Annonce
Sport

Skaderne blev dyre for Hviding IF/Kvik 70

Benjamin Klaaby blev dobbelt målscorer, da Hviding IF/Kvik 70 tabte til Skjern GF. Arkivfoto: Lars Johansen.

Skjern: To skader til forsvarsspillerne Lasse Stenger og Christian Søberg blev dyre for Hviding IF/Kvik 70, der gik fra at føre 2-0 til at tabe 3-2 til værterne fra Skjern GF.

- Vi fik to skader og måtte skifte ud. Det gav for meget uro, så vi kunne ikke følge med til sidst. Vi havde ellers spillet en rigtig god første halvleg. Havde vi ikke fået de skader, havde vi også fået point med hjem, siger Hviding IF/Kvik 70-træner Brian Daugaard.

Med to kampe tilbage mangler Hviding IF/Kvik 70 blot et enkelt point for at være sikret minimum femtepladsen, hvorved de slipper for playoffkamp om nedrykning.

- Vi mangler stadig et point, for at vi er reddet. Det afgør vi selv, siger Hviding IF/Kvik 70-træneren med sikkerhed i stemmen.

Skjern GF - Hviding IF/Kvik 70 3-2 (0-1).

Fodbold, serie 2.

Mål: 0-1 Benjamin Klaaby (10.), 0-2 Benjamin Klaaby (52.), 1-2 Jonas Fowle (67.), 2-2 Nicolai Iversen (74.), 3-2 Martin Pagaard (78.).

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Vodkatyv måtte køres på skadestuen

Leder For abonnenter

Drop skattemur for virksomheder

Skatteminister Morten Bødskov (S) pønser på at indføre en skat på, at virksomhedsejere overdrager aktierne i deres selskaber til en erhvervsdrivende fond - ofte i stedet for et traditionelt generationsskifte. Og det kan med det samme slås fast, at det er en ualmindelig dårlig idé. I Danmark har vi en mangeårig tradition for netop at drive selskaber i disse fondskonstruktioner, hvor aktierne fra ejerens holdingselskab skattefrit overdrages til en nystiftet erhvervsdrivende fond, og selskaber som Danfoss, A.P. Møller-Mærsk, Novo Nordisk, Lundbeck, Carlsberg og Grundfos drives netop efter denne model. Det er aldeles uvist, hvad der foregår i skatteministeriet, for forslaget er en del af udspil, der netop skulle lokke flere virksomhedsejere til at overdrage deres livsværk til erhvervsdrivende fonde, og det skorter heller ikke på eksperter, der slår fast, at vedtages Bødskovs forslag, bliver der ikke oprettet flere af den slags ejerkonstruktioner. Til Børsen siger indehaveren af Linak Bent Jensen, at han i en tid har overvejet at overdrage sine aktier til netop en erhvervsdrivende fond, men vedtages dette forslag, sker det helt sikkert ikke. De erhvervsdrivende fonde har vist sig anvendelige i Danmark, hvor mange selskaber konkurrerer globalt. Drives virksomheden gennem en erhvervsdrivende fond, sikrer man sig eksempelvis mod at blive købt af kapitalfonde og andre kortsigtede interesser. Man kan også sikre, at hovedsæder og dermed arbejdspladser bliver i Danmark, og det har mange virksomhedsejere interesser i. Så store, at de donerer hele eller dele af deres familieformuer uden at få en krone for det. Således har eksempelvis stifteren af Blue Water Shipping i Esbjerg, Kurt Skov, for ikke så lang tid siden givet 75 procent af aktierne i sit livsværk til en erhvervsdrivende fond, hvilket sikrer, at virksomhedens hovedsæde skal ligge i Esbjerg samt at virksomheden ikke kan blive opkøbt. Vi må håbe, at et erhvervsvenligt flertal i Folketinget får retvist skatteministeren.

Annonce