Annonce
Sport

Skadet Viktor Axelsen er ude på ubestemt tid

Wang Zhao/Ritzau Scanpix
Badmintonspilleren har problemer med sit ene ben og kommer ikke med ved turneringer i Jakarta og Tokyo.

Badmintonspilleren Viktor Axelsen kommer ikke til at spille turneringer igen lige foreløbig.

Det skriver han på Twitter.

Eksverdensmesteren i herresingle oplyser, at han i de seneste uger har oplevet vedvarende smerter i sit ene ben.

- Efter at jeg er blevet tilset af flere specialister, er jeg blevet rådet til ikke at spille med i turneringer i øjeblikket, skriver han.

25-årige Viktor Axelsen, der vandt VM for to år siden, måtte for nylig melde afbud til European Games på grund af astmaproblemer.

Han havde set frem til at spille med ved Indonesia Open og Japan Open i henholdsvis Jakarta og Tokyo i de kommende uger, men det bliver der altså ikke noget af.

- Jeg er mere end skuffet, og jeg ved ikke, hvor længe jeg kommer til at være ude.

- Men bare rolig. Jeg vil gøre alt for at komme tilbage så hurtigt som muligt, bedre og stærkere end før, skriver Viktor Axelsen.

Indonesia Open spilles fra 16. til 21. juli, mens Japan Open bliver afviklet fra 23. til 28. juli.

Derefter er der cirka tre uger til dette års VM, der afholdes i Basel fra 19. til 25. august.

Viktor Axelsen har været en af de helt store medaljeslugere for dansk badminton de senere år.

Han slog igennem i 2010, hvor han vandt VM-titlen for juniorer.

I 2014 hentede han bronze ved VM på seniorplan, og to år senere opnåede han samme karat medalje ved OL i Rio, inden det altså blev til den helt store triumf ved VM i 2017.

Viktor Axelsen ligger i øjeblikket nummer fem på verdensranglisten, men har tidligere i karrieren været oppe som nummer et.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Genforeningen vækker stadig følelser

Det socialdemokratiske medlem af byrådet i Sønderborg, Bjørn Allerelli Andersen er stødt, fordi det tyske mindretal lægger op til en fejring af 100-året for grænsedragningen i 2020 og ikke af Genforeningen. Han bliver også krænket, når tyske tekster sætter ordet genforening – Wiedervereinigung - i citationstegn. Sagen viser, at der fortsat er store følelser i spil. Den tyske jurist Klaus Alberts fra Kiel har netop udgivet en bog om situationen i 1920. Han anfægter brugen af begrebet genforening, fordi Slesvig heller ikke før 1864 var en del af kongeriget. Argumentet viser, at nogle sager er for komplicerede til, at de kan overlades til videnskaben. Statsretslig er udsagnet korrekt. Men det anfægter ikke, at de dansksindede sønderjyder i 1920 kom hjem til det land og det folk, de så sig som en del af. Så i den følte realitet var der naturligvis tale om en genforening. Derfor skal vi danskere have lov til både at bruge ordet og glædes over Genforeningen. Men vi skal ikke pådutte andre det. Til gengæld skal tyskerne respektere vores holdning. Det tyske mindretal har ligeledes al mulig grund til at glæde sig over Genforeningen. Den forskånede dem i vidt omfang fra at blive en del af Tysklands rædselsfulde historie mellem 1920 og 1949. Ganske vist dumpede mange i mindretallets rækker med et brag, da deres loyalitet blev sat på prøve efter den 9. april 1940. Men de lærte lektien og formulerede i 1945 en formel erklæring om troskab over for den danske stat og 1920-grænsen. Samfundskontrakten holder den dag i dag. Eneste tabere i 1920 blev de danske syd for den nye grænse. De måtte betale en skrækkelig pris med undertrykkelse og senere død på nazisternes fronter. Men skønt ikke alt er glemt, er grænselandet nu en model for det harmoniske samliv mellem flere nationaliteter. Det skal vi fejre i 1920 og så ikke strides om ord. Som danskere i Damark skal vi feste for Genforeningen. Så må andre gerne fejre en af de få stabile grænser, Tyskland nogensinde har haft.

Annonce