Annonce
Sport

Skadet Hoffenheim-dansker må træne for sig selv

Sascha Steinbach/Ritzau Scanpix
Jacob Bruun Larsen kæmper med lårproblemer og bliver næppe klar til weekendens tur til Düsseldorf.
Annonce

Bedst som han var ved at spille sig ind som fast bestanddel af Hoffenheims startopstilling, er den danske fodboldspiller Jacob Bruun Larsen ramt af et mindre tilbageslag.

Den 21-årige offensivspiller måtte udgå med lårproblemer i første halvleg af bundesligakampen mod Mainz i lørdags.

Det tyske fodboldmagasin Kicker skriver, at skaden efter alt at dømme koster ham deltagelsen i Hoffenheims opgør mod Düsseldorf i den kommende weekend.

- Den unge dansker måtte gå ud med lårproblemer i lørdags. I forhold til på lørdag ser han ikke ud til at være en mulighed. Den 21-årige træner kun individuelt, beretter magasinet.

Skaden kommer temmelig ubelejligt for den talentfulde dansker med opvækst i Lyngby.

I de seneste to kampe har han været i sit holds startopstilling, og Hoffenheim har vundet ved begge lejligheder.

Nu må han formentlig holde pause, og når han vender tilbage, kan han se frem til øget konkurrence om pladserne.

Tre spillere vender lørdag tilbage efter at have været ude med skader og karantæne.

Med fem spillerunder tilbage kæmper Hoffenheim hårdt for at sikre sig plads i de europæiske klubturneringer i næste sæson.

Holdet er lige nu på syvendepladsen i Bundesligaen, hvor de seks øverste hold er sikret europæisk adgang.

Syvendepladsen kan dog være tilstrækkelig, hvis enten Bayer Leverkusen eller Bayern München vinder pokalturneringen.

De to klubber er favoritter i næste uges semifinaler mod henholdsvis Saarbrücken og Frankfurt.

Også en anden Bundesliga-dansker, Yussuf Poulsen, må sidde udenfor i næste spillerunde, hvor hans klub, RB Leipzig, møder bundholdet Paderborn.

Poulsen kæmper fortsat med den ankelskade, han pådrog sig i 5-0-sejren over Mainz 24. maj.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Haderslev

Friture satte ild i køkken

Danmark

Messerschmidt bliver forfremmet: Afløser Espersen som næstformand i DF

Annonce