Annonce
Læserbrev

Skade på Esbjergs kulturliv

Læserbrev: For nogen tid siden florerede et rygte om, at Byhistorisk Arkiv skulle flytte ud og fusioneres med museet. Jeg troede, det var en grov spøg, men det viste sig desværre at være en uforståelig realitet.

Byhistorisk Arkiv er et levende kraftcenter med et væld af aktiviteter til glæde for mange mennesker hver dag, hvor der arrangeres kurser, foredrag, virksomhedsbesøg, udflugter, fyraftensforedrag, billedaftener og byvandringer og hvor der drives nødvendig og brugbar forskning. Desuden beskæftiger 50 frivillige, ulønnede medarbejdere sig med det slidsomme job at digitalisere de omfattende mængder af kildemateriale, arkivet rummer til bevaring og udvikling af Esbjergs historie.

Det er med andre ord en uvurderlig institution med livlig aktivitet, åben for alle byens borgere og flittigt brugt. Den historiske bygning er indrettet og egnet til formålet. Der var engang tale om at åbne biblioteket, museet og Byhistorisk Arkiv ud mod Esehaven og lave et kulturelt center med nærmere samarbejde de tre institutioner imellem, men at sløjfe den markante, historiske bygning som selvstændig institution er fuldkommen uhørt.

At byens borgere har fået øjnene op for og lyst til at deltage i de nævnte arrangementer skyldes i høj grad Jørgen Dieckmann, som med energi, viden og entusiasme har bidraget til et bredere kendskab til byens historie og har gjort også turismen en tjeneste. Man er i færd med at skade Esbjergs kulturliv alvorligt med dels bibliotekslukninger og nu fusionen med museum og Byhistorisk Arkiv. Kan Esbjergs image tåle at blive kulturfattigt?

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Ingen grund til Corona-panik

Så er dét sket, som vi længe har vidst var overvejende sandsynligt: Coronavirus er kommet inden for landets grænser. En medarbejder ved TV2 har været på ferie i Italien og har med sig hjem fra skiferien bragt virussen, og nu træder det danske virusberedskab i kraft. Det må vi have tiltro til, men allerede nu meldes om butikker, der tømmes for håndsprit, og andre reaktioner, som kunne være forløbere for egentlig panik, og det er der ingen grund til. Omend mange er døde af Coronavirusen særligt omkring epicentret i millionbyen Wuhan i Kina, er den ikke, som vi også forleden bemærkede på denne plads, særlig farlig. Det foreløbigt største studie af den nye Coronavirus, Covid 19, fra Kina viser, at der er en dødelighed på 2,3 procent hos en gruppe smittede, hvor eksempelvis den for nogle år siden så frygtede SARS-virus havde en dødelighed på ti procent. I farlighed minder Corona altså mest om en almindelig influenzavirus, og derfor skal vi heller ikke gå i panik og lukke landet ned, fordi smitten nu er kommet inden for landets grænser. Coronavirus smitter mellem mennesker nøjagtig som influenza gør, det vil sige ved nys og host samt ved direkte kontakt. Det betyder også, at man skal opføre sig nogenlunde på samme måde. Undgå at være for tæt på mennesker, der nyser og hoster, samt sørge for en god håndhygiejne. Som altid er ældre og svagelige særligt udsatte, mens børn ikke ser ud til i særlig grad at blive ramt. Selvfølgelig er det angstprovokerende, når vi i en globaliseret og rejselysten verden rammes af en virus, der indtil videre ingen vaccine er imod. Men alt tyder på, at denne virus er relativt harmløs, og udviklingen i Kina er sådan, at antallet af nye smittede har været faldende siden januar. Faldet er kommet, efter den kinesiske stat i begyndelsen groft undertrykte redelige lægers opråb om et problem, men efter man opgav at lyve herom, ser det ud til, at man er ved at få styr på situationen. I et åbent og oplyst samfund som det danske, er vi heldigvis fri for den slags mummespil.

Annonce