Annonce
Ringkøbing-Skjern

Skør fordeling: Landbyskoler kommer til at mangle en årgang

Torben Svendsen er formand for skolelederforeningen i kommunen og til daglig øverste chef for både skole og dagtilbud i Kloster. Arkivfoto: Jørgen Kirk
Formand for skolelederforening undrer sig over, at landbyskolerne skal udelukke en enkelt årgang, når skoler skal genåbne efter påske.

Ringkøbing-Skjern: Mens mange skolebørn ser frem til igen at være sammen med deres skolekammerater, så undrer formand for skolelederforeningen i Ringkøbing-Skjern, skole- og dagtilbudsleder i Holmsland, Torben Svendsen, sig over, at det ligepræcis er eleverne i 0.-5. klasse, der skal tilbage til skolen.

- Det virker lidt underligt i vores kommune, hvor vi har mange landsbyskoler med elever til og med 6. klasse. Genåbningen betyder, at vi skal udelukke en enkelt årgang, siger han.

Det ville være mere naturligt, at der blev plads til alle elever, mener skolelederen.

Ligesom formand for lærerne Kirsten Busk mener Torben Svenden, at det er en rigtig beslutning at sende eleverne fra den yngste ende tilbage på skolebænken.

- De yngste er dem, vi har sværest ved at fjernundervise. De har brug for at have en lærer tæt på, så de lige kan blive hjulpet i gang, hvis de går i stå. Der vil helt sikkert også være nogle forældre, som har været pressede, fordi de har skulle passe deres arbejde og samtidig være undervisere i alle fag, siger Torben Svendsen.

De yngste årgange - og børnene i dagtilbud - som også får deres hverdag tilbage efter påske, er samtidig dem, der har sværest ved at overholde anbefalingerne om at holde afstand og nyse i ærmet.

- Jeg er dog meget fortrøstningsfuld. Vi skal nok få indført nogle gode rutiner - også i børnehuset. Der er måske noget legetøj, der kan være svært at gøre rent, som skal pakkes væk. Det skal vi nok finde ud af. Så jeg er helt tryg ved, at børnene nu skal tilbage, siger han.

Hvordan de præcise retningslinjer bliver for skoler og dagtilbud i Ringkøbing-Skjern Kommune bliver alle lidt klogere på efter et videomøde tirsdag eftermiddag.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding

Formand for menighedsråd trækker sig i protest over biskop: Det vil jeg ikke være med til

Annonce