Annonce
Kolding

Skaklejr er et hit: Børn og unge kommer fra hele landet for at spille skak

15-årige Mikkel Mejlvang, i midten, flankeret af Sarah Sima Derlich, til venstre, og Johanna Greisen på otte år, mens de sammen dyster mod et par andre børn på skaklejren. Det er første gang, de to piger er med på lejren, mens Mikkel mener, at det er sjette gang, han deltager. Tidligere har hans storebror også deltaget, men han er blevet for gammel nu. Foto: Søren Gylling
Knap 100 børn og unge fra hele Danmark er i denne uge samlet på Skanderup Efterskole for at spille skak, blive dygtigere ved brættet og hygge med hinanden.

Skanderup: Hvis 15-årige Mikkel Mejlvang fra Rønne på Bornholm kun måtte vælge ét spil, han måtte bruge tid på, ville pilen pege på skak.

For ganske vist er Mikkel også helt vild med fodbold og er efter sommerferien på vej på fodboldefterskole, men skak er også en af hans store interesser.

- I skak kan jeg altid blive bedre lære nye, forskellige ting. Det er ikke noget, man bliver træt af. Jeg spiller også meget fodbold, men fodbold kan man måske godt blive træt af og have svært ved at holde til, når man bliver gammel. Skak kan man altid blive ved med at spille. Så hvis jeg kun måtte vælge ét spil, ville det være skak, fortæller Mikkel.

Det er sådan cirka sjette gang, han bruger en uge af sin sommerferie på at tage på skaklejr. Ligesom sidste år foregår den på Skanderup Efterskole, hvor knap 100 børn og unge i alderen 8-20 år fra hele Danmark - og sågar Island - er samlet indtil på lørdag for at spille skak, hygge, lege og spille en masse boldspil.

Annonce

Skaklejren

  • Det er en flok skakentusiaster, der gennem en non-profit forening arrangerer den årlige skak-sommerlejr.
  • Den er blevet holdt i cirka 30 år forskellige steder i landet. Det er tredje gang, den holdes på Skanderup Efterskole.
  • 15 voksne sørger for alt omkring lejren - fra mad og praktiske ting til skakundervisning og aktiviteter for deltagerne.

Plads til alle

Skaklejren er arrangeret af en flok skakentusiaster og har fundet sted i mange år. En af lejrlederne, Mikkel Clausen, startede selv som lejrleder for 20 år siden.

- Vi vil gerne fastholde børn og unge i skakken og styrke deres relationer. Det er smadderhyggeligt, og her er de sammen med andre med samme interesse, siger Mikkel Clausen.

Han fortæller, at der er kæmpe forskelle på deltagernes styrker indenfor skak. Nogle har kun spillet skak i få måneder, nogle spiller kun derhjemme engang imellem, mens andre er blandt de dygtigste unge skakspillere i Danmark. Og der er plads til alle på sommerlejren.

Rigtig god mad

Johanna Greisen og Sarah Sima Derlich er med deres otte år de yngste på skaklejren. De to kommer fra København, går begge på Europaskolen og har deres storebrødre med på lejren.

- Min mor vil gerne have, at vi bliver gode til skak, for man bliver klog af at spille skak og god til matematik. Da jeg hørte, at jeg skulle på lejr, blev jeg rigtig glad, for jeg troede, det var en spejderlejr, hvor vi skulle lave bål. Det kan jeg godt lide. Men det er også rigtig sjovt at være på skaklejr, fortæller Sarah.

Johanna var en smule skeptisk på forhånd, for hun synes, det kan være svært at falde i søvn et fremmed sted.

Men hun og Sarah, der deler værelse på lejren, er glade for at være afsted. Det er sjovt at spille skak mod flere forskellige og mærke, at de bliver dygtige, og så er der lige en væsentlig ting, når man er afsted på lejr i mange dage.

- Maden smager rigtig godt, slår Johanna fast, og Sarah gentager budskabet flere gange.

- Det er også sjovt at sove i et nyt værelse, og vi sover i sovepose. Og så kan vi spille bordtennis og stikbold, når vi har fri. Og hele vores bord på værelset er fyldt med slik, smiler Sarah, der foruden skak også går til håndbold og svømning - og slår vejrmøller i frikvartererne i skolen.

Johanna, som flytter til Boston med sin familie om et par uger, interesser sig udover skak også for badminton og skøjteløb.

Hvert år sørger arrangørerne af sommer-skaklejren for, at der deltager en "stjerne" på lejren. I år er der skak-stormester Mads Andersen, stående,, som er med alle dagene. Her er han i fuld gang med at spille mod 15 drenge på lejren. Foto: Søren Gylling
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aabenraa

Kæmpe narkofangster ved grænsen

Leder For abonnenter

Skampletten i Vejen

I Vejen ligger der en vej, som ingen har kunnet bruge i nu et år. 22. oktober er det nøjagtig ét år siden, at landmanden Martin Lund Madsen kørte bigballer og andet ind på Skovgårdsvej, der blev anlagt på hans jord, og spærrede den. Han har Højesterets ord for, at Vejen Kommune brugte den forkerte lovgivning til at ekspropriere den nødvendige jord til vejen, og med kommunens kritisable forvaltning in mente spærrede han altså det sorte asfalttæppe. Lige nu betaler borgerne i den nærliggende by Askov en meget høj pris for dette morads, for konsekvensen af lukningen er blandt andet, at tonstunge entreprenørmaskiner tvinges ind gennem byen til stor fare for bløde trafikanter. Spørgsmålet er, hvor længe vi skal være vidner til denne helt urimelige gidseltagning? Vejen Kommune er helt rigtigt blevet kritiseret for en amatøragtig sagsbehandling. Den private ejendomsret er ikke ukrænkelig, her er Grundloven meget klar. Når hensynet til almenvellet taler for det, kan man ekspropriere borgernes private ejendom, men man må synes, at det offentlige skal forberede sig bedre, end Vejen Kommune har gjort i den aktuelle sag. Ikke alene har man spildt skatteydernes penge, man har på et fejlagtigt grundlag foretaget en ekspropriation, der ikke var lovmedholdelig. Det er en skandale. Men man må også samtidig sætte kritisk lys på landmand Martin Lund Madsens rolle, for han er en del af gidseltagningen. Det vil være mærkeligt, hvis ikke Vejen Kommune får lov at ekspropriere til den allerede anlagte vej, hvis ellers man kan få gjort sit forarbejde ordentligt, for selvfølgelig skal det offentlige kunne anlægge veje, når behovet er tilstrækkeligt stort. Men det kommer til at tage år, hvis også denne proces - nu efter den rigtige lovgivning - skal hele retssystemet igennem, som man må forvente, at Martin Lund Madsen vil trække den, og imens holdes et helt samfund som gidsel. Skal det virkelig kræve ofre, før man som voksne mennesker sætter sig og forhandler en løsning på plads?

Annonce