysk Brandvæsen.

Manden sidder i øjeblikket fast i cirka 15 meters højde i et stort grantræ - formentlig er manden og de mange liner fra dragen filtret ind i grantræets grene, fortæller telefonvagten ved Sydvestjysk Brandvæsen.

En stigevogn og en brandsprøjte samt indsatsleder-vognen er på stedet i øjeblikket, og det seks-otte mand store udrykningshold kommunikerer med manden i træet.

- Manden har ikke fået noget skader, men kan bare ikke komme ned. Redningsfolkene forsøger nu at få stigevognen ind til træet, så de kan få manden fri og ned på jorden, fortæller telefonvagten.

Der er desuden en ambulance standby på stedet, hvis det viser sig, at manden har fået skader.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce