Annonce
Erhverv

Skal du snart betale pant i Tyskland?

Den dansk-tyske grænse er den eneste, hvor tyskerne lader udlændinge slippe for at betale pant på indkøbte øl- og sodavandsdåser, men hvor længe holder det? Arkivfoto: Hans Chr. Gabelgaard

Forleden var Salling Groups topchef Per Bank en tur i Tyskland for at tilse sine forretninger dernede. Med hjem i bagagerummet havde han tre rammer dåseøl af mærkerne Tuborg, Krombacher og Holsten. Kendte navne for økonomisk bevidste danskere, der er vante til at hente trailerfulde af disse produkter i de talrige grænsebutikker på sydsiden af den dansk-tyske grænse.

Men Per Bank, der er øverste direktør for Bilka-, Føtex og Netto-kæderne, havde selvfølgelig en særlig pointe med at fortælle historien om sine ølindkøb på det sociale medie Linkedin. Direktøren havde nemlig købt øllene i en af de danskejede Netto-butikker i Tyskland, og derfor måtte han betale 10 euro (75 kroner) i pant for at få dåserne med ud af butikken.

Ligesom Danmark har Tyskland et velfungerende pantsystem, hvor dåser og flasker er belagt med en lille afgift, som man får retur, når den tomme emballage returneres i de fedtede pantautomater.

Den eneste undtagelse er de tyske grænsebutikker, der ligger et stenkast fra den danske grænse, hvor forbrugerne ved at udfylde en eksporterklæring kan slippe for at betale panten. Det er muligvis verdens eneste undtagelse af sin art og findes ikke langs Tysklands øvrige grænser mod en række europæiske lande.

Årsagen til denne mere end 15 år gamle undtagelse fortaber sig i glemslen, men enhver kan se, at det er fuldstændigt ulogisk at undtage de mange millioner dåser for pant, som danskerne hjembringer fra grænsebutikkerne.

Per Bank føler sig udsat for forskelsbehandling, for han ser selvfølgelig gerne, at de danske forbrugere i højere grad køber deres drikkevarer i eksempelvis hans danske butikker. Ifølge Skatteministeriet taler vi om en meromsætning på en halv milliard kroner i de danske dagligvarebutikker, hvis der blev indført pant på grænsehandelsdåserne.

Men miljøet kan blive den faktor, der langt om længe afliver de særegne eksporterklæringer, hvor danskerne formelt set blot bekræfter, at de eksporterer de købte dåser til Danmark.

Både i Nordtyskland og Danmark regerer politikere med en klar miljøprofil, og de synes at have viljen til at løse problemet med dåsepanten. Fra tid til anden kommer der forlydender om, at den tyske miljøminister Svenja Schulze og hendes slesvig-holstenske kollega Jan Philipp Albrecht er i dialog med den danske miljøminister Lea Wermelin (S). En færdig løsning har vi dog ikke hørt om. Det må være svære forhandlinger, selvom målet står klart:

- Det er fuldstændigt uacceptabelt, at millioner af dåser uden pant fortsat bliver langet over disken ved den dansk-tyske grænse. Vi har behov for et pantsystem for at reducere mængden af affald til gavn for natur og miljø, sagde Jan Philipp Albrecht sidste år til det nordtyske mediehus SHZ.

For hvad er det, der sker med de over 600 millioner dåser, som danskerne selv importerer fra Tyskland hvert år? Da Danmarks Naturfredningsforening sidste år gennemførte sin store affaldsindsamling, hvor 200.000 danskere plukkede affald i den danske natur, fandt man blandt andet 110.000 dåser.

Næsten to ud af tre indsamlede dåser havde ingen pantmærker og er med stor sandsynlighed hentet i grænsebutikker. Perspektivet er skræmmende, da naturen skal bruge 500 år på at nedbryde en enkelt aluminiumsdåse. Medmindre en græssende ko eller andre dyr lider en smertefuld død ved at æde dåsen inden da.

Den rigtige løsning er at aflevere de tomme dåser på sin kommunale genbrugsplads, men reelt ender de fleste dåser angiveligt i skraldeposen, og så må forbrændingsanlæggene bøvle med at rense den smeltede aluminium ud af ovnene.

Ved sidste års valg til Europa-Parlamentet var en fælles EU-pant på dåser et emne i valgkampen, men de færreste tror på, at det er en realistisk løsning. Derfor er det oplagte kompromis at lade grænsebutikkerne opkræve tysk pant, så danskerne må på en ny shoppetur syd for grænsen for at få panten retur - hvis de orker.

Det gør Per Bank, som på Linkedin lovede at tage sine tomme dåser med tilbage på en kommende tysklandstur.

Annonce
Miljøet kan blive den faktor, der langt om længe afliver de særegne eksporterklæringer, hvor danskerne formelt set blot bekræfter, at de eksporterer de købte dåser til Danmark.

Jens Bertelsen, erhvervsredaktør

Erhvervsredaktør Jens Bertelsen. Foto: Nils Svalebøg
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Støjplagede borgere raser over kampfly som aldrig før: Klager er næsten tredoblet på et år

Kommentar For abonnenter

Mens vi venter på motorvejen

Det er lidt med motorvejene, som det er med vindmøllerne. Vi vil sådan set rigtig gerne have dem, men de skal bare ikke ligge tæt på, hvor vi selv bor. De kritiske røster var klart i overtal, da der tilbage i sommeren 2017 blev sat gang i en offentlig høring af planerne omkring en ny midtjysk motorvej – populært kaldet for Hærvejsmotorvejen. Samme billede er der ved den igangværende høring i forbindelse med VVM-undersøgelsen Tilbage i 2017 var eksempelvis Bække Lokalråd og Bække Borgerforening særdeles klare i mælet i deres høringssvar, hvor én af sætningerne lød således: - Frygten er, at en motorvej - med eller uden afkørselsramper - vil sætte gang i en langsom, men sikker affolkning. Citat slut. Det er ikke noget at sige til, at frygten for en motorvej er til stede. Ikke mindst støjen fra tusindvis af biler, som vil passere forbi, giver anledning til betydelig utryghed hos mange. Dertil kommer også en motorvejs indiskutable indgriben på naturen og miljøet. Argumenterne fra utrygge borgere er ganske forståelige. Men som med meget andet, så er debatten omkring motorveje ikke udelukkende sort eller hvid. Motorvejene kan rent faktisk også bringe noget positivt med sig. Erhvervsudviklingen har ganske mange steder, hvor der er blevet etableret motorveje, vist sig at være positiv. Der er positive eksempler nok – selv inden for vores egen kommune. I Vejen, Brørup og Holsted taler udviklingen i erhvervslivet tæt ved motorvejen sit klart tydelige sprog. Danish Crowns slagteri i Holsted var med sikkerhed ikke blevet placeret i området, havde der ikke været en motorvej Også længere oppe i det midtjyske er der klare fortællinger om, at motorvejen klart kan bringe noget positivt med. I Ikast-Brande Kommune konstateres det, at motorvejene er med til at øge bosætningen og etablering af nye erhvervsvirksomheder. I Silkeborg er der også begejstring. I den midtjyske by er der knap et år efter åbningen af motorvejen for nogle få år siden sat rekord i salget af erhvervsjord. Om hærvejsmotorvejen overhovedet bliver til noget, vil blive afgjort inde på Christiansborg. Men i næste måned – mandag den 16. marts – har Vejdirektoratet inviteret til borgermøde i Vejen. Her vil der blive orienteret om VVM-undersøgelsen og de seks linjeføringer, som er bragt i forslag. To af linjeføringerne vil medføre ganske mange kilometer asfalt gennem Vejen Kommune – og vil også byde på to til- og frakørselsramper dels ved Bække og dels ved Gesten. Hvordan det modtages, må vi se tiden an. Men ud over den forståelige utryghed omkring støj og negativ indvirkning på natur og miljø så vil en ny motorvej også give nogle muligheder. GOD SØNDAG

Annonce