Annonce
Tønder

Skærbæk Egnskor smører stemmerne

Korsang - arkivfoto af Anders C. Nielsen.
Annonce

Skærbæk: Det er godt for krop og sjæl at synge i kor, og i midten af august starter Skærbæk Egnskor en ny sæson.

- Forårssæsonen fik en noget brat afslutning på grund af covid19, men nu er vi klar til at starte langsomt op igen. Vi vil sørge for at holde god afstand til hinanden, så vi kan overholde de givne retningslinjer, lyder det fra koret i en pressemeddelelse.

Koret var inden nedlukningen i gang med projektet "De forbudte sange". Sange, der var forbudt at synge, da Sønderjylland var tysk. Grunden til at koret netop i sæson 2019/20 tog disse sange op var naturligvis, at koret også gerne ville være med til at markere 100-året for genforeningen. Nu fortsætter koret, hvor de slap.

Derudover har koret et bredt repertoire med både danske og udenlandske sange og salmer og udover dets traditionelle jule- og forårskoncerter i Emanuel, optræder koret i kirker og ved forskellige kulturelle begivenheder.

Koret øver i Kulturhus Emanuel, og mødes normalt hver onsdag fra klokken 19. Dog er opstarten anderledes i år. Sopran og altstemmer mødes onsdag aftener, men ikke samtidig, og basser og tenorer mødes på andre tidspunkter. Første gang nogle sangere mødes er onsdag den 12. august.

Har du lyst til at forsøge dig med sang, kan korleder Tove Tersbøl kontaktes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Tønder

Ikea sætter kurs mod Møgeltønder

Trekantområdet

4. klasse-elever og lærere sendt hjem fra Kirstinebjergskolen - en smittet elev sendte klassen hjem

Annonce