Annonce
Esbjerg

Skader forhindrer boksers comeback ved JM

Den tidligere professionelle bokser fra Esbjerg overvejede ellers at stille op ved de jyske mesterskaber i den kommende weekend, men har problemer med kroppen.

Esbjerg: Da Jutlandia torsdag den 5. december holdt sin årlige julekomsammen, fortalte den tidligere professionelle bokser Peter Gram Pedersen, der har været løsarbejder på havnen siden 2011, at han pønsede på et comeback som amatør ved JM I Vejle. De jyske mesterskaber afvikles i den kommende weekend, og navnet Peter Gram figurerer da også på tilmeldingslisten i supersværvægt over 91 kilo, men esbjergenseren oplyser nu til JydskeVestkysten, at han ikke kommer til start. Der var i alt tilmeldt fire supersværvægtere, som ud over Peter Gram var Thorbjørn Boudigaard fra Bokseklubben Limfjord, Egon Jacobsen, Bokseklubben Rollo og Morten Givskov, Bokseklubben VITUS.

- Det er slet ikke sikkert, at det lykkes for mig at vende tilbage i ringen som amatør, for jeg har ondt i kroppen. Jeg har blandt andet problemer med korsbåndet i det ene knæ, og har af og til ondt i ryggen, siger den 36-årige Peter Gram.

Han er heldigvis i stand til at passe sit arbejde som løsarbejder ved havnen, med afbuddet til JM glæder sikkert de øvrige tre boksere i supersværvægt.

Peter Gram nåede i sin karriere nøjagtig 100 kampe som amatør og fik tre kampe i bar overkrop, hvor han stillede op for Team Sauerland. Peter Gram debuterede som professionel den 9. februar 2013, da han var 29 år. Han mødte en kroat og vandt på knockout til stor jubel for blandt andre de omkring 65 havnearbejdere, som var blandt tilskuerne i Blue Water Dokken for at heppe på deres kammerat. Peter Gram vandt også sin anden kamp som prof, men da han tabte på knockout i sin tredje kamp til en ukrainer i april 2014, meddelte han, at han stoppede karrieren som professionel.

Peter Gram er gift og har tre børn og bor i Esbjerg. Inden han blev løsarbejder, arbejdede han i fem år hos Lidl og var blandt andet butikschef hos den tyske kæde i Storegade i Esbjerg.

Peter Gram er med i bestyrelsen i Bokseklubben EBBK Esbjerg.

Annonce
Annonce
Annonce
Esbjerg For abonnenter

Langtidssiddende lærerformand går på pension: Jobbet kan både være ensomt og noget værre lort, men jeg vil savne det alligevel

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Stor ståhej for ingen krænkelse

Det er fastelavnstid og dermed højsæson for det at klæde sig ud, og hvis du tror, at det er sjov og ballade, har du sovet i timen. Udklædning tager man ikke let på i dag. Der er vildt mange hensyn, der skal tages. En god udklædning skal ikke bare være flot, sjov, vellignende eller godt tænkt. Den skal være politisk korrekt. Ve dig, hvis du begår en fejl. TV2-vært Mette Helena Rasmussen, mest kendt fra programmet Nybyggerne, tog et muslimsk tørklæde på og lagde et billede af sig selv på Instagram. Klar til fest. Så stod hun ellers for skud. Som var hun selve tønden til en fastelavnsfest, haglede slagene ned over hende. Hun blev kaldt racist. Hun blev kaldt dum. Hun skyndte sig at undskylde. Det er den typiske reaktion i sådanne sager. En hurtig undskyldning. Det var også sådan Canadas premierminister, Justin Trudeau, i efteråret, krisehåndterede, da et gammelt billede fra en udklædningsfest i 2001 dukkede op. Det viste ham som Aladdin med ansigtet malet brunt. Undskyld. Undskyld. At man tyr til undskyldning og tilbagetog, når uvejret rejser sig, er forståeligt. Kritikken er ofte overvældende, og stemplet Racist er voldsomt. Det ville dog være befriende om nogen turde møde larmen med et: Ti dog stille. Det er så uhyre let at blive krænket, og mange lever tilsyneladende deres digitale liv i en evig på jagt på sager, der kan stimulere raseriet, og det var lige præcis en sådan gruppe tapre netsoldater, som for i flint i kommentarsporet, da Mette Helena Rasmussen havde lagt sit billede på nettet. Programmet ”Kulturen på P1” undersøgte sagen, talte med en række muslimske kvinder – ikke en var provokeret eller krænket. Alle var derimod forbløffede over hele affæren. Det vil tynde så dejligt ud i krænkelsesdebatterne, hvis vi hver især nøjes med at blive krænket på egne vegne. Føler vi os alligevel draget til at tage en minoritet i forsvar, det behov kan opstå, vil det klæde engagementet, om vi sikrer os, at vores hjælp og indsats faktisk er efterspurgt af dem, vi har tænkt os at agere talsmænd for. Og er den ikke det: Så ti dog stille.

Annonce