Annonce
Aabenraa

Skal det lykkes at sælge? To bud på historisk villa

Aabenraa Kommune blev tvunget til at overtage Bjerggade 1, og nu er der endelig håb om, at ejendommen kan blive solgt videre. Foto: Nybolig Aabenraa
Aabenraa Kommune har fået tre bud på den historiske ejendom Bjerggade 1. De to opfylder de krav, der var stillet, og dem skal økonomiudvalget nu vurdere.

Aabenraa: Skal det lykkes denne gang? Får Aabenraa Kommune endelig solgt skibsreder Friedrich Clausens historiske villa på Bjerggade 1?

Det bliver afgjort i løbet af den kommende måned.

Efter et mislykket forsøg i fjor satte Aabenraa Kommune i juni atter den mere end 100 år gamle ejendom til salg gennem Nybolig. Denne gang til en vejledende pris på godt det halve - 550.000 kroner - men til gengæld med et krav om, at der sammen med tilbuddet skulle afleveres en plan for, hvad man har i sinde at gøre med villaen.

Da fristen udløb mandag eftermiddag, var der kommet tre bud ind.

Annonce

Tvungen overtagelse

  • Aabenraa Kommune blev tvunget til at overtage Bjerggade 1 efter en årelang strid med den tidligere ejer, der fik afslag på at rive ejendommen ned, fordi kommunen vurderede, at den er bevaringsværdig i en grad, så den ikke må fjernes.
  • Da den historiske villa i fjor blev sat til salg første gang, meldte der sig én køber, men vedkommende fik kolde fødder.

Sagen holdes lukket

De tilbud har kommunens forvaltning for kultur, miljø & erhverv kigget nærmere på, og direktør Stig Werner Isaksen kan oplyse, at to af de tre tilbud nu sendes videre til vurdering i grundsalgsudvalget, der er et underudvalg af økonomiudvalget, som tomme, kommunale bygninger hører under.

- Det er kun to af tilbuddene, der opfylder de krav, der var stillet, så derfor er det kun de to, udvalget skal tage stilling til, forklarer Stig Werner Isaksen.

Grundsalgsudvalget består af borgmester Thomas Andresen (V), viceborgmester Ejler Schütt (DF), Karsten Meyer Olesen (S), Philip Tietje (V) og Jan Riber Jakobsen (K).

Udvalget mødes i forbindelse med økonomiudvalgsmødet den 10. september. Herefter skal resten af økonomiudvalget høres, inden byrådet får sagen forelagt 18. september.

Selv om der nu ligger to seriøse bud på bordet, er det ikke sikkert, Bjerggade 1 afhændes. Kommunen har i salgsmaterialet understreget, at man ikke er forpligtet til at sælge til den udbudte pris.

Indtil der er truffet en beslutning, behandles sagen for lukkede døre.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Billund

Gratis: Hyggeaften hos Hr. P

Leder For abonnenter

Naturligvis har bro følger

Før etableringen af den faste forbindelse over Storebælt var den ingen ende på bekymringerne. Fisk, fugle og pattedyr ville blive truet, måtte man dengang forstå. Efter hensynet til samfundets interesser samt følgerne for flora og fauna blev holdt op mod hinanden, blev bro og togtunnel alligevel bygget. Som bekendt gik verden ikke under. Nu foreligger en rapport om de naturmæssige konsekvenser af en bro mellem Als og Fyn. Vurderingen blev udarbejdet i januar, men er først nu offentliggjort. Forklaringen på forsinkelsen er ukendt, men måske har Vejdirektoratet slet og ret skammet sig over konklusionens banalitet. Broen vil medføre uoprettelig påvirkning af natur og dyrelivet både i anlægs- og driftsfasen. Naturen vil blive påført skader, der ikke kan gøres om, vurderer specialisterne således. Og ja, det er givetvis korrekt. Sådanne konsekvenser ligger i anlægsarbejders natur. Selv en mindre cykelsti forandrer landskabet for bestandigt. Musereder bliver ødelagt, frøer fordrevet og regnormene kan ikke længere komme op. Men skulle man af den grund undlade at sikre børns liv og førlighed på skolevejen? Svaret giver vist sig selv. Naturligvis er sammenligningen sat på spidsen og konsekvenserne af et brobyggeri ulig større end følgerne af en cykelsti. Men der kan alligevel drages nogenlunde ens konklusioner. Fordele og ulemper skal afvejes. Vi skal passe på vores miljø – ikke mindst når der er tale om et sårbart område som farvandet mellem Als og Fyn. Vil byggeri og drift have katastrofale konsekvenser for naturen, må planerne opgives. Broen skal heller ikke etableres, hvis det ikke giver overordnet mening økonomisk og samfundsmæssigt. Til gengæld skal der bygges, hvis hensynet til vores fælles bedste taler for det, og der ikke er udsigt til virkelig alvorlige skader på omgivelserne. Vi må ikke ende samme sted, som vores naboer mod syd, hvor naturklager kan forsinke etableringen af vigtig infrastruktur i år eller nogle gange ligefrem årtier.

Team Esbjerg

Dagens gode nyhed: Esbjergs håndbolddronnning laver ny aftale - derfor forlænger Estavana Polman

Sydjylland

Små handelsskoler risikerer at miste udkantstilskud: Nu står flere til at gå i minus

Annonce