Annonce
Vejen

Skærmen fortæller dig, om du bliver forsinket

På en skærm ved Vejen Rutebilstation kan passagererne nu holde øje med, hvor meget deres bus eller tog er forsinket. Pressefoto

VEJEN KOMMUNE: Vejen Kommune har nu fået opsat en såkaldt realtidstavle ved rutebilstationen i Vejen. Tavlen står ved indgangen til rutebilsstationen og skal fortælle både om bus- og togtider fra henholdsvis Vejen Station og Vejen Rutebilstation.

De næste afgange står noteret på skærmen, og den planlagte afgangstid står med sort, mens realtiden angives med rødt, hvis der er afvigelser fra den planlagte afgangstid.

På den måde kan passagererne holde et vågent øje med, om deres afgange er forsinkede.

I april 2015 besluttede Sydtrafiks bestyrelse, at en besparelse på finansiering af rejsekort skulle omsættes til elektroniske stoppestedsskærme.

På de fleste stoppestedsskilte står der, hvilke ruter og hvilke køreplanlagte afgangstider stoppestedet har, men er en bus forsinket, kan man ikke informere om det.

- Med en elektronisk stoppestedsskærm, der er baseret på realtid fra bussens GPS, vil det fremover være muligt at se den reelle ankomsttid/afgangstid, og det vil give en væsentlig større tryghed for buspassagerne, oplyser Vejen Kommune i en pressemeddelelse.

Realtidstavlen blev sat i drift torsdag den 7. februar 2019.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Ordnet Brexit er langtfra sikret

Torsdag var der grund til at drage et lettelsens suk, da den britiske premierminister Boris Johnson på Twitter meddelte, at der var forhandlet en aftale på plads om Brexit. Det er godt nyt ikke blot for Storbritannien, men også for alle os andre. EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, bekræfter, at parterne er blevet enige om en aftale, han betegner som retfærdig og balanceret aftale for EU og for Storbritannien. Naturligvis er det grundlæggende trist, at briterne nu er på vej ud af det europæiske fællesskab. Om det på sigt vil være en fordel for nationen kan der også sættes et stort spørgsmålstegn ved. Det sagt er der dog grund til at glæde sig, fordi skilsmissen nu forhåbentlig kan gennemføres i mindelighed. Det modsatte kunne have medført omfattende kaos med nye handelsbarrierer i Europa. Markedet reagerede da også prompte på meldingen, der fik kursen på det britiske pund til at stige. Dog er det forhastet allerede nu at glæde sig over udsigten til et ordnet Brexit. Om britisk politik kan man kun forudsige, at den er uforudsigelig. Johnsons forgænger som premierminister, Theresa May, fik jo ligeledes forhandlet sig til rette med EU for blot efterfølgende at blive ydmyget i det hjemlige parlament. Man kan frygte, at det scenarie gentager sig. Den britiske regerings nordirske støtteparti har allerede vendt tommelen ned for aftalen. Hos de øvrige partier er velviljen over for Boris Johnson samtidig uhyre begrænset. Måske kan lysten til at smække premierministeren en politisk lussing vise sig større end den sunde fornuft, som en aftale ville være udtryk for. Den danske regering har nærlæst aftalen. Efter det forklarede statsminister Mette Frederiksen, at hun er villig til at strække sig meget langt for at få tingene på plads. Man kan kun håbe, at samme besindighed vil indfinde sig i parlamentet i Westminster Palace. Sikkert er det imidlertid ikke. Så nok er EU og Storbritannien nået et nødvendigt skridt videre. Men i mål er vi ikke.

Annonce