Annonce
Livsstil

Sjældne fugle vælter ind over landet

Den sibiriske jernspurv er en særdeles sjælden gæst fra Rusland, men den har nærmest optrådt invasionsagtigt i Vesteuropa her i efteråret med hele ti fund i Danmark.

Efteråret har budt på den ene sjældenhed efter den anden. Ornitologerne kan dårligt få armene ned.

Sibiriske jernspuve, hvidkindede værlinge, isabellastenpikker og brune løvsanger er fugle, man ikke finde under kapitlet "danske fugle" i den typiske fuglebog. Ikke desto mindre er netop disse fugle blevet set forskellige steder i landet fra Christiansø i Østersøen til Hirtshals i Nordjylland i løbet af efterårsferie-ugen. Senest er ornitologer fra hele landet valfartet til Hirtshals for at se den meget sjældne sibiriske jernspurv, der hidtil kun er set en enkelt gang i Danmark.

Den sibiriske jernspurv burde overvintre i det sydlige Asien, fortæller ornitolog Rolf Christensen, men den lille spurvefugl på 13-14 cm er altså fløjet små 5000 km mod vest i stedet for sydøst. Seneste observation af fuglen går tilbage til 1992, hvor et eksemplar blev ringmærket på Christiansø ved Bornholm. Tilgengæld har arten nærmest optrådt invasionsagtig her i oktober-november med hele 210 fund i Vesteuropa heraf ti alene i Danmark. Og to af dem er altså nået helt til Jylland.

På Dansk Ornitologisk Forenings hjemmeside Pandion kan man læse en del af forklaringen på fænomenet. Ornitolog Henrik Haaning Nielsen skriver, at "et højtryk over Sibirien har virket som en motorvej for nordøstlig sjældenheder med retning mod Vesteuropa. Højtrykket og dertilhørende østlige vinde har skabt både glæder og megaoplevelser".

Sjældenhed på Fanø

Mens den sibiriske jernspurv først blev fundet på Christiansø ved Bornholm og nu i Hirtshals, så har man på Fanø kunnet glæde sig over den hvidkindede værling. Netop den store geografiske spredning i forekomsten af de sjældne fugle har givet mange ornitologer grå hår i hovedet.

I ornitolog-kredse er der en stigende gruppe såkaldt "hitjægere" eller "twitchere", der er parat til at smide alt hvad de har i hænderne for at køre fra f.eks. København til Hirtshals for at se en sjældenhed. "Stillingen" i den absolutte top indehaves af Jørgen Munck, mens Rolf Christensen i Skagen er nummer to og med Tim Hesselballe på tredjepladsen. Alle tre skrappe ornitologer, der altså har set flere fuglearter i Danmark end nogen andre.

Lokale ornitologer har også fundet brune løvsangere i Vestjylland - bl.a. har ornitolog Jens Thalund, Esbjerg, fundet et eksemplar ved Roborghus mellem Sneum og Esbjerg, mens Mads Bunch og Jacob Engelhardt fandt en på Mandø.

De to "yderpunkter" - Vestjylland og Christiansø har vist sig at være gode lokaliteter for de russiske og østeuropæiske arter, men det betyder så også, at man skal tage et valg, da det som bekendt er svært at være begge steder på en gang.

Kannibalisme i fugleverdnen

På Christiansø har man ivørigt, skriver Henrik Haaning Nielsen, været vidne til et noget bizarrt fænomen - nemlig flokke af musvitter, der overfalder både artsfæller og andre småfugle for at æde dem. Tusinder af musvitter er fanget af højtrykket på Christiansø og Bornholm - og af ren og skær sult kaster de sig over hinanden og andre småfugle. Og da noget af det mest næringsrige på en fugl er hjernen, så er det hovedet på den nedlagte artsfælle, der først bliver fortæret. Ikke særligt gavnligt for musvittens almindelige omdømme og brand som en hyggelig lille dansk havefugl, som vi lægger frø ud til her i vinterhalvåret.

Henrik Haaning Nielsen skriver i sin blog på DOF/Pandion, at et vejrskifte formentlig vil sætte en stopper for sjældenhederne, ligesom nattefrost heller ikke gavner mulighederne for at spotte en af de russiske gæster.

Annonce

DK500Club

...er navnet på en klub stiftet onsdag den 3. november 2010, for de ornitologer, der kommer til at se 500 fuglearter i Danmark.

Annonce
Forsiden netop nu
Tønder

Over 100 får måtte reddes fra vandmasser på mark

Kommentar For abonnenter

Kommentar: Gammelt menighedsråd misbrugte omverdenens tillid

Da det tidligere menighedsråd i Holbøl Sogn valgte at træde tilbage i samlet flok i august 2018, skete det nærmest i total tavshed. Ingen i menighedsrådet ville sige noget som helst til ret mange - ud over at de havde krævet den tidligere præst i sognet Kristian Ditlev Jensen fyret. Det lykkedes ikke, hvorefter de besluttede, at så kunne det også være lige meget. Farvel, men ingen tak og altså helt uden nogen form for forklaring. Det har jeg kritiseret i tidligere kommentarer, og kritikken har på ingen måde siden vist sig uberettiget. Tværtimod. SOM VI PÅ JV.DK og i JydskeVestkysten i dag søndag kan dokumentere, har det tidligere menighedsråd ageret, hvad man måske lidt groft kan betegne som små konger i landsbyen. Den tidligere formand Per Ihle har tilsyneladende haft en pæn økonomisk gevinst ud af formandstjansen. Ihle er malermester, og hvilket firma skulle klare maleropgaverne for menighedsrådet? Ja, det kom Ihles eget så til at gøre. Venner ordnede og klarede tingene med vennerne, og om alt gik redeligt og ordentligt til, spillede tilsyneladende ikke den store rolle for det tidligere menighedsråd i Holbøl. IHLE LAVEDE SÅLEDES malerarbejde for 360.000 kroner for sognet i en periode over seks år fra 2012. Uden at der blev indhentet tilbud, som man skal ifølge provstiets retningslinjer, når der er tale om beløb på mere end 50.000 kroner, og uden at menighedsrådet tilsyneladende bekymrede sig om, hvorvidt Ihle kunne være inhabil, når beslutningerne om køb af malerarbejde skulle træffes. I hvert fald fremgår det ikke nogen steder, om Ihle trådte ud af mødelokalet, når menighedsrådet skulle beslutte, hvilket malerfirma man skulle vælge. Meget mere Korsbæk kan det næsten ikke blive. OM DER ER NOGEN som helst sammenhæng mellem det tidligere menighedsråds ønske om at komme af med den forhenværende sognepræst og så menighedsrådets manglende overholdelse af udbudsreglerne, ved vi ikke. Måske er det også lidt ufint i kanten at bringe de to i udgangspunktet vidt forskellige sager ind i en sammenhæng, men spørgsmålene ligger lige for: Hvorfor ønskede det forhenværende menighedsråd med malermester Ihle i spidsen at få daværende sognepræst Kristian Ditlev Jensen fyret? Og hvorfor ville ingen i det gamle menighedsråds svare på spørgsmålet? Havde Kristian Ditlev Jensen påtalt og kritiseret menighedsrådets måde at gøre tingene på? Som skrevet: Vi ved det ikke. SELVFØLGELIG VALGTE både biskop Marianne Christiansen og provst Kirsten Sønderby at afvise kravet. Sidstnævnte erkender i dag, at hun skulle have været opmærksom på, hvordan det tidligere menighedsråd agerede. Sandt nok. Det burde hun. Nok. Men kan man fortænke Kirsten Sønderby i, at det ikke skete? Måske. Blot ikke ud fra en rent menneskelig betragtning. For hun stolede på sit menighedsråd. Hun havde tillid til det, tillid til, at rådet fulgte reglerne og i øvrigt opførte sig, som man skulle. Desværre handlede det ikke med ordentlighed. AT VÆRE FORMAND for et menighedsråd eller bare at sidde i et er et tillidshverv. De blev valgt af andre, fordi disse andre stolede på dem. De tidligere menighedsrådsmedlemmer levede igennem flere år ikke op til den tillid, og af den grund er deres svigt større, end at Per Ihle scorede nogle opgaver, han og firmaet måske ikke skulle have haft. Det er reelt det mest ærgerlige og triste i denne sag. GOD SØNDAG

Annonce