Annonce
Sport

Skader hagler ned over Nikolaj Jacobsens landshold

Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Skader holder flere profiler fra håndboldlandsholdet, der i denne uge er samlet til Golden League i Aarhus.

Det danske herrelandshold i håndbold må undvære flere profiler, når det i denne uge spiller to Golden League-kampe i Aarhus og Aalborg.

Blandt andet måtte Mikkel Hansen og Henrik Toft Hansen melde afbud kort før turneringen, da de ikke er kommet sig over deres hovedskader.

Landstræner Nikolaj Jacobsen håber dog, at de bliver klar, så de kan være med i de sidste forberedelser til EM, der spilles i januar.

- Det jeg har fået at vide er, at når landsholdspausen er ovre, så skulle begge gerne kunne spille igen. Men jeg kan ikke sige det med 100 procent sikkerhed, siger Nikolaj Jacobsen.

- Mikkel er i fremgang, og hvis han har et godt forløb de kommende 14 dage, kan han derefter spille håndbold igen. Men omvendt er det en hovedskade, og om det tager tre-fire uger, eller om det tager to uger, kan jeg ikke sige.

Han er dog ikke begyndt at spekulere på en eventuel erstatning til det kommende EM for Hansen, der under VM i januar havde en bærende rolle på det danske hold og blev kåret til turneringens bedste spiller.

- Der er ingen grund til at tage sorgerne på forskud. Det må vi evaluere, når Mikkel er kommet i gang igen og se, hvordan det går. Og er der nogle problemer med det, er vi selvfølgelig nødt til at tage vores forholdsregler, siger han.

Men det er ikke kun Hansen og Toft, der ikke er med landsholdet i Aarhus i disse dage.

Søndag fik stregspiller Simon Hald et vrid i knæet, da han sammen med Flensburg-Handewitt var i Aalborg for at spille Champions League.

Hald kom ikke i spil mere i kampen, og bekymringen var at spore i ansigtet på landstræneren, der var i arenaen for at overvære opgøret.

Især stregpositionen har nemlig været hårdt udsat. Foruden Simon Hald og Henrik Toft er René Toft Hansen stadig ikke kommet sig 100 procent over den lyskenskade, han pådrog sig under VM. Men Nikolaj Jacobsen er fortrøstningsfuld.

- René var meget tæt på at komme med nu her, men mangler lige lidt fysisk for at være 100 procent klar med lysken. Derfor ville vi ikke tage ham med og have en uge, hvor han skulle træne og spille to kampe.

- Nu må vi se, hvordan det næste forløb er med ham. Om det bliver bedre, og om han bliver helt 100 procent op til EM, siger landstræneren.

Han er mere i tvivl om, hvorvidt Danmark til EM kan få gavn af venstrefløjen Casper U. Mortensen, der også pådrog sig en skade under VM og endnu ikke spiller i sin klub, Barcelona.

- Det går fremad, men det har været en langstrakt affære.

- Barcelona mener, at han kan spille igen i november-december. Jeg håber selvfølgelig så tidligt som muligt. Hvis vi kommer hen i december, så har han ikke spillet håndbold i et år, og så er det ikke sikkert, at han lige er aktuel til EM, siger Jacobsen.

Han har stadig ikke fået en status på Simon Hald fra Flensburg-Handewitt, der skulle undersøge stregspilleren mandag.

Danmark spiller den første Golden League-kamp torsdag mod Frankrig i Aarhus. Lørdag møder holdet enten Norge eller Spanien i Aalborg.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Dronningens jernnæve

Der er nærmest altid uro i det engelske kongehus, og den seneste tid har uroen haft den iltre prins Harry som omdrejningspunkt. Prins Harry er bror til prins William, der en dag bliver konge, og yngste søn af prins Charles og prinsesse Diana, og sammen med sin kone, den borgerligt og amerikansk fødte hertuginde Meghan, ønsker han at trække sig som såkaldt seniormedlem af kongefamilien. Det er blandt andet ønsket om mere privatliv, der har bragt det unge ægtepar på disse tanker. Den engelske dronning Elisabeth har reageret ved at efterkomme parrets ønske, men samtidig også frataget dem retten til at kalde sig "kongelige højheder", frataget dem retten til at modtage apanage ligesom de to skal tilbagebetale cirka 20 millioner kroner for den nylige renovering af deres residens Frogmore Cottage. Der er langt fra det engelske til det danske kongehus, men dronning Elisabeths beslutning virker klog. Selv om man som kongelig er født ind i en særlig skæbne, er der historisk flere eksempler på, at medlemmer af forskellige kongehuse har frasagt sig disse nedarvede privilegier. I England synes dronningens holdning klar: Hvis du ikke vil arbejde som kongelig, får du heller ikke løn som kongelig. Dette spørgsmål kommer vi uden tvivl også til at diskutere inden længe her i Danmark, idet der i kongehuset lige nu er usædvanligt mange børn. En del af disse vil formentlig heller ikke som voksne kunne fylde en tilværelse ud inden for kongehuset, og derfor vil den til den tid siddende regent i samråd med regering og Folketing skulle træffe beslutninger i samme boldgade som dronning Elisabeths. Et kongehus med nedarvede privilegier er egentlig som konstruktion en anakronisme, men da eksempelvis det danske kongehus nyder massiv folkelig opbakning, er det i praksis en ganske demokratisk indretning. Imidlertid hviler en del af populariteten utvivlsomt på en bred accept af forholdet mellem aflønning og indsats, og her er det klart, at medlemmer af kongehuset for at få apanage skal arbejde for pengene.

112

Indbrudstyve smed PH-lamper fra sig

Kolding

Handicap-forum kritiserer adgangsforholdene på Kolding Sygehus: Det er for hårdt at komme ind i manuel kørestol

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];