Annoncørbetalt indhold

Skal du bruge mundbind eller visir?

Annonce

Dette indhold er sponsoreret

I kølvandet på corona-pandemien er mundbind blevet standardindhold i dametasker og frakkelommer verden over. I takt med at vi vænner os til den nye hverdag med særlige forholdsregler, der skal beskytte os og vores medmennesker mod smittespredning, stiger forbruget af engangsmundbind i den del af befolkningen, der er underlagt myndighedernes påbud om at bære mundbind på offentlige steder som f.eks. i transportmidler og i lufthavne.

Der er dog også en relativt stor del af befolkningen, som af forskellige årsager er undtaget fra påbuddet om at bære mundbind. For deres vedkommende kan et visir være et godt alternativ.

Annonce

Ingen regler uden undtagelser

De danske sundhedsmyndigheder anerkender, at mundbind ikke er en hensigtsmæssig løsning for alle mennesker. Derfor er visse befolkningsgrupper undtaget fra påbuddet om at bære mundbind. Det gælder blandt andet børn under 12 år og personer med fysiske eller mentale svækkelser, som indebærer, at de ikke kan bære den form for værnemidler.

Undtagelsen gælder også borgere med vejrtrækningsbesvær, som er helt afhængige af at kunne trække vejret ubesværet, samt borgere som oplever et betydeligt ubehag ved at bære mundbind. Det kan være mennesker, som får kvælningsfornemmelse ved tildækning af munden og de deraf følgende begrænsninger af luftvejene.

Denne gruppe af mennesker, som er undtaget fra myndighedernes påbud, fordi mundbind ikke i praksis er en god løsning for dem, kan have stor glæde af at erstatte mundbindet med et visir.

Annonce

Hvad er et visir?

Visiret er et godt alternativ til mundbindet. I sig selv er et visir ganske vist ikke lige så effektivt som værnemiddel, eftersom det ikke slutter tæt omkring ansigtet ligesom et mundbind, men det kan være et nødvendigt alternativt og et fint supplement i tilfælde, hvor man vil beskytte sig yderligere mod smittefare.

En af visirets oplagte fordele er, at det – i modsætning til et mundbind – kan bruges en hel dag. Mundbind må maksimalt bruges i fire timer, før det bør skiftes, men et visir mister ikke sin effekt ved længere tids brug.

Et ansigtsvisir er typisk lavet af plastik, og der findes mange modeller, som er udformet i et ergonomisk design, der gør det behageligt at bære. Det er også typisk let af rengøre, så det kan genbruges flere gange.

Annonce

Mange fordele ved erstatte mundbindet med et visir

Selvom visiret beskytter mindre end et mundbind, er der mange fordele forbundet med at bruge visir til beskyttelse mod smitte, og det er vigtigt at huske på, at et visir er langt bedre end ingenting.

For det første kan man trække vejret helt ubesværet, når man bærer visir. Det er afgørende for de mennesker, der lever med vejrtrækningsproblemer som f.eks. astmatikere. Denne gruppe behøver ikke bære mundbind i f.eks. offentlig transport, men det står dem frit for at tilvælge et visir som middel til at beskytte sig selv og andre bedst muligt.

En anden fordel ved visiret er, at det giver frit udsyn til hele ansigtet på den person, der bærer visiret. Dette kan have afgørende betydning i situationer, hvor brugeren skal kommunikere med mennesker, der er afhængige af mundaflæsning og andre former for nonverbal kommunikation.

De fleste hørehæmmede forlader sig nemlig i meget høj grad mundaflæsning i kommunikationen med andre mennesker, og derfor er det selvsagt et problem for dem at mundbind nu er blevet allemandseje. Med et visir får mundaflæseren dog frit udsyn til hele ansigtet, så mundbevægelserne bliver lige så synlige som det er tilfældet uden værnemidler.

Annonce

Visiret er et godt alternativ

Kort sagt er visiret et fremragende alternativ til brugen af mundbind, om end det ikke kan erstatte mundbindet fuldstændig. Når alt kommer til alt, er det imidlertid vigtigt at huske på, at den sociale afstand og gode hygiejne er altafgørende i forsøget på at begrænse smittespredning – uanset om man bruger mundbind eller visir.

Dette indhold er sponsoreret

Om Annoncørbetalt indhold

Annoncørbetalt indhold er et annonceformat, der er blevet til i samarbejde mellem Jysk Fynske Mediers kommercielle afdelinger og en annoncør.

Jysk Fynske Mediers uafhængige redaktionelle medarbejdere er således ikke involveret i nogen faser af udviklingen af det betalte indhold. Lige som annoncørerne ikke har nogen indflydelse på det redaktionelle indhold på Jysk Fynske Mediers nyhedssites.

Når en artikel er markeret med ’annonce’ eller ‘annoncørbetalt indhold’, betyder det, at en annoncør har betalt for artiklen og har haft indflydelse på indholdet i den konkrete artikel.

Annoncørbetalt indhold skal leve op til Jysk Fynske Mediers nyhedssites øvrige stil, tone og den generelle kvalitet, som læserne normalt forventer sig at møde.

Annoncørbetalt indhold vil altid være tydeligt afmærket med ‘Annoncørbetalt indhold’ og annoncørens logo for at gøre det tydeligt for vores læsere, at artiklen er betalt. Desuden vil valg af skrifter, farver og design adskille sig fra Jysk Fynske Mediers uafhængige redaktionelle artikler for at undgå forveksling.