Annonce
Sønderjyske Fodbold

Skal du have fat i en finalebillet? SønderjyskE er klar med den foreløbige salgsdato

Sidste år skiftede SønderjyskE de lyseblå trøjer ud med trøjer af guld efter finalesejren over AaB. I år skal holdet spille i sort i finalen. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
SønderjyskE skal spille i sorte trøjer i pokalfinalen. Skal du have fat i en billet, skal du være klar om et par uger.

Fodbold: Det bliver Randers, der skal spille i lyseblå hjemmetrøjer i pokalfinalen, der spilles 13. maj - kristi himmelfartsdag. Det afgjorde en lodtrækning fredag.

Sidste år spillede både SønderjyskE og AaB i hjemmetrøjer, men da både SønderjyskE og Randers spiller i lyseblåt på hjemmebane, afgjorde lodtrækningen fredag ikke kun, hvem der teknisk set er hjemmehold, men også hvem der må spille i lyseblåt.

Finalen spilles 13. maj klokken 15 på Aarhus Stadion.

Annonce

Fredag bød på en glædelig nyhed for fodboldfans, nemlig at tilskuere må vende tilbage til stadions fra på onsdag, 21. april. Dermed bliver der altså tilskuere på tribunerne, når SønderjyskE møder Lyngby. Og der vil være tilskuere på stadion, når SønderjyskE spiller pokalfinale.

Hvor mange er endnu uklart, men et ædrueligt bud er, at der vil være 8500 pladser til tilskuere i Aarhus. Det er det antal, der er plads til på AGF's hjemmebane i den "superligaordning", der efter alt at dømme bliver en rettesnor for, hvor mange der bliver lukket ind.

Vil du have fat i en billet, skal du formentlig være rap på fingrene. Billetterne til pokalfinalen bliver fordelt ligeligt mellem de to deltagende hold. SønderjyskE forventer at starte billetsalget mandag den 3. maj. Det skriver klubben på sin Facebook-side.

Får du ikke billet, kan du se finalen på DR1.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Kolding For abonnenter

Steen havde job, kone, børn og hus - men røg på flasken: Nu bor han på forsorgshjem og forsøger at komme ud af sit misbrug

Annonce