Annonce
Indland

Skadelig signalkrebs kan ikke fiskes væk fra vandløb

Thierry Zoccolan/Ritzau Scanpix
Erfaringer fra Østjylland viser, at man ikke kan fiske sig ud af problemet med den invasive signalkrebs.

Den invasive signalkrebs, der har spredt sig til vandløb i store dele af Danmark, skal bekæmpes og helst udryddes.

Men det hjælper ikke at prøve at fiske den væk fra vandløbene.

Det skriver Miljøstyrelsen på sin hjemmeside.

- Indtil nu har mange danskere fisket krebsen for dermed at holde bestanden nede.

- Men nye undersøgelser viser, at hverken fritidsfiskeri eller kommercielt fiskeri kan begrænse udbredelsen af den invasive art, skriver styrelsen.

Det er blandt andet erfaringer fra Østjylland, der danner baggrund for Miljøstyrelsens konklusioner.

Her har man blandt andet haft et vedvarende fiskeri efter signalkrebsen i Alling Å-systemet.

Men efter ti år med intensiv bekæmpelse er der ifølge myndigheden stadig en stor bestand.

Man skulle tro, at det ville hjælpe at fiske nogle eksemplarer af dyret op. Men sådan hænger det ikke sammen. Tværtimod kan det have den stik modsatte effekt:

- Opfiskning kan muligvis føre til opblomstring i bestanden, idet man fisker de store, dominerende individer, mens de mindre individer, der lades tilbage, kan drage fordel af den reducerede konkurrence, skriver Miljøstyrelsen.

Da fiskeri tilsyneladende ikke afhjælper problemet, ophæver styrelsen på den baggrund en forsøgsordning med erhvervsmæssig udnyttelse af signalkrebs.

Private må dog stadig gerne jage den uønskede art, hvis ambitionen er selv at sætte tænderne i signalkrebsen.

Signalkrebsen blev indført til Danmark i 1970'erne i forbindelse med et ønske om at bruge den til opdræt.

Men nu findes den ifølge Miljøstyrelsen i store dele af Danmark.

I 2016 kom krebsearten på EU's dødsliste over uønskede arter.

Problemet med krebsen er, at den kan udkonkurrere den hjemmehørende europæiske flodkrebs.

Signalkrebs kan også være bærer af sygdommen krebsepest, som den selv kan overleve, men som flodkrebsen dør af.

Dyret kan skelnes fra flodkrebs, ved at den har en hvid markering på kloen. Det særlige kendetegn har givet den navnet signalkrebs.

/ritzau/

Annonce
Nyheden fra Miljøstyrelsens hjemmeside
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Dronningens jernnæve

Der er nærmest altid uro i det engelske kongehus, og den seneste tid har uroen haft den iltre prins Harry som omdrejningspunkt. Prins Harry er bror til prins William, der en dag bliver konge, og yngste søn af prins Charles og prinsesse Diana, og sammen med sin kone, den borgerligt og amerikansk fødte hertuginde Meghan, ønsker han at trække sig som såkaldt seniormedlem af kongefamilien. Det er blandt andet ønsket om mere privatliv, der har bragt det unge ægtepar på disse tanker. Den engelske dronning Elisabeth har reageret ved at efterkomme parrets ønske, men samtidig også frataget dem retten til at kalde sig "kongelige højheder", frataget dem retten til at modtage apanage ligesom de to skal tilbagebetale cirka 20 millioner kroner for den nylige renovering af deres residens Frogmore Cottage. Der er langt fra det engelske til det danske kongehus, men dronning Elisabeths beslutning virker klog. Selv om man som kongelig er født ind i en særlig skæbne, er der historisk flere eksempler på, at medlemmer af forskellige kongehuse har frasagt sig disse nedarvede privilegier. I England synes dronningens holdning klar: Hvis du ikke vil arbejde som kongelig, får du heller ikke løn som kongelig. Dette spørgsmål kommer vi uden tvivl også til at diskutere inden længe her i Danmark, idet der i kongehuset lige nu er usædvanligt mange børn. En del af disse vil formentlig heller ikke som voksne kunne fylde en tilværelse ud inden for kongehuset, og derfor vil den til den tid siddende regent i samråd med regering og Folketing skulle træffe beslutninger i samme boldgade som dronning Elisabeths. Et kongehus med nedarvede privilegier er egentlig som konstruktion en anakronisme, men da eksempelvis det danske kongehus nyder massiv folkelig opbakning, er det i praksis en ganske demokratisk indretning. Imidlertid hviler en del af populariteten utvivlsomt på en bred accept af forholdet mellem aflønning og indsats, og her er det klart, at medlemmer af kongehuset for at få apanage skal arbejde for pengene.

Kolding

Handicap-forum kritiserer adgangsforholdene på Kolding Sygehus: Det er for hårdt at komme ind i manuel kørestol

Kolding For abonnenter

Emilie skal flytte fra sin lejlighed på grund af rotter: - Jeg kan ikke sove om natten

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];