Annonce
Haderslev

Skak er understøttende undervisning i Haderslev Kommune

"Der er ro, og man kan koncentrere sig," siger Rugvan Ahmed, dreng i sort trøje. Foto: Jacob Schultz

Haderslev Kommune invitererede for andet år i træk til en fælles kommunal skakdag, hvor eleverne spiller på kryds af tværs af skoler og lærer om ordentlighed og fair play.

Haderslev: Skak er et spil for konger, lyder det, men onsdag formiddag var det et spil for 3. og 4. klasseelever i Haderslev Kommune i i forbindelse med kommunens Skakdag på Sct. Severin Skole.

Målet med skakdagen er, at eleverne skal have en oplevelse af, hvad foreningslivet uden for skolen kan, og samtidig træner det elevernes koncentration og fokus.

- Der er nogle elever, der har det svært i sammenhænge, hvor der sker mange ting og er meget bevægelse. De elever kan bedre lide faste rammer og struktur, og det er der her, for der er ikke så meget, der forstyrrer eleverne, siger Majbritt Wind, der er matematikkonsulent i Haderslev Kommune og koordinator for skakdagen.

Eleverne er delt op i tre niveauer, hvor niveau 1 for dem, der ikke har spillet før, og niveau 3 er for eksperterne. Sidste år var der en klar overvægt i niveau 1 og 2, men det er ifølge Majbritt Wind vendt i år, så der er flest på niveau 2 og 3. Eleverne har måske trænet lidt derhjemme?

- Jeg kan godt lide det, og jeg spiller også nogle gange med min familie, siger Urivan, der der går i fjerde klasse på Sct. Severin Skole.

Annonce

Det er en gentlemanssport, hvor skakro er meget vigtigt.

Majbritt Wind, matematikkonsulent Haderslev Kommune.
Koncentrationen lyste ud af eleverne, og der var præmie til den skole med de mest skak-eksemplariske elever. Foto: Jacob Schultz

Pokal for god opførsel

"Du har rørt den brik, så skal du flytte den," lyder det bestemt fra en af de unge elever under et spil. Der bliver spillet om point men på den pædagogiske måde, så selv hvis et spil bliver tabt, får eleven 1 point. En sejr giver 3 point og et remis 2. Vinderne af dagenes konkurrencer mødes i en finalerunde næste måned, hvor der skal findes en deltager til skolemesterskaberne i skak.

Eleverne møder forskellige modstandere i løbet af dagen, og når de sidste kampe er spillet torsdag over middag, så finder arrangørerne en vinder blandt den skoles elever, som har opført sig mest eksemplarisk under turneringen.

- De bliver sat sammen i nye sammenhænge, de lærer andre at kende hvilket også udvikler deres dannelse og ordentlighed. Det er en gentlemanssport, hvor skakro er meget vigtigt, siger Majbritt Wind.

Hele arrangementet er en udløber af en kommunal indsats, der startede for to år siden. I mellemtiden er 15 lærere blevet uddannet til at kunne undervise eleverne i skak, så det også kan blive en integreret del af hverdagen på skolerne. Og det er noget, som også eleverne synes er sjovt.

- Det er meget sjovt og hyggeligt. Jeg lærer nye mennesker at kende, også selvom jeg ikke er så god, siger Ivonne, der går i tredje klasse.

Også torsdag bliver der spillet skak på Sct. Severin skole. Her er det 5. og 6. klasses elever, der får lov.

Der opstod nogle gange tvivl om, hvordan det lige er, springeren må rykke. Foto: Jacob Schultz
Medlemmer fra den lokale skakklub hjælper i forbindelse med skakturneringen. Foto: Jacob Schultz
Der blev ønsket god kamp og tak for kampen mellem eleverne.. Foto: Jacob Schultz
Majbritt Wind(i midten) koordinerer skakdagen for Haderslev Kommune. Foto: Jacob Schultz
3. og 4. klasse-elever fra Haderslev kommune mødtes onsdag på Sct. Severin skole for at dyste mod hinanden i skak. Foto: Jacob Schultz
3. og 4. klasse-elever fra Haderslev kommune mødtes onsdag på Sct. Severin skole for at dyste mod hinanden i skak. Foto: Jacob Schultz
3. og 4. klasse-elever fra Haderslev kommune mødtes onsdag på Sct. Severin skole for at dyste mod hinanden i skak. Foto: Jacob Schultz
3. og 4. klasse-elever fra Haderslev kommune mødtes onsdag på Sct. Severin skole for at dyste mod hinanden i skak. Foto: Jacob Schultz
3. og 4. klasse-elever fra Haderslev kommune mødtes onsdag på Sct. Severin skole for at dyste mod hinanden i skak. Foto: Jacob Schultz
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Stor ståhej for ingen krænkelse

Det er fastelavnstid og dermed højsæson for det at klæde sig ud, og hvis du tror, at det er sjov og ballade, har du sovet i timen. Udklædning tager man ikke let på i dag. Der er vildt mange hensyn, der skal tages. En god udklædning skal ikke bare være flot, sjov, vellignende eller godt tænkt. Den skal være politisk korrekt. Ve dig, hvis du begår en fejl. TV2-vært Mette Helena Rasmussen, mest kendt fra programmet Nybyggerne, tog et muslimsk tørklæde på og lagde et billede af sig selv på Instagram. Klar til fest. Så stod hun ellers for skud. Som var hun selve tønden til en fastelavnsfest, haglede slagene ned over hende. Hun blev kaldt racist. Hun blev kaldt dum. Hun skyndte sig at undskylde. Det er den typiske reaktion i sådanne sager. En hurtig undskyldning. Det var også sådan Canadas premierminister, Justin Trudeau, i efteråret, krisehåndterede, da et gammelt billede fra en udklædningsfest i 2001 dukkede op. Det viste ham som Aladdin med ansigtet malet brunt. Undskyld. Undskyld. At man tyr til undskyldning og tilbagetog, når uvejret rejser sig, er forståeligt. Kritikken er ofte overvældende, og stemplet Racist er voldsomt. Det ville dog være befriende om nogen turde møde larmen med et: Ti dog stille. Det er så uhyre let at blive krænket, og mange lever tilsyneladende deres digitale liv i en evig på jagt på sager, der kan stimulere raseriet, og det var lige præcis en sådan gruppe tapre netsoldater, som for i flint i kommentarsporet, da Mette Helena Rasmussen havde lagt sit billede på nettet. Programmet ”Kulturen på P1” undersøgte sagen, talte med en række muslimske kvinder – ikke en var provokeret eller krænket. Alle var derimod forbløffede over hele affæren. Det vil tynde så dejligt ud i krænkelsesdebatterne, hvis vi hver især nøjes med at blive krænket på egne vegne. Føler vi os alligevel draget til at tage en minoritet i forsvar, det behov kan opstå, vil det klæde engagementet, om vi sikrer os, at vores hjælp og indsats faktisk er efterspurgt af dem, vi har tænkt os at agere talsmænd for. Og er den ikke det: Så ti dog stille.

Annonce