Annonce
Haderslev

Skal der en ulykke til: Starup Borgere sætter fokus på farlige vejkryds for skolebørn

Gunnar Toft ved den trafikerede fodgængerovergang på Aarøsund Landevej. Mange bilister kører for stærkt og holder ikke for gående, men skiltene er også for små, mener Gunnar. Foto: Dorthe Rasmussen
Gunnar Toft på Starup Fjordvej mener, at fodgængerovergangen på Aarøsund Landevej er livsfarlig, og skiltningen er for dårlig. Skolebestyrelsen på Starup Skole er også utrygge ved overgangen på Lunding Møllevej ved Starup Skolevej. Farten er for høj, og der er dårlige udsigtsforhold.
Annonce

STARUP: Forældre i Starup og omegn er utrygge ved at sende deres børn i skole til fods eller på cykel, fordi børnene skal krydse en trafikeret vej.

Ét af de steder, hvor den er gal, er på Aarøsund Landevej.

Børnene, som bor i Gl. Starup skal krydse den meget trafikerede landevej for at komme i skole.
Det er ikke altid så let.

Selv om der er lavet en midterhelle, hvor man kan stå og vente, så er der alligevel stadig et farligt kryds.

Det mener blandt andre borger Gunnar Toft, som bor på Starup Fjordvej.

- Alle, jeg snakker med her i Gl. Starup siger, at det er utroligt, at ingen gør noget ved det. Forældre til skolebørn og dagplejere - mange har haft en dårlig oplevelse med den fodgængerovergang. Bilisterne kører alt for stærkt. Til bilisternes undskyldning skal der siges, at det også er nogle bittesmå skilte. Jeg vil vove den påstand, at mange slet ikke ser, at det er en fodgængerovergang, siger Gunnar Toft.

Annonce

Kun plads til én bil i svingbanen

Èt andet problem ved overgangen er, at hellen er lavet helt forkert, mener Gunnar Toft.

- Den burde starte 20 meter tidligere, for der kan kun holde én bil i svingbanen ind til Starup Kirkevej. Der er jo mange, der skal den vej, så det standser nogle gange hele trafikken, når der holder flere biler, der skal svinge ind, konstaterer Gunnar Toft.

Han har selv været ved at blive kørt ned i fodgængerovergangen.

- Forleden så jeg en dame med en barnevogn, der måtte springe for livet, uha. Jeg er bange for, at der sker noget alvorligt én dag, siger Gunnar Toft.


- Forleden var der en dame med en barnevogn, der måtte springe for livet, uha. Jeg er bange for, at der sker noget alvorligt én dag

Gunnar Toft, Starup Fjordvej 25


Han er tidligere Falck-redder og har arbejdet på Falck stationen på Aabenraavej.

Der husker han de blinkende lygter, der advarer bilisterne om, at de skal sænke farten, fordi der er skole i nærheden.

- De blinkende appelsiner, som jeg kalder dem, hænger stadig og blinker på Aabenraavej, selv om de ikke har nogen funktion på det sted længere. Derfor er mit forslag, at man flytter lygterne herud på Aarøsund Landevej, hvor der er mere brug for dem, siger Gunnar Toft.

Annonce

Mangler at tage kampen

Pernille Harsdorf Jensen, som er formand for skolebestyrelsen i Starup, konstaterer, at det ikke er noget nyt, at forældrene i Starup er utrygge ved de mest trafikerede fodgængerovergange.

Det er noget, der bliver snakket rigtigt meget om.

- Men vi mangler at tage den politiske kamp om at få lavet en sikker overgang for eksempel på Lunding Møllevej. Her kunne vi godt tænke os en mere sikker skolevej med et lyskryds. Problemet med overgangen på Aarøsund Landevej er også blevet større, eftersom Gl. Starup er ved at blive et børnekvarter igen, konstaterer Pernille Hardorf Jensen.

Der har i flere omgange været gennemført trafiktællinger, og politiet har været tilstede ved de mest trafikerede fodgænger-overgange for at lave fartkontrol.

- Nu prøver vi at sætte fokus på på det igen, siger Pernille Hardorf Jensen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Trekantområdet

VB-anføreren efter sejren over Sønderjyske: Vi viste, vi kan være med

Annonce