Annonce
Indland

Skåne-formand vil have løbere tilbage til Øresundsbroen

Bent Midstrup/Ritzau Scanpix
Løbsarrangementer skal igen være tilladt på broen mellem Danmark og Sverige, mener svensk regionsrådsformand.

Inden Øresundsbroen blev åbnet for biltrafik i sommeren 2000, fik 80.000 løbere, cyklister, fodgængere og folk på rulleskøjter lov til at krydse den nye, faste forbindelse mellem Danmark og Sverige.

Og ved broens ti års jubilæum i 2010 blev succesen gentaget, da 30.000 motionister løb over broen og tilbagelagde 21,1 kilometer.

Siden besluttede bestyrelsen for Øresundsbro Konsortiet, der står for driften af Øresundsbroen, at man ikke ville tillade flere motionsløb.

Men det er tid til at omgøre den beslutning, siger formand for Region Skåne Carl Johan Sonessen fra partiet Moderaterne i en pressemeddelelse ifølge mediet News Øresund.

- Jeg vil nu genåbne diskussionen om, om ikke også Øresundsbroen skal kunne åbnes for motionsløb i forbindelse med jubilæumsår - såsom næste år, når broen fylder 20 år, siger Carl Johan Sonesson.

Han er desuden viceformand for Greater Copenhagen Committee, der leder samarbejdet mellem kommuner og regioner omkring den danske hovedstad.

Årsagen til, at den svenske politiker tager spørgsmålet op nu, er den nye, danske transportminister, Benny Engelbrechts (S), udmelding om, at han vil tillade løbearrangementer over Storebæltsbroen.

Den foregående minister på området, Ole Birk Olesen (LA), satte en stopper for den type begivenheder på broen mellem Fyn og Sjælland.

Men selv om tusindvis af motionister fremover ved særlige arrangementer kan blive sluppet løs på Storebæltsbroen, er der ikke umiddelbart udsigt til en lignende opblødning i forhold til Øresundsbroen.

Det understreger viceadministrerende direktør for Øresundsbro Konsortiet Kaj V. Holm over for Ritzau.

- Vi adskiller os fra Storebæltsbroen ved, at man der kan afvikle et løb, samtidig med at der er trafik på en del af broen. Det kan vi ikke, fordi løberne skal igennem en tunnel ved et løb over Øresund.

- Vi vil være nødt til at lukke Øresundsbroen helt i en periode. Der har vurderingen været, at Øresundsbroen først og fremmest skal fungere som en trafikåre, og vi vil ikke risikere at skulle lukke den og skabe forsinkelser.

Kaj V. Holm henviser blandt andet til, at det er problematisk, hvis passagerer på vej til Københavns Lufthavn fra Sverige bliver forsinket.

- Vi vurderer, at risiciene i forhold til trafikafviklingen er for store, til at vi vil gå den vej, siger Kaj V. Holm.

/ritzau/

Annonce
Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Skampletten i Vejen

I Vejen ligger der en vej, som ingen har kunnet bruge i nu et år. 22. oktober er det nøjagtig ét år siden, at landmanden Martin Lund Madsen kørte bigballer og andet ind på Skovgårdsvej, der blev anlagt på hans jord, og spærrede den. Han har Højesterets ord for, at Vejen Kommune brugte den forkerte lovgivning til at ekspropriere den nødvendige jord til vejen, og med kommunens kritisable forvaltning in mente spærrede han altså det sorte asfalttæppe. Lige nu betaler borgerne i den nærliggende by Askov en meget høj pris for dette morads, for konsekvensen af lukningen er blandt andet, at tonstunge entreprenørmaskiner tvinges ind gennem byen til stor fare for bløde trafikanter. Spørgsmålet er, hvor længe vi skal være vidner til denne helt urimelige gidseltagning? Vejen Kommune er helt rigtigt blevet kritiseret for en amatøragtig sagsbehandling. Den private ejendomsret er ikke ukrænkelig, her er Grundloven meget klar. Når hensynet til almenvellet taler for det, kan man ekspropriere borgernes private ejendom, men man må synes, at det offentlige skal forberede sig bedre, end Vejen Kommune har gjort i den aktuelle sag. Ikke alene har man spildt skatteydernes penge, man har på et fejlagtigt grundlag foretaget en ekspropriation, der ikke var lovmedholdelig. Det er en skandale. Men man må også samtidig sætte kritisk lys på landmand Martin Lund Madsens rolle, for han er en del af gidseltagningen. Det vil være mærkeligt, hvis ikke Vejen Kommune får lov at ekspropriere til den allerede anlagte vej, hvis ellers man kan få gjort sit forarbejde ordentligt, for selvfølgelig skal det offentlige kunne anlægge veje, når behovet er tilstrækkeligt stort. Men det kommer til at tage år, hvis også denne proces - nu efter den rigtige lovgivning - skal hele retssystemet igennem, som man må forvente, at Martin Lund Madsen vil trække den, og imens holdes et helt samfund som gidsel. Skal det virkelig kræve ofre, før man som voksne mennesker sætter sig og forhandler en løsning på plads?

Annonce